Biologi
Hvorfor falder ens blodtryk når man holder armen oppe?
Er i tvivl om hvorfor blodtrykket stiger og falder alt afhængig af hvad man laver? Hvordan kan ens blodtryk påvirkes, fordi man har armen i lodret position oppe?
Svar #1
02. december 2015 af Therk
Dit blodtryk falder i din arm, hvis du holder den arm oppe, fordi der kommer mindre blod til armen. Dit blodtryk i resten af kroppen stiger (marginalt og omend muligvis kun kortvarigt - hjertet justerer for ændringen).
Svaret ligger i at dit blod, ligesom alt andet, er påvirket af tyngdekraften. Hjertet skal bruge flere kræfter på at flytte blod opad end nedad, så hvis hjertet ikke justerer for at din arm er oppe, så vil blodtrykket i armen falde. Tænk eksempelvis på hvad der sker, hvis du står på hovedet - så kommer blodet nemmere dertil og blodtrykket i dit hoved stiger; du bliver rød i hovedet.
Svar #2
02. december 2015 af GalVidenskabsmand (Slettet)
Det er også kun blodtrykket i den løftede arm der falder. Det er ligesom når trykket i et svømmebassin stiger jo dybere man kommer ned, pga. vægten af det overliggende vand. Så trykket er lavest øverst i vandet. Når du rækker armen op i luften, vil den være øverst i din blodmængde hvor trykket er mindst. Blodtrykket skal derfor også måles med armen i samme højde som hjertet.
Skriv et svar til: Hvorfor falder ens blodtryk når man holder armen oppe?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
