Fysik

Fysik B eksamen

19. juni 2016 af Koplop (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

Jeg skal snart op til fysik B eksamen, og er ret nervøs for det, især den eksperimentielle del. Hvor meget kræver det at bestå? Jeg vil rigtig gerne bare have 02. Og hvad vægter mest, den eksperimentielle eller teoretiske del? Og kan man godt bestå teoridelen hvis man laver en rigtig god præsentation, men ikke kan svare på så mange af lærerens spørgsmål efterfølgende?


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. juni 2016 af Sfeldt (Slettet)

For at bestå den eksperimentelle del skal du have styr på formålet med forsøget og en nogenlunde ide om, hvad de relevante begreber går ud på. Derudover skal du have tjek på formlerne og hvordan de anvendes i forsøget. 

I den teoretiske del skal du have en god præsentation, med et ordentligt talepapir (kun stikord). Du skal igen have styr på begreberne og formlerne. Så bør du kunne kravle igennem ;) 


Brugbart svar (0)

Svar #2
20. juni 2016 af SejeReje1997 (Slettet)

Jeg var selv oppe i Fysik B sidste år.

Jeg vil mene den teoretiske del vægter mere end den eksperimentielle del. Jeg var i gruppe med en anden, hvor vi begge sagde lige meget hver til den eksperimentielle del, dog fik hun en lavere karakter end jeg gjorde. Den eksperimentielle del er nok mere til hvis du vipper mellem to karakterer, og hvis du klarede det godt, så ville du nok få den høje karakter.

Du skal helst kunne huske formlerne udenad. Censoren tog noterne/talepapiret fra mange af mine klassekammerater fordi de hele tiden kiggede på det. Det vægter rimeliigt meget, at du kan det uden ad.

Tror sagtens du kan bestå selvom du ikke kan besvare lærerens spørgsmål. Hvis du ikke kan besvare lærerens spørgsmål, så stiller han eller hun dig bare et lettere spørgsmål. Det er jo kun for at kunne hæve dig op på et højere karakter.


Brugbart svar (0)

Svar #3
20. juni 2016 af Jerslev

Jeg vil mene den teoretiske del vægter mere end den eksperimentielle del.

Det er ikke korrekt. Læreplanen skriver, at der er tale om en helhedsvurdering. Dog kan man bide mærke i, at den teoretiske eksamen tester flere af læringsmålene end den eksperimentelle del, men som udgangspunkt er der ikke nogen officiel vægtning af de to.

 Jeg var i gruppe med en anden, hvor vi begge sagde lige meget hver til den eksperimentielle del, dog fik hun en lavere karakter end jeg gjorde.

Ja, det skyldes jo nok, at I leverede forskellig præstation til den teoretiske eksamen. Så er det klart, at der vil være en forskel. 

Du skal helst kunne huske formlerne udenad. Censoren tog noterne/talepapiret fra mange af mine klassekammerater fordi de hele tiden kiggede på det. Det vægter rimeliigt meget, at du kan det uden ad.

Udenadslære får du ikke noget for overhovedet, for det viser ikke nogen forståelse. At kunne lire formler af uden nogen forståelse af, hvad de beskriver samt hvilken fysik, der indgår, giver ikke nogle point. Fysikeksamen handler om at vise en forståelse for fysikken, og (heldigvis) kan en sådan forståelse ikke læres udenad. Forstår man at argumentere ved hjælp af energibevarelse, kraftanalyse eller noget helt tredje? At en censor tager noterne eller dit talepapir fra dig er faktisk ikke tilladt. Man må som eksaminator/censor bede eleven om at kigge mindre på papiret, men direkte at tage det ud af hånden på dig, må vi ikke. Det handler sådan set bare om, at du ikke får point for noget, som du skriver af eller læser op fra dit papir, så jo mindre du bruger dit papir, jo bedre sætter du dig egentlig selv op.

 Tror sagtens du kan bestå selvom du ikke kan besvare lærerens spørgsmål. Hvis du ikke kan besvare lærerens spørgsmål, så stiller han eller hun dig bare et lettere spørgsmål. Det er jo kun for at kunne hæve dig op på et højere karakter.

Det er helt korrekt. Man kan naturligvis ikke bestå, hvis du er helt blank til både den eksperimentelle og den teoretiske del, men det er eksaminators opgave at vise censor, hvad du både kan og hvad du ikke kan. Hvis du ikke kan svare på et spørgsmål stiller man blot et lettere, og hvis du er helt blank i hele emnet, man spørger om, spørger man bare ind til noget andet. Forhåbentlig havner man så et sted, som du ved noget om. 

- - -

mvh

Jerslev


Svar #4
20. juni 2016 af Koplop (Slettet)

Tak for svarene.

Har I nogle gode råd til den eksperimentielle del? (Eller teoretiske!)


Brugbart svar (0)

Svar #5
20. juni 2016 af Jerslev

#4: Udnyt den tid I har til fulde. Mens eksaminator og censor er rundt hos andre grupper, kan I snakke sammen om, hvad der skal fortælles om næste skridt af øvelsen. Jeg har selv oplevet censorer, der spørger direkte ind til enkelte dele som i "Hans, hvad kan du så fortælle om densitet?", og så går det ikke, at Hans og Grethe har besluttet, at det var Grethe, der skulle fortælle det. Vær sikker på, at alle i gruppen er med på alle dele af forsøget og vær gode til at give hinanden plads til at snakke.

