Dansk

Morfologisk og syntaktisk analyse?

20. oktober 2017 af GymLiv - Niveau: C-niveau

Hej

Er der nogle der kan forklare mig hvad en morfologisk og en syntaktisk analyse er? Gerne med eksempler på begge analyseformer bagefter.

På forhånd tak :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
20. oktober 2017 af Moderatoren


Brugbart svar (1)

Svar #2
20. oktober 2017 af Stygotius

I en syntaktisk analyse arbejder man på sætningsplan; man analyserer de enkelte sætningsled i en sætning, dvs.hvilken funktion ordene har, -deres indbyrdes forhold.

I en morfologisk analyse bevæger man sig på ordplan. Her analyserer man det enkelte ords opbygning, lige fra stammen til alle mulige endelser og andre bøjninger.

Dette viser hvor vigtigt det er at holde begreberne "ordklasse" og "sætningsled" adskilt. Man kan ikke sammenligne f.eks. et subjekt med et substantiv. Det er som at sammenligne æbler med kartofler. Et subjekt kan f.eks. bestå af flere slags ord. 

Et subjekt er et sætningsled, -en funktion, og et substantiv er en del af en ordklasse, -det  som sætningsleddet består af. 


Brugbart svar (1)

Svar #3
20. oktober 2017 af Stygotius

............Hvis vi tager et eksempel som "Hun elsker at svømme", så er subjektet (leddet, funktionen)  "Hun",  og det består af et pronomen (ordklassen). Verballeddet, udsagnsleddet er "elsker", og det direkte objekt, genstandsleddet, er "at svømme", og det består at en infinitiv. Morfologisk er denne infinitiv  sammensat af et infinitivsmærke som er "at " samt en stamme, der er "svøm" + en infinitivsendelse som er  "-e".


Skriv et svar til: Morfologisk og syntaktisk analyse?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.