Fysik

Hvad har energi, frekvens, bølgelængde og lysets forskellige farver med hinanden at gøre??? HASTER

01. marts 2018 af Inasofie0 (Slettet) - Niveau: 10. klasse

Jeg har nu siddet i over 2 timer og kan stadig ikke finde noget om hvad energi, frekvens, bølgelængde og lysets forskellige farver har med hinanden at gøre. Håber i kan hjælpe.


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. marts 2018 af mathon

Det menneskelige øje kan opfatte elektromagnetiske bøger med en bølgelængde i intervallet
ca. 400 - 700 nm (nanometer).


Brugbart svar (0)

Svar #2
01. marts 2018 af mathon

Fysikere har fundet sammenhængen mellem lysets energi, E, og lysets frekvens f
til at være:
                         \small E= h\cdot f             hvor \small h er en konstant kaldet Plancks konstant.


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. marts 2018 af mathon

Endvidere er sammenhængen mellem lysets hastighed c, lysets frekvens f og lysets bølgelængde λ

                         \small \small \lambda \cdot f= c


Brugbart svar (0)

Svar #4
01. marts 2018 af mathon

          \small h=6{.}62607\cdot 10^{-34}\; J\cdot s

          \small c=2{.}99792\cdot 10^{8}\; \tfrac{m}{s}


Brugbart svar (1)

Svar #5
02. marts 2018 af Eksperimentalfysikeren

Lysets farve hænger sammen med bølgelængden og dermed med frekvensen. Øjet har fire slags sanseceller. I svagt lys benytter vi nogle meget lysfølsomme celler kaldet stave på grund af formen. Ved kraftigere lys bliver de tre andre typer, tappene, aktive. De er følsomme for tre forskellige områder af spektret. Der er et vist overlap, hvilket bevirker, at vi kan se forskel på farver, der ligger lidt forskudt i forhold til hinanden. De tre typer tappe har størst følsomhed for rødt, grønt og blåt lys. Ved f.eks.gult lys er det de røde og grønne tappe, der giver har ca samme følsomhed.

Farvesynet er faktisk meget mere kompliceret. Det er bl.a. i stand til at korrigere for forskelle i faven af belysningen, så en bestemt ting ser næsten ens ud selv om lyset ændrer farvesammensætning i løbet af dagen.


Skriv et svar til: Hvad har energi, frekvens, bølgelængde og lysets forskellige farver med hinanden at gøre??? HASTER

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.