Fysik

Ideale gasser! Hjælp

12. juni 2018 af Emilie50 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hvorfor opfører gasser sig tilnærmelsesvis som en ideal gas, hvis temperaturen er tilstrækkelig høj og trykket tilstrækkeligt lav?


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. juni 2018 af Sveppalyf (Slettet)

En ideal gas er en teoretisk gas hvor molekylerne er punktformige (dvs. ikke har nogen udstrækning) og som ikke påvirker hinanden på nogen måde (ud over fuldstændig elastiske sammenstød).

I en virkelig gas vil molekylerne påvirke hinanden med kræfter. Hvis molekylernes hastighed bliver for lille (dvs. tilpas lav temperatur) eller deres tæthed bliver for stor (dvs. højt tryk) vil de intermolekylære kræfter gøre at molekylerne ikke længere kan bevæge sig frit, og gassen overgår til væskefase.

Gassen skal altså være tilpas langt fra væskefasen før vi kan betragte den som ideal.


Svar #2
12. juni 2018 af Emilie50 (Slettet)

Vil du prøve at uddybe punktformig?


Svar #3
12. juni 2018 af Emilie50 (Slettet)

Opfylder den også

p*V/T=konstant?


Brugbart svar (0)

Svar #4
12. juni 2018 af Sveppalyf (Slettet)

Punktformig betyder bare at de enkelte molekyler ikke har noget volumen. (Det har molekyler selvfølgelig i virkeligheden, men en ideal gas er en teoretisk tænkt størrelse.)

Hvis man antager at molekylerne ikke har noget volumen og at de ikke påvirker hinanden med kræfter, så kan man udlede idealgasligningen pV = nRT.

pV = nRT  <=> pV/T = nR

Hvis du betragter en given stofmængde n af en ideal gas, så vil pV/T være konstant (da n og R er konstant).


Brugbart svar (0)

Svar #5
12. juni 2018 af mathon

 \textup{...s\aa }\; \frac{p\cdot V}{T}\textup{ er et - dog ikke anvendt - m\ae ngdem\aa l for gassen.}


Skriv et svar til: Ideale gasser! Hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.