Der er altid en, der er bedre end de andre i en gruppe, så giv vedkommende tid til sidst til at brilliere med de lidt mere perspektiverende og/eller diskuterende dele af forsøget. Hvis der er en meget svag elev i gruppen, så bør vedkommende være den, der snakker mest i starten, når man skal forklare teori, forsøgsopstilling og den slags.

Husk, at I ikke må genbruge gamle resultater, men I må gerne lave databehandlingen på fuldstændig samme måde, som I har gjort tidligere, hvis det viser sig at være relevant. Tag gerne gamle rapporter med ind til eksamen, så I har en idé om, hvad I tidligere har haft af problemer eller gode formuleringer.

Hvis I bliver færdig før tid med jeres opgave, så gå selv på jagt efter noget andet at lave. "Nå, nu har vi analyseret, hvordan faldtiden for en kugle afhænger af strækningen, den skal falde, men er der monstro også en afhængighed af massen på kuglen eller af størrelsen på kuglen?". Det viser overskud og at I selv kan finde en problemstilling, som kan undersøges eksperimentelt.

Eksaminator kan have glemt at finde helt bestemte dele af jeres anvendte udstyr frem, så spørg endelig, hvis der er noget udstyr, som I føler, at I mangler.

----------------

Spørg endelig, hvis der er mere, du vil vide. Jeg har eksamineret B-niveau mange gange. :)

- - -

mvh

Jerslev


Svar #6
20. juni 2016 af Koplop (Slettet)

Tak for svarene, Jerslev!

Jeg er virkelig nervøs for at gå op og dumpe, og så skulle gå et år om. Jeg vil meget gerne bare BESTÅ. Sidder lige nu og læser helt vildt op på det, men jeg synes forsøgene / rapporterne var meget svære. Er det sådan, at jeg til teoridelen kan blive bedt om at lave specifikke udregninger? Altså at de giver mig nogle simple tal, og jeg så skal finde bølgelængde, foton-energi osv.?

Og så lige et fysikspørgsmål, hvis du har tid: Ændringer fra en tilstand med energien En til en anden med energien Em, kan ske ved, at atomet udsender eller optager en foton med energien: h*f=En-Em

Skal n være større end m eller er det omvendt?


Brugbart svar (0)

Svar #7
20. juni 2016 af Jerslev

Er det sådan, at jeg til teoridelen kan blive bedt om at lave specifikke udregninger? Altså at de giver mig nogle simple tal, og jeg så skal finde bølgelængde, foton-energi osv.?

Ja, det kunne man godt, men det ville du lave i forbindelse med forsøget selv. Hvis I eksempelvis har lavet et forsøg, hvor I har undersøgt emissionslinjerne fra brint (det er et klassisk forsøg på B-niveau), hvor I aflæser bølgelængderne og sammenligner med bølgelængderne forudsagt af Rydbergformlen, så kunne man godt bede jer om at beregne fotonenergierne og sammenligne disse med energiniveauerne i brintatomet. Med dette er spørgsmålet "Kan I tegne et energiniveaudiagram for brintatomets Balmerserie ud fra jeres målinger?". Husk, at den eksperimentelle delprøve er til for at teste dine evner ud i det eksperimentelle.

 Ændringer fra en tilstand med energien En til en anden med energien Em, kan ske ved, at atomet udsender eller optager en foton med energien: h*f=En-Em

Skal n være større end m eller er det omvendt?

Det afhænger af, hvad du har valgt at kalde dine symboler. En fotons energi er altid positiv, og derfor skal h\cdot f > 0. Af din lighed kræver du dermed, at E_n - E_m > 0. For det n'te energiniveau i brint gælder, at E_n \propto - \frac{1}{n^2}. For at få noget positivt ud af højresiden af din lighed skal du kræve, at E_m < E_n, hvorfor m < n. Giver det mening?

Jeg er virkelig nervøs for at gå op og dumpe, og så skulle gå et år om. 

Hvis det går helt galt, og du dumper dit B-niveau, har du så ikke et C-niveau at falde tilbage på? Hvis du bliver student her i denne uge kan du supplere fra C->B i sommerferien og fortsat komme videre på din videregående uddannelse (og hvis du supplerer i Aarhus kan du få fornøjelsen af mig som underviser :) ). 

- - -

mvh

Jerslev


Svar #8
20. juni 2016 af Koplop (Slettet)

Tak igen for svaret.

Jeg er ikke så stærk i matematikken, men har lige set 2 videoer der beskrive Rydbergformlen: 1/Lambda = R* (1/m^2 - 1/n^2), hvor m og n er heltal. Den ene video siger m er større end n, den anden omvendt. Men hvis jeg forstår dig ret skal "n" i mit tilfælde være større end "m", da enegien skal være positiv?
 

