Kemi

Oktetreglen

20. november 2017 af mikkel981 - Niveau: C-niveau

Hvis vi har grundstoffet Hydrogen/brint, som gerne vil ligne grundstofferne i 8. hovedgruppe. Hvorfor skal den så afgive 1 elektron? Så har den ingen jo, hvorfor kan den ikke bare optage 7 elektroner?
Hvad har jeg misforstået?
Og hvad med Lithium? Vil den modtage eller afgive

Er dubletreglen og oktetreglen den samme eller?

Brugbart svar (0)

Svar #1
20. november 2017 af AngelOneOne

Hej,

Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht. antallet af elektroner i deres yderste skal.

Populært siger man at grundstofferne tilstræber at få otte elektroner i yderste skal. De letteste grundstoffer hydrogen, lithium, beryllium og bor stræber dog efter to elektroner i yderste skal, da ædelgassen helium kun har to i yderste skal. Denne afvigende regel kaldes undertiden for dubletreglen.

Oktetreglen gælder kun for hovedgrupperne; overgangsmetallerne, lanthaniderne og actiniderne følger ikke oktetreglen.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Svar #2
20. november 2017 af mikkel981

Okay, vidste ikke der var noget der hed "lette stoffer". Hvad med Natrium? Vil den ikke ligne Neon?

Brugbart svar (0)

Svar #3
20. november 2017 af AngelOneOne

Hej,

Natrium afgiver en elektron og kommer til at "ligne" neon.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Svar #4
20. november 2017 af mikkel981

Okay mange tak.
Har dog lige det sidste spørgsmål.
Natrium vil "ligne" neon, da det er det grunstof der har den mindste forskel på atomnummer. Altså 11 og 10. Derfor vil den ikke ligne fx. Argon, er det korrekt?

Altså så grundstofferne vil ligne ædelgasserne. Og den ædelgas der har et tæt atomnummer.
Mange tak.

Brugbart svar (0)

Svar #5
20. november 2017 af AngelOneOne

Hej,

Ja - Sådan kan du godt sige det. Normalt vil grundstofferne kun opfylde octetreglen ved at tilnærme sig den nærmeste ædelgas. I natriums tilfælde, skulle den jo optage 7 elektroner (hvilket ville koste enorme mængder energi - som jo ikke er til stede) og blive til Na7-, en ion jeg kunne forestille mig var meget ustabil hvis den kunne fremstilles. Dertil kommer, at metaller som helhed, har en tendens til at afgiver elektroner og bliver til positive ioner. Der er naturligvis også enegien der skal tages hensyn til. Et grundstof vil helst ligne den ædelgas, som det koster mindst enegi af ligne (både negativ og positiv). I nedennævnte wiki-artikel er der et eksempel med natriumchlorid og energiniveauer.

Jeg vil dog anbefale at du læser denne på den engelske Wikipedia, da den både indeholder definitionen, et eksempel og kvanteteoriforklaringen på hvorfor octetreglen forholder sig som den forholder sig. https://en.wikipedia.org/wiki/Octet_rule

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: Oktetreglen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.