Kemi

Atommasse og isotoper

31. december 2017 af Madsiso - Niveau: C-niveau

Hej, hvordan er det man beregner atommassen for isotoper?


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. december 2017 af iliojacobsen

Hvis du kender antallet af protoner og neutroner i isotopet, siger du blot:
Antallet af protoner * 1,007276 (protoners masse i unit) + antallet af neutroner * 1,008665 (neutroners masse i unit) + antallet af elektroner (det samme som antallet af protoner) * 5,48580 * 10-4 (elektroners masse i unit).


Brugbart svar (0)

Svar #2
31. december 2017 af Eksperimentalfysikeren

Så simpelt er det ikke. Når kernepartikler bindes sammen, frigøres der noget energi. Denne energi svarer til en masse, så den samlede masse er mindre end det, man kommer frem til i #1.  Man er nødt til at måle massen. Den laveste masse pr kernepartikkel findes i jern. Hvis atomkerner, der til sammen har færre kernepartikkel end jern smelter sammen, frigives der energi. Hvis man vil frembringe kerner med større antal kernepartikler, skal man tilføre energi.


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. januar 2018 af Eksperimentalfysikeren

#1 Atommassen for deuterium er 2.01410178u, mens dit regnestykke giver 2,015941u.


Brugbart svar (0)

Svar #4
02. januar 2018 af iliojacobsen

Nårh ja, havde fuldstændig glemt at tænke på massedeffekten, min fejl.. Dog tvivler jeg på, at man skal begynde at beregne dette i en kemisk sammenhæng for en person, der har kemi på c-niveau, så jeg går stærkt ud fra, at din lærer vil have dig til noget simplere.


Skriv et svar til: Atommasse og isotoper

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.