Dansk
hjælp til analyse af digtet paa sneen af Emil Aarestrup haster!!!!
hej jeg har brug for hjælp til analyse af et digtet paa sneen
jeg har lidt svært ved at finde ud af hvad jeg skal ligge mest vægt på i min analyse men jeg har tænkt mig at dele analyse op i nogle punkter f.eks.
- komposition af digtet
- form - er det et episk (fortællende) eller lyrisk digt? Hvordan er rim og rytme?
- sproglige virkemidler
- udsigelse- hvem fortæller digtet et lyrisk jeg?
- tema
- form og indhold- er der sammenhæng mellem digtets form og dets indhold?
?det mit problem nu er at
?komposition: har jeg sagt at digtet består af 10 strofer og 4 verslinjer i hver strofe og så har jeg skrevet strofe 1: og skrevet hvad der sker i den strofe. og det har jeg gjordt med hver strofe
?form: det er et lyrisk digt jeg har skrevet at der er enderim bogstavrim der er adjektiver osv men vil gerne komme mere i dybden men kan ikke
sproglige virkemidler: besjæling men har problemer med at få det til give en sammenhæng og komme i dybden
udsigelse; ved ikke helt hvad jeg skal skrive her
tema: jeg har skrevet erotik, forelskelse og splittelse men ved ikke mere
form: det samme problem
linket til digtet: http://www.kalliope.org/da/digt.pl?longdid=aarestrup1838b14
jeg har virkelig brug for hjælp
på forhånd tak
Svar #1
27. november 2016 af Stygotius (Slettet)
Det havde været smart om du havde lagt selve digtet ind her.
Svar #2
27. november 2016 af iisommerii (Slettet)
du får digtet her
Paa Sneen
Hen over Torv og Gade,
Hvor Sneen laae, den hvide,
Belyst af Nattens Maane,
Jeg saae dig hastig skride.
I eventyrlig Skjønhed,
Krystalklar, straalte Staden,
Og som et magisk Luftsyn
Blændede Slotsfaçaden.
Om dine Hænder vandt sig
Muffen, den lykkelige,
Og om dit Knæ jeg hørte
Den glatte Silke skrige.
Dit Aandepust, usynligt
Ellers som Rosenduften,
Nu strømte gjennem Sløret
En Sølvsky ud i Luften.
Sig syngende lod Sneen
Af dine Fødder trykke,
Og paa det bløde Teppe
Henflagrede din Skygge.
Jeg saae den hastigt svæve
Over den glimmerhvide,
Ætherisk-rene Flade -
En anden ved dens Side.
Det var min egen Skygge!
Den skyndte sig utrolig -
Jeg havde aldrig seet den
Saa langstrakt og urolig.
Den nærmed sig forvirret -
Den lod — det er det Sande -
Sit eget sorte Væsen
Med dit sig kjælent blande.
De svulmede — Canova
Ei bedre Grupper skabte -
Imellem blev de borte,
Naar Maanens Lys sig tabte.
Og kom igjen tilsyne
I Stillinger — o Lykke,
Mit Kjød og Blod maa savne,
Men opnaaes af min Skygge!
Skriv et svar til: hjælp til analyse af digtet paa sneen af Emil Aarestrup haster!!!!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.