Kemi

Hjælp til masseprocent

16. marts 2018 af 1Help1 - Niveau: B-niveau

Hey folkens,

Jeg har fået en kemi aflevering for omkring eddikesyreprocent i eddike.
Har også vedhæftet en fil med de spørgsmåle, som vi skal svare på. I kan også tjekke pdf'en ud, for at kunne forstå opgaven bedre. :)

Jeg havde bare lige svært ved at kunne få lavet opgave 5 i forarbejde, som lyder sådan her:
5. Hvor stor er stofmængdekoncentrationen af eddikesyre med den masseprocent, der er anført på deklarationen. Antag, at eddikens densitet er 1,0 g/mL.

Skal man bruge en formel til at kunne svare på dette spørgsmål?

Jeg har også lavet skemaet på pdf'en, hvor jeg har indsat disse resultater:
Forsøg nr. 1 - Anden aflæsning: 21,0 mL
Forsøg nr. 2 - Anden aflæsning: 21,0 mL

Håber I kan svare hurtigst som muligt, tak.


Svar #1
16. marts 2018 af 1Help1

Lidt flere informationer, hvis I kan bruge det til noget. :)

Stofmængden af tilsat natriumhydroxid og omdannet eddikesyre ved titrering:
Nbase = 0,100 M*0,021 L = 0,0021 mol

Stofmængdekoncentration af eddikesyre i eddiken:
c = 0,00210 mol/0,00250 L = 0,84 m/L


Brugbart svar (0)

Svar #2
16. marts 2018 af Sveppalyf

Hvilken masseprocent står der angivet på flasken?


Svar #3
16. marts 2018 af 1Help1

Der står 5%

Har prøvet at besvare den selv, hvor jeg har skrevet:
Der er ca. 5% ren eddikesyre i 1 Liter eddike, så stofmængdekoncentrationen vil svare til ca. 50 g/L.

Men jeg ved bare ikke helt, hvordan man kommer fra 5% til de 50 g/L.


Brugbart svar (1)

Svar #4
16. marts 2018 af Sveppalyf

Lad os betragte 1 L eddike. Denne har massen 1000 g (da vi antager at densiteten er 1,0 g/mL). 5% af 1000 g er 50 g. 50 g eddikesyre svarer til stofmængden

n = m/M

n = 50g / 60,05 g/mol = 0,83 mol

Da det var 1 L vi betragtede, bliver stofmængdekoncentrationen

c = n/V

c = 0,83 mol / 1 L = 0,83 M


Svar #5
16. marts 2018 af 1Help1

Mange tak for hjælp. :)
Så som jeg har forstået det, ender vi med at få en stofmængdekoncentration på 0,83 M?
Okay, det giver også ret god mening.


Skriv et svar til: Hjælp til masseprocent

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.