Skal jeg klage over min skriftlige eksamenskarakter i dansk?

Hej alle her på Studieportalen

Jeg står i den situation, at jeg har fået 02 i min skriftlige eksamenskarakter i dansk på STX.
Min klasse har selv alle sammen fået nogle utrolig lave karaktere, og derfor vil mange klage, så er der nogle herinde der eventuelt vil kigge på min opgave og måske bare give et skøn af en karakter, som i synes er reel.
Det ville virkelig hjælpe mig da jeg er lidt i vildrede...
 

Teknologien er noget der udvikler sig for hver dag der ga°r, den sta°r aldrig stille og bliver ved med, at udvikle sig. Hvis vi bare kigger femten a°r tilbage, kan vi se en stor forskel imellem vores teknologi i dag og dengang. Før var der et meget begrænset brug af teknologi pa° arbejdsmarkedet, men nu bruger alle firmaer de sociale medier og diverse andre teknologiske hjælpemidler til at promovere og udføre deres arbejde. Men er vores teknologi ved, at tage overha°nd? Eller er det fordi, der er en stor mangel pa° engagement fra vores side af?

I artiklen ”Vi har tabt mennesket i vores teknologiorgasme”, udgivet d. 13. januar 2017 af Berlingske Business, behandler Morten Albæk netop denne problematik.

Hovedsynspunktet i artiklen er, at han mener vi har tabt mennesket midt i alle de teknologiske fremskridt. Han mener, at mennesket er blevet da°rligere til at leve sit liv imens alt andet bliver forbedret.
En af de største problematikker ved dette er, at angst nu er blevet den mest udbredte mentale sygdom i den vestlige verden, og 50 procent af alle arbejdende mennesker er mere stressede end nogensinde før. Her i Danmark mener han, at der er et tabu omkring dette emne, da danskerne ikke vil anerkende, at vi er en del af det globale problem.
Ifølge Albæk, er angst den sygdom der, i Danmark, holder flest mennesker væk fra arbejdsmarkedet, stress er noget over halvdelen af danskerne føler og hver femte dansker har en risiko for at blive ramt af en depression.
Dette gør, at vi sta°r tilbage med en tabt produktion pa° 22,5 milliarder kroner om a°ret, men ogsa° et tab pa° vores ellers smukke liv.
Derfor mener Albæk, at vi skal udvikle ledere, organisationsstrukturer og strategier, sa° vi i stedet for kun, at fokusere pa° den økonomiske og teknologiske vækst, ogsa° fokusere pa° den eksistentielle vækst. Han mener, at dette er vigtigt da det vil gøre arbejdsmarkedet mere profitabel pa° langt flere ting, end bare, at overleve og skabe økonomisk profit.

I denne artikel har Morten Albæk en lang række forskellige pa°stande, men man kan koge den ned til en.
Pa°stand: VI har tabt mennesket i vores teknologiorgasme, og vi bliver nød til at gøre noget ved det.

Belæg: Vi øger mulighederne og hastigheden, men vi bliver samtidig da°rligere til at leve det ene liv, vi er blevet givet.
Hjemmel: Eftersom, at vi bliver da°rligere til at leve samt, at mulighederne bliver flere og flere, bliver vi mere og mere stressede og derfor ga°r meget af vores liv til spilde. Derfor bliver vi nød til at fokusere pa°, at udvikle strategier til, at fremme den eksistentielle vækst. Rygdækning: En undersøgelse, som investeringsselskabet Voluntas har udført, pa°viser at de mennesker, der føler en mening i livet med det arbejde, de udfører, er mere produktive, innovative og langt mere engageret.
Styrkemarkør: Det vil ingen mening give, at øge mulighederne indenfor den teknologiske og økonomiske vækst uden, at øge den eksistentielle vækst. 
 

I denne artikel gør Morten Albæk meget brug af logos, da han appellere meget til modtagerens fornuft, ved at bygge sin pa°stand pa° undersøgelser og statistikker, som man f.eks kan se her:

”Fra evidens, som investeringsselskabet Voluntas har samlet, ved vi, at de mennesker, der føler en mening med livet med det arbejde, de udfører, er op til fem gange sa° produktive, 30 procent mere innovative, 90 procent mere engagerede, er langt nemmere at fastholde, har færre sygedage (...)”

