Studievalg og videregående studie

Medicin bøger engelsk eller dansk

08. august 2017 af slackee (Slettet)

Hejsa

Jeg er så heldig at være blevet optaget på medicin og jeg begynder her 1. september 2017. 

Pensumlisten er ude, men i Kursus i basal humanbiologi kan man både få en bog om  anatomi og fysiologi på dansk og en på engelsk. 
Det skulle være den engelsk Hole's Essentials of Human Anatomy som forelæsningerne tager udgangspunkt i, men ville det være en god idé også at købe den danske, da jeg ikke er særlig dygtig til engelsk, eller synes I at det er spild af penge, nu hvor den danske koster næsten 700 kr.?

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. august 2017 af Smut1

Jeg ved godt, at det ikke er det, du spørger ind til, men... Jeg starter på psykologi til sommer, og jeg har oplevet, at det er meget nemmere at læse faglitteratur på engelsk, som interesserer mig, end at læse alt muligt andet-. Normalt synes jeg godt, at det kan være anstrengende at læse skønlitteratur på engelsk, men min læseforståelse bliver mangedobbelt, når jeg læser psykologi, således at jeg på mirakuløst vis forstår det hele uden besvær. Måske du kunne starte med at købe den engelske version, læse i den og så se, om du har brug for den danske.


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. august 2017 af Justitia

Hvis din pensumliste ikke nævner bogen på dansk, så vil jeg anbefale dig at købe den engelske version, som følger af pensumlisten.

Ift. #1 kan jeg ikke genkende dette - i hvert fald indenfor mit gebet (jura). Indenfor jura finder jeg i høj grad engelsk faglitteratur mere udfordrende.


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. august 2017 af Dulugtergrimt

Du køber én bog pr fag. Du bliver fattig hvis du køber flere bøger til alle fag.
Man kan klare sig fint med en enkelt af de to du nævner.

Brugbart svar (0)

Svar #4
08. august 2017 af JulieW99

Jeg synes faktisk at medicin/biologi/fysk/kemi er lige så nemt at læse på engelsk som på dansk. Jeg er ved gud ikke verdensmester til engelsk, men ordene ligner hinanden enormt meget rigtigt ofte. F.eks. mitokondrie og mithocondria - du kan godt gætte at det er det samme uden problemer.

Det eneste sted jeg kobler helt fra er ved kemi med potassium og sodium. Men det er jeg ved at have lært.

Jeg havde taget den på engelsk, og når jeg en gang når uni kommer jeg nok til at købe alle de bøger jeg kan, på engelsk. Det skyldes at jeg dermed kommer til at benytte mig af aktiv læsning. Jeg oversætter hvad jeg læser i hovedet, og selvom jeg læser engelsk, skriver jeg noter på dansk. Læser jeg på dansk og skriver jeg noter på dansk, så slår min hjerne på "autopilot" og det får jeg ikke en skid ud af.

Benyt dig evt. af Khan Academy, hvis der er ting du synes er svære at forstå. Det er videoer, ca. 10 minutter, på engelsk, men som er let forståeligt fordi der bliver tegnet og skrevet imens.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #5
08. august 2017 af guzbak

Du kan fint klare dig med den danske. Den engelske er heller ikke en af de store og tunge bøger, men har mange billeder mv. Så med undervisning og holes ved siden af, tror jeg sagtens det skal gå! Du har vel bestået engelsk b :)
- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Svar #6
08. august 2017 af slackee (Slettet)

Tusind tak for jeres svar alle sammen, gik lige lidt i panik over, hvor dårlig jeg lige pludselig følte mig til engelsk, selvom jeg da har fået 7/7 i faget på A-niveau, men jeg har valgt at købe den engelske, som forelæsningerne tager udgangspunkt i - og så den danske.  Så må jeg se, hvad jeg foretrækker om ikke andet sælge mine bøger videre når det er :-D


Brugbart svar (0)

Svar #7
10. august 2017 af anonym000

Der er ikke nogen som kan retfærdiggøre priserne på studiebøger. Mit råd er at lad være med at købe dem men i stedet hent dem som .pdf, .epub el. lign.

Du skal have mindre med i rygsækken, du bliver ikke fristet til at understrege (som ikke gavner indlæring) og sparer mange, mange penge!

- - -

...............


Skriv et svar til: Medicin bøger engelsk eller dansk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.