Kemi

H-NMR spektre

26. marts 2019 af statuen - Niveau: Universitet/Videregående

Hej alle, 

Nogle, der kan svare mig på hvorfor at quinteten sidder med 6 H-atomer som nabo og ikke 4? Forstår godt strukturen for de to sidste (singletten og dubletten), men kan ikke se quinteten for mig. 

Og hvorfor er der 5 C-atomer, når C-NMR spektret kun viser 3? 


Svar #1
26. marts 2019 af statuen

Her er et billede af C-NMR spektret


Brugbart svar (0)

Svar #2
26. marts 2019 af Heptan

Ja det skal være en septet. Måske er det også en septet, hvis man zoomer ind, det kan være lidt svært at se.

For 13C-NMR forventer man 4 toppe (fordi methylerne til højre er ækvivalente). C=O ligger mellem 165-190 ppm. C-H ligger ved ~60 ppm og methylerne ligger lavere (~30 ppm).


Brugbart svar (1)

Svar #3
26. marts 2019 af Heptan

Ok nu har jeg set 13C-NMR-spektret: toppen ved knap 25 er faktisk to forskellige toppe (de to typer methyler) ... de ligger lidt oven i hinanden og det er fordi de jo allesammen er methyler, og kun er en smule forskellige. Der er vist også sat en ring omkring for at vise det. Den top (~25 ppm) er altså 3 stk carbon og de andre toppe er hver 1 stk carbon.


Brugbart svar (0)

Svar #4
26. marts 2019 af Heptan

Man kan også se at toppen ved ~25 ppm (den til venstre) har meget høj intensitet, og det er fordi den kommer fra 2 methyler der ligger oven i hinanden, så toppen er ca. dobbelt så stor som de andre (hvis man måler grovt).


Svar #5
26. marts 2019 af statuen

Så ved 25 ppm er der 3 toppe, hvor kun to af dem repræsenterer methylgrupper? Så der ér i alt 5 C-atomer? Til eksamen, hvordan i alverden skal jeg så kunne se at det er 5 C-atomer det drejer sig om? Og hvordan ved jeg, at der til septetten er bundet et O? Jeg ved jo kun ud fra mit IR-spektrum, at der skal være et dobbeltbundet O.


Brugbart svar (0)

Svar #6
26. marts 2019 af Heptan

Ved ~25 ppm er der 2 toppe, som svarer til 3 methylgrupper. 2 af dem er bare helt identiske, så de har den samme top (den som har høj intensitet).

Septetten er bundet til et O, fordi den har et højt kemisk skift (3-4 ppm tabelværdi). Hvis den var bundet til C=O ville den ligge lavere (i forhold til -CH3 , den som har en intensitet på 3, og jeg kan ikke lige aflæse kemisk skift, men den ligger i hvert fald lavere).


Skriv et svar til: H-NMR spektre

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.