Her forklarer han, at vi bliver nød til, at fokusere pa° den eksistentielle vækst, hvor han sa° bygger sin pa°stand pa° denne undersøgelse, der viser, at hvis den eksistentielle vækst ogsa° bliver fokuseret pa°, sa° vil vi ikke kun opna° en forøget livskvalitet hos de arbejdende mennesker, men ogsa° en forhøjet profit.

Ikke nok med at den støtter op om hans pa°stand, sa° er det ogsa° en undersøgelse, der er lavet af et investeringsselskab, ved navn Voluntas, der investere ud fra principper om mangfoldighed, diversitet og bæredygtighed, som han er stifter af.
Dette gør at han bliver en ekspert pa° dette omra°de, som vil sige at han fa°r opbygget en kontekstuel etos op.

Udover, at være stifter af Voluntas, er Morten Albæk professor i filosofi. Dette bruger han ogsa° ved at skrive, ”Rent filosofisk vil det jo ingen mening give, at vi øger mulighederne og hastigheden, hvormed vi lever, hvis vi samtidig bliver da°rligere til at leve det ene liv, vi er blevet givet. Det ville jo være absurd”. Her bruger han ekspertargumentet, for at gøre sin pa°stand mere troværdigt, sandhedspostulatet til at postulerer at han har ret ved, at skrive ”Det ville jo være absurd” og samtidig bruger han ogsa° logos, ved at bruge indvendinger som ”ingen mening give”, som vil fa° læseren til, at tænke det samme.

Han har dog let ved, at kaste alle mulige former for statistikker i hovedet pa° modtageren, uden at dokumentere, hvor han har det fra.
Dette skader hans troværdighed, da man som regel skriver hvor man har sine undersøgelser og statistikker fra, hvis man vælger at inddrage dem.

Han har ogsa° en tendens til, at give skylden til teknologiens fremskridt, uden at komme med et konkret eksempel pa° hvorfor det er teknologiens skyld, at mennesker i den vestlige verden er blevet mere stressede og mere udsat for mentale sygdomme.
For i artiklen bliver han ved med at skrive, at der er mangel pa° disruption, som vil sige at vi har en mangel pa° nye innovative produkter og tænkema°der.
Men er det sa° i virkeligheden ikke menneskets egen skyld, at de er blevet tabt i teknologiens fremskridt? For hvis vi begynder at fokusere pa° disruption, sa° kommer den nye teknologi, da til at gøre det en del nemmere, da vi har mange flere redskaber i dag, end vi havde for femte a°r siden?
Det virkelige problem, er vel, at der er flere og flere der lider af forskellige slags mentale sygdomme grundet et da°rligt arbejdsmiljø.
Dette er ogsa° noget Morten Albæk, fokusere en hel del pa° i hans artikel, hvor han skriver at vi skal anerkende, at vi udover den digitale transformation, ogsa° har behov for en eksistentiel transformation. Pa° den ma°de vil vi, ifølge Albæk, undga°, at leve en hverdag med stress og depressioner og i stedet leve et liv, hvor vi faktisk har en øget lyst til at leve. 
 

Taget alt i betragtning bliver Albæks ma°de, at bygge sine argumenter op, sla°et ned af ham selv, ved ikke at have nok evidens pa°, at det er teknologien der er a°rsagen til alt ondt og ved ikke at have styr pa° dokumentationen.
Generelt skriver Morten Albæk i høj stil, da han bruge utrolig mange begreber, der giver læseren et indtryk af, at han har styr pa° det emne han ytre sig om.

Dette gør, at læseren bliver overbevist om det han skriver er korrekt og derfor bliver enig med ham i, at det er vigtigt vi gør noget ved det.

Teknologi er noget der altid vil udvikle sig, og spørgsma°let er nok mest om mennesket er i stand til at udvikle sig i samme fart, som teknologien gør.
Men i stedet for, at se teknologien som et problem for menneskets livskvalitet, burde vi sa° ikke se positivt pa° det? Er det ikke ogsa° pa° tide at hanke op i sig selv, og som et samfund, fokusere pa° mulighederne?

Pa° baggrund af Morten Albæks artikel kan man konkludere, at det er pa° tide der kommer forandringer, na°r det kommer til den eksistentielle vækst. Teknologien er en del af problemet, men det er ogsa° op til det enkelte individ, at se pa° den lyse side og gøre noget ved problemet, som Morten Albæk giver udtryk for at han vil gøre. 

På forhånd tak