Dansk

Bananfluerne - analyse

20. april 2016 af emilie321 - Niveau: 9. klasse

Hej derude. Jeg har virkelig brug for jeres hjælp!.

Jeg skal op til min mundtlige eksamen og har trukket overemnet ''At træffe et valg''. Jeg har valgt en novelle, som jeg vil snakke om, som er ''Bananfluerne''. Er der nogle som har analyseret den, og ved hvor jeg skal være opmærksom og hvor der er nogle gode steder? 

Håber I vil hjælpe! Tusinde tak på forhånd ;-)


Brugbart svar (2)

Svar #2
20. april 2016 af Jakob132

Der er masser at arbejde med rent tematisk. Du skal være opmærksom på hvilken vinkel du vil lægge på den. Novellen er i sig selv ikke vildt kompliceret at analysere, men der er rig mulighed for at lave en sociokulturel perspektivering (kvinden, som lader sig udnytte af dominerende mænd - hvorfor har hun det samme reaktionsmønster).

Samtidig er der masser at komme efter i forhold til dit fordybelsesområde. Alene på overfladen ser vi to tematikker: kvinden, som vælger at lade sig udnytte - hvilke andre valgmuligheder har hun? Er hun i stand til at finde en ordentlig fyr, og hvis ikke, er hun så i stand til bare at leve alene? Samtidig har vi den unge mand, hovedpersonen: han har valget imellem at blande sig og enten klage over kvinden eller spørge ind til hvorfor hun har det skidt, eller også at bare holde sig udenom. Han træffer et valg, men hvorfor træffer han ikke det modsatte valg og hvilke konsekvenser får det for ham?

Her kan du ligeledes perspektivere til virkeligheden - situationer hvor helt almindelige mennesker står i den situation. F.eks. har det været meget oppe i tiden med fyre der gramser på pigerne i nattelivet rundt i byerne. Hvorfor vælger ingen at gribe ind? Hvorfor vælger pigerne at sige 'nej', men uden at gøre et større nummer ud af det? Eller hvis nogen bliver overfaldet på åben gade og man kan vælge enten at gribe ind eller kigge ned i jorden og gå videre.

Ovenstående er mest det tematiske arbejde. Derudover er der alt det analysemæssige og danskfaglige arbejde med personkarakteristik (vigtigt), genretræk (du skal vise du kender genren novelle med in medias res, kort afsluttet handling, få personer osv.), måske en berettermodel og/eller aktantmodel (modeller er gode at have med til at gøre noget af din argumentation visuel), titlen (hvad fortæller den os og hvorfor har forfatteren valgt netop denne titel?) osv. Brug analysemodellen så du udvælger de punkter, som er relevante for netop denne novelle.

Det er en god novelle med masser af stof i. Kom godt ned i teksten, find teksteksempler, som understøtter dine pointer og lav en god og relevant perspektivering.

Held og lykke med det!


Svar #3
20. april 2016 af emilie321

Jeg siger tusinde tak for din store hjælp Jawern!! Det e simpelthen så sødt af dig, at du bruger tid på at hjælpe mig. Det er SÅ brugbart det du lige har skrevet! Det samme med Jeppe010!. Tusinde, tusinde tak for jeres hjælp!! :-)


Skriv et svar til: Bananfluerne - analyse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.