Dansk

Analyse af "livsangsten"

22. februar 2016 af miepi - Niveau: 9. klasse

Hej. Jeg skal lave en analyse af "livsangsten" af Charlotte Strandgaard, og der er noget, jeg godt kunne bruge hjælp til. I digtet står der, at hun ikke har arbejdet i 20 år, (hvorfor mon?) og senere siger hun, at hun drømmer om de 20 år yngre kvinder og alle deres muligheder. Er der en sammenhæng? Jeg forstår heller ikke de sidste tre linjer, hvor der står "hun vågner svedende op over en fejl i en afskrift. Det er bedst at lade som ingenting. Det er bedst ikke at lave scener.  Hvad betyder det? Hvis der er andet vigtigt, som metaforer eller andet, må I meget gerne skrive det også. Tak:)

Her er digtet:

Bare en enkelt til, så er det til at ta
hun har sat flasken under køkkenbordet
hver gang hun tænker på det, tar hun en lille en
hun vil vente med den næste til hun har vasket op
selvfølgelig går han ikke sin vej
selvfølgelig er han ikke gladere for den anden
herregud det er bare hans alder
det sker før eller senere i alle ægteskaber
det er ikke til at undgå
i morgen vil hun slå en streg over det hele
i morgen vil hun søge arbejde
ud blandt andre mennesker
det er det eneste fornuftige
hun har ikke været på arbejde i tyve år
hun drikker en til, bare en enkelt
alle de ansigter i busserne
ud blandt andre mennesker
få kontakter
tale med dem
ha noget at fortælle om aftenen
skulle ud af døren om morgenen
hun kan liså godt tømme flasken
og få den smidt ud, inden han kommer hjem
hvis han kommer hjem
selvfølgelig kommer han
han kan se hun ikke kan klare sig uden ham
ud blandt andre mennesker
hun falder i søvn
drømmer om et kontorlandskab
om tyve år yngre piger med deres mange muligheder
hun vågner svedende op over en fejl i en afskrift
Det er bedst at lade som ingenting
Det er bedst ikke at lave scener.


Skriv et svar til: Analyse af "livsangsten"

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.