Biologi

Virkning af α7-NACh-receptorer - mht. slangegift

26. marts 2016 af sjls - Niveau: C-niveau

Hej.

Jeg er i gang med at skrive en opgave om slangegift, og der står på nettet, at giftens virkning er stærkest mod α7-nikotin-acetylcholin-receptorer.

Det jeg kunne tænke mig at vide var bare, om der er nogle af jer, der for det første kan forklare hvorfor dette er en nikotin-acetylcholin-receptor, og ikke bare en acetylcholin-receptor?

For det andet kunne jeg godt tænke mig at høre, om det kan passe, at denne slags receptor kun sidder på neuroner, der har kontrol over indlæring, hukommelse og koncentration? Eller er jeg helt gal på den?


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. marts 2016 af MedicinM (Slettet)

Der findes mange forskellige receptorer i kroppen der kan reagere med ACh. I dit tilfælde er det en Nikotin receptor. Der findes generelt to forskellige nikotin receptorer. Nm (Nikotin Muskel) hvilket ved stimulering innervere musklerne. Den anden er Nn (Nikotin Neuron) hvilket er den mellem to neuroner. Det er dog vigtigt og vide om slangegiften har en agonistisk virking eller en antagonistisk virkning på nikotin receptorerne. 
Når du ved det kan du helt sikkert finde noget på nettet omkring alfa-7 nikotin receptorere, og når du så ved hvilket effekt slangegiften har (Agonitisk eller antagonitisk) ved du hvilken effekt den gør. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
27. marts 2016 af DrNielsen

Som ekstra-information kan sige at der også findes en del forskellige muskarinerge Ach receptorere :-)

Muskarin og nikotin var de kemiske forbindelser man oprindeligt fandt reagerede med disse receptorere. Det er bla.a. også derfor at nikotin giver neuronale og muskulære virkninger :-)


Svar #3
28. marts 2016 af sjls

Mange tak for svarene :)

Jeg tror, jeg har forstået hvorfor det kaldes en nikotin-acetylcholin-receptor nu.
Jeg har samtidig søgt på nettet og fundet ud af, at slangegiften har en antagonistisk virkning på receptorerne. Dette må vel så betyde, at giften hæmmer virkningen af receptorerne, sådan så de til slut kan blive helt ufunktionelle, kan det passe?

Og kan det passe, at grunden til, at symptomerne på forgiftning er svimmelhed, lammelse og til sidst åndedrætssvigt, er fordi giften først lukker for kommunikationen i det somatiske nervesystem og så til slut det autonome?


Brugbart svar (0)

Svar #4
28. marts 2016 af DrNielsen

Det er rigtigt at en antagonist hæmmer receptorens virke.

Hvordan giften helt specifikt virker, ved jeg ikke. Dog må man antage at lammelse er en meget plausibel virkning, eftersom nikotinerge Ach receptorere er de der sidder i musklerne. Åndedrætssvigt fremkommer fordi den primære respirationsmuskulatur(diaphragma = mellemgulvet) lammes :-)


Svar #5
28. marts 2016 af sjls

Er det så rigtigt at konkludere, at det somatiske nervesystem er det, der lukkes ned først, da man først bliver lam i kroppen og musklerne, hvorefter det autonome lukker ned for organerne, og man dør?


Brugbart svar (0)

Svar #6
29. marts 2016 af DrNielsen

Det er jeg ikke sikker på du kan kridte så tydeligt op. Om giften ellers er cytotoksisk(celle giftig), eller hvordan præcist den virker mellem neuroner, og om det har indvirkning på de neuroner der innerverer organerne er svært at sige. Jeg ville ikke være så bekymret for at dele op for hvad der svigter først. Jeg mener det er langt mere relevant at kunne forklare de molekylære virkningsmekansimer. Du kan måske slutteligt give et skøn over hvad du tror der vil ske. Jeg tror du skal passe på med at konkludere noget, da det som sagt er et komplekst system at gennemskue :-)

/J


Svar #7
30. marts 2016 af sjls

Jeg takker for hjælpen, men jeg har biologi på c-niveau, så tror ikke, jeg behøver gå så meget i dybden med det molekylære :D

Det, jeg tænkte, var bare, om der er en (forholdsvis) simpel forklaring på, at man først oplever svimmelhed, koncentrationsbesvær og herefter lammelse og til sidst død. Altså, er det bare fordi, at giften forårsager, at de neuroner, der styrer f.eks. koncentration først bliver ramt, hvorefter de motoriske nerver bliver ramt?
Men mange tak, fordi du gider hjælpe! :)


Brugbart svar (0)

Svar #8
30. marts 2016 af DrNielsen

Selvfølgelig - du kan til hver en tid skrive :-)
Hvad kom først? Hønen eller ægget? :)
Det er svært at svare på hvad der komme til at ske først. Jeg vil tro det afhænger af hvorhenne man bliver bidt, hvor god ens cirkulation er osv. Jeg tror mange af symptomerne optræder nogenlunde samtidigt, og jeg tør ikke svare på hvad der sker først, fordi nogle af disse symptomers virkningsmekanisme er dårligt beskrevet. Hvad der ligger til grunds for lige netop svimmelhed og koncentrationsbesvær ved jeg simpelthen ikke - og jeg er ikke sikker på der er andre der kan forklare hvorfor. Derfor er det også svært at svare på hvad der sker først :-)


Svar #9
31. marts 2016 af sjls

Jaer okay, det giver ret god mening :)
Tak!


Skriv et svar til: Virkning af α7-NACh-receptorer - mht. slangegift

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.