Biologi

brygning af øl

31. maj kl. 14:27 af maria9310 - Niveau: B-niveau

Er det korret at enzymers rolle i brygningen af øl er i maltning, i mæskning og i gæring? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. maj kl. 19:13 af gerthansen

Der er i hvertfald enzymatisk aktivitet i det processer ja, om der er flere foruden de tre ved jeg ikke.


Svar #2
31. maj kl. 21:07 af maria9310

#1 Ja det var nemlig kun de tre jeg kan finde frem til, ved heller ikke om der er flere..

Ved du noget om hvorledes forurening med næringssalte fra landbruget kan påvirke miljøtilstanden i de danske søer?? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
31. maj kl. 21:22 af gerthansen

Er det ikke noget med at for meget nærring ende i søer, som så resulterer i forøget vækst af alger, som på et tidspunkt vil dø fordi der er for mange, og for lidt nærring. Disse vil så begynde at dø, og andre organisme vil begynde at nedbryde dem, og dette koster meget ilt, som så tager ilt fra de andre organisme og på den måde dræber meget ilt krævende organisme. Ydermere kan overdreven alge vækst også lægge sig på søen, som så gør at der ikke træng lys ned til de planter nede på bunde, som så også vil dø, yderemere kan dette lag også formindske optaget af ilt der bliver opløst i vandet gennem luften.


Svar #4
31. maj kl. 21:28 af maria9310

#3 Jo det har du nok ret i! Tak! Ved du så hvordan man kan redegøre for fotosynteseprocessen og andre faktorer, der har betydning for algers primærproduktion?? :/ 


Brugbart svar (0)

Svar #5
31. maj kl. 21:31 af gerthansen

Tænker der er 3 overordnede faktorer. Lys, nærring/vand og CO2, hvor lys og co2 er faktorer der spiller ind i fotosyntesen, mens nærringen mere står for væksten så at sige.


Svar #6
31. maj kl. 22:04 af maria9310

Ja okay, det har jeg nemlig også skrevet noget om. Tak!

Kender du egentlig noget til virus' livscyklus? Jeg kan virkelig ikke finde noget om det...


Brugbart svar (0)

Svar #7
31. maj kl. 22:26 af gerthansen

Meget kort er det bare et virus ikke kan replikere sig selv, de trænger derfor ind i andre celler for at gørre dette. De sprøjter deres genom ind, hvor de så replikerer det med cellens ressourcer, på et tidspunkt har cellen ikke flere ressourcer, og virusen skal ud og finde en ny værtscelle, mens den efterlæder den drænede værtscelle til at dø. Dog er det ikke altid at viruser med det samme kopierer sig selv, men nogen gange venter på at blive aktiveret af nogen bestemte faktorer.


Svar #8
01. juni kl. 08:34 af maria9310

#7 Nårrh okay mange tak!! Men hvordan redegøre man for vaccinationer? Er det bare at fortælle hvad vaccinationer gør og hvorfor man skal vaccineres osv? 


Brugbart svar (0)

Svar #9
01. juni kl. 20:48 af gerthansen

Hvad jeg en gang hurtigt fik forklaret vaccinationer var, det var at man havde taget virusen, og så modificeret den sådan at den ikke var skadelig for kroppen, og så kan man injekteren den. Det er til dels også lidt derfor at folk nogen gange kan opleve små bivirkninger, som hovedpine, eller føle sig lidt ultilpas. Det er fordi man har fjernet dens primære virkning, men at virusen stadig "kan lidt". Du må dog ikke hænge mig op på det, da det som sagt er noget jeg hurtigt fik forklaret af en mediciner.


Svar #10
02. juni kl. 12:32 af maria9310

#9 Nårh ja okay....men tak alligevel! 
Når det er jeg skal redegøre for blodsystemets celler og deres funktion, tror du så godt at man kan skrive om blodkredsløbet og dens funktion? Jeg kan nemlig ikke finde noget om dens celler? 


Brugbart svar (0)

Svar #11
02. juni kl. 13:05 af gerthansen

TRor bare du skal forklare hvad de forskellige ting står for, at røde blodlegmer står for transporten af ilt. Ydermere kan du måske også snakke om at hvide blodlegemer kun er de eneste der kan blive kaldt for celler, da de der de eneste der indeholder en cellekerne, og dermed DNA. Dette gør røde "blodceller" ikke, og dermed er de ikke celler.


