Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

Hvordan påvirkes det økonomiske kredsløb af black friday?

31. oktober 2018 af sos12 - Niveau: B-niveau

hej, jeg er meget i tvivl om hvordan det økonomiske kredsløb bliver påvirket når det er black friday, så er der en venlig sjæl der vil hjælpe mig? uddyb gerne jeres svar 


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. oktober 2018 af TheNicken99

Først bemærker vi, at det økonomiske kredsløb består af 4 agenter (5 hvis man også tager bankerne med - her bør du tjekke med modellen fra din egen bog):
1) Husholdningerne
2) Statens
3) Virksomhederne
4) Udlandet

Alt afhængigt af om du kigger på kort eller lang sigt, og hvor mange "led" du kigger på, da får du forskellige muligheder.

Her er mit bud på en simpel mulighed, som du kan anvende til at se på det økonomiske kredsløb på anden vis selv:


I forbindelse med selve dagen for Black Friday bliver der brugt mange mange penge fra forbrugernes side (jeg tager udgangspunkt i Danmark). 
I takt med, at forbrugerne betaler for varene sælger virksomhederne deres produkter, hvorfor omsætningen stiger.
I mellemtiden har staten en indtægt i form af moms, mens den øget omsætning i virksomhederne også kan skabe ekstra overskud, som senere kan beskattes.
Desuden handler danskerne også på nettet hos udenlandske virksomheder (og udenlandske forbruger måske også på de danske). Som følge heraf importerer vi flere varer (dette påvirker handelsbalancen) og de udenlandske virksomheder oplever også en øget omsætning. 

Det er tanker som disse, du skal bruge for at analysere effekten af Back Friday på det økonomiske kredsløb.


Skriv et svar til: Hvordan påvirkes det økonomiske kredsløb af black friday?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.