Matematik

Bestemmelse af ligning for planens skæringslinje med xy-plan

24. maj 2018 af PeRsEuSs - Niveau: A-niveau

Hej,

Er der nogen som kan hjælpe mig med følgende opgave. 

Det som jeg har gjort indtil videre er at tage krydsproduktet mellem de to normal vektor til at få skæringslinjens retningsvektor.

alfa: 2x-y+z+1=0

xy-plan: z=0

2x-y+z+1=0

Gøre y=0 i begge ligninger, men så sidder jeg en smule fast i hvad jeg så skal gøre når man taler om et xy-plan da y og x er 0 i forvejen. 


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. maj 2018 af PeterValberg

En ligning for xy-planen er z = 0, så jeg tænker, at hvis du indsætter z = 0
i planens ligning, så fremkommer en ny ligning (uden z-leddet), det er så
en ligning for planens skæringslinje med xy-planen.

z = 0 indsættes i:

2x - y + z + 1 = 0
2x - y + 0 + 1 = 0
2x - y + 1 = 0

som eventuelt kan omskrives til:   y = 2x + 1

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Brugbart svar (1)

Svar #2
24. maj 2018 af PeterValberg

Alternativt kan du sætte de to ligninger lig med hinanden:

alfa:       2x - y + z + 1 = 0
xy-plan: z = 0

2x - y + z + 1 = z
2x - y + 1 = 0

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Svar #3
24. maj 2018 af PeRsEuSs

Nu kan jeg se det, jeg gjorde en simpel ting svære for mig selv :), men jeg husker denne metode til næste gang. Tusind tak for hjælpen :)


Skriv et svar til: Bestemmelse af ligning for planens skæringslinje med xy-plan

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.