Og jeg bor i KBH, ellers fristende

Hehe


Brugbart svar (0)

Svar #9
20. juni 2016 af Jerslev

#8: Generelt er der ikke noget krav til din notation (hvilken energi, der er Em og En) sålænge du har styr på, hvad du beskriver. Hvis du snakker emission skal elektronen hoppe fra et højere energiniveau til et lavere, og hvis det er absorption skal elektronen hoppe fra et lavt energiniveau til et højere.

Problemet opstår i, at du i din formel h\cdot f = E_n - E_m ikke har defineret, hvordan de to niveauer En og Em ligger i forhold til hinanden.

- - -

mvh

Jerslev


Svar #10
20. juni 2016 af Koplop (Slettet)

"Emission: når et atom skifter fra en exciteret tilstand med energien En til en tilstand med energien Em, vil den overskydende energi udsendes som en foton med energien h*f=En-Em"

"Absorption: et atom kan skifte fra tilstand med energien Em til en tilstand med energien En. For at dette kan ske, skal energien af den absorberede foton være lig: h*f=En-Em" burde det ikke være omvendt her så?? Forstår det ikke rigtig...


Brugbart svar (0)

Svar #11
20. juni 2016 af Jerslev

#10: Ah, nu er jeg med. I din beskrivelse der er n altid det energiniveau, hvor elektronen starter, mens m er det energiniveau, hvor elektronen slutter. Giver det mening?

- - -

mvh

Jerslev


Svar #12
20. juni 2016 af Koplop (Slettet)

#11

#10: Ah, nu er jeg med. I din beskrivelse der er n altid det energiniveau, hvor elektronen starter, mens m er det energiniveau, hvor elektronen slutter. Giver det mening?

Men i definitionen for absorption står der jo at et atom kan skifte fra en tilstand med energien Em til en tilstand med højere energi En...? Der er En vel ikke startværdien? >.<

Der står her, at "hvis atomet skifter fra en exciteret tilstand med energien En til en tilstand med mindre energi Em, er energien af den udsendte foton: 1/lambda=R*(1/m^2 - 1/n^2). Så n skal vel være større end m? :S


Brugbart svar (0)

Svar #13
20. juni 2016 af Jerslev

Men i definitionen for absorption står der jo at et atom kan skifte fra en tilstand med energien Em til en tilstand med højere energi En...? Der er En vel ikke startværdien? >.<

Nej, her er Em startværdien. Dermed giver din formel hf = En-Em fortsat mening, da Em's talværdi er størst (men på grund af fortegn er energien mindst), hvormed h*f bliver positiv.

 Der står her, at "hvis atomet skifter fra en exciteret tilstand med energien En til en tilstand med mindre energi Em, er energien af den udsendte foton: 1/lambda=R*(1/m^2 - 1/n^2). Så n skal vel være større end m? :S

Ja. Det har du helt ret i. 

- - -

mvh

Jerslev


Svar #14
20. juni 2016 af Koplop (Slettet)

#13

Men i definitionen for absorption står der jo at et atom kan skifte fra en tilstand med energien Em til en tilstand med højere energi En...? Der er En vel ikke startværdien? >.<

Nej, her er Em startværdien. Dermed giver din formel hf = En-Em fortsat mening, da Em's talværdi er størst (men på grund af fortegn er energien mindst), hvormed h*f bliver positiv.

 Der står her, at "hvis atomet skifter fra en exciteret tilstand med energien En til en tilstand med mindre energi Em, er energien af den udsendte foton: 1/lambda=R*(1/m^2 - 1/n^2). Så n skal vel være større end m? :S

Ja. Det har du helt ret i. 

Ok, tak for svar :)

Hvis jeg lige må stille et sidste spørgsmål, er det så en god ide hvis jeg selv inddrager nogle simple udregninger i min præsentation til teoridelen? Altså viser beregninger for fx. kinetisk energi eller varmekapacitet. (Som jeg har forberedt hjemme)?


Brugbart svar (0)

Svar #15
20. juni 2016 af Jerslev

Hvis jeg lige må stille et sidste spørgsmål, er det så en god ide hvis jeg selv inddrager nogle simple udregninger i min præsentation til teoridelen? Altså viser beregninger for fx. kinetisk energi eller varmekapacitet. (Som jeg har forberedt hjemme)?

Til den eksperimentelle eksamen? Nej, det er spild af tid. Koncentrer dig (og gruppen) om jeres konkrete problemstilling og lav relevante beregninger til den.

Til den teoretiske eksamen er det ikke nødvendigt, fordi der er ikke noget forståelsesaspekt at hente i blot at smide en formel på tavlen og så indsætte tal. Selvfølgelig, hvis du i forvejen ligger på et næsten dumpet niveau (ud fra dit oprindelige indlæg, hvor du bare gerne vil have 02), så kan man godt hente noget i voteringen, hvor eksaminator konstaterer, at "eleven jo godt kunne finde ud af at bruge formlen". Forståelsen er meget vigtigere end brugen, for at bruge en formel kan man altid, hvis man forstår den. Det modsatte er ikke nødvendigvis tilfældet. 

- - -

mvh

Jerslev


Skriv et svar til: Fysik B eksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.