Svar #12
02. juni kl. 13:23 af maria9310

#11 Når ja okay. Jeg skal også skrive noget om AB0-blodsystemet og komme ind på arvegangen bag. Under arvegangen har jeg fundet det her "Arvegangen følger de mendelske arvelove. A og B dominerer over 0, der er et muteret A-gen, som derfor ikke kan danne A-egenskaber på cellerne. Arver man fx A fra den ene forælder og 0 fra den anden, får man blodtype A, men kan videregive både A og 0 til sine børn. Arver man A fra en og B fra en anden af sine forældre, får man blodtype AB. Der findes en del arvelige varianter af A." men jeg ved ikke rigtig hvilken af mendels love det er? 


Brugbart svar (0)

Svar #13
02. juni kl. 20:07 af gerthansen

Forstår ikke helt dit spørgsmål, men begge love skulle gerne være gældende altid, ydermere står der at arvegangen følger de mendelske arvelove, så man må antage at det er gældende. men igen, jeg forstår ikke helt hvad det er du spørg om.


Svar #14
02. juni kl. 20:47 af maria9310

#13 Jeg ville spørge om nu da der står at arvegangen følger de mendelske arvelove, om hvilken af de to arvelove det var. Jeg troede nemlig ikke at det var begge. 

Har du tid til at fortælle mig noget om kroppens optag og energiomsætning af kulhydrater? 


Brugbart svar (1)

Svar #15
02. juni kl. 23:03 af gerthansen

Kan ikke sådan mega specifikke detaljer. Men kort sagt så bruge glucose til at danne ATP som er den eneste form for energi kroppen kan bruge. Så lad os sige din krop intager et et sukker, er dette sukker et glucose, kan det optages direkte i blodet, og omdannes til ATP, alt andet skal bearbejdes. Så har du et disakkarid, skal det omdannes til glucose, og så et biprodukt hvis sådan et kommer, da du sagtens kan have processer hvor du omdanner disakkarider til to glucose, men du kan også få glucose og så et andet sukker. Et eksempel jeg lige sådan kan, er optagelsen af lactose, som bliver nedbrudt til glucose + galactose (dog kan galactose omdannes til glucose også) men jeg tror du har fanget pointen. Anyway, dette er dog kun hvis kroppen har enzymer der kan nedbryde disse sukrer. Et eksempel på sukker vi ikke har enzymer til at nedbryde er cellulose, som er det cellevæggen i planter består af (derfor vi tygger maden, for at fysisk ødelægge cellevæggen).
Så kort fortalt Sakkarid->glucose->ATP.
Hvor ATP så bruges til fx muskelsammentrækning.
extra take home messsage: Kroppen kan kun optage glucose i blodet. Og kroppen kan kun bruge ATP som energikilde.


Svar #16
04. juni kl. 20:58 af maria9310

#15 Har du mulighed for at fortælle hvordan man skal diskutere brugen af blodtype ved fx blodtransfusion eller i slægtskabssager? Indtil videre har jeg bare skrevet "0 negativ kan donere til alle men kan kun få fra 0 negativ. Man kan kun modtage blod fra en person med samme blodtype pga antigener og antistoffer." 


Brugbart svar (1)

Svar #17
04. juni kl. 22:43 af gerthansen

O negativ er universal donor, mens AB+ er universal acceptor.

Blodtype er til dels genetisk bestemt, og du kan derfor lave et krydsningsskema og så backtracke til hvad dine forældre med større sandsynlighed har haft.

Ved transfussioner skal man passe på med få en forkert blodtype ind, da det så vil koagulere blodet (tror jeg) hvilket i værste tilfælde kan resultere i død. Hvordan de hænger sammen med antistoffer kan du nok godt selv finde ud af omtrænt lige så hurtigt som jeg kan, så det kan du lige selv få lov til at læse op på, da det eneste tidspunkt jeg havde om det var i min gymnasie tid.


Svar #18
05. juni kl. 12:31 af maria9310

Ja det var også det jeg tænkte at man skulle skrive, men var bare ikke sikker. Jeg har også det her spørgsmål hvor jeg skal redegør for parametre der har betydning for vurdering af miljøtilstanden i danske søer samt gennemgå metoder til undersøgelse af en sø. 

Jeg er seriøst helt lost...det jeg ved om parametre er at det er noget der bruges til at bedømme tilstanden i et vandområder....håber at du vil hjælpe...


Brugbart svar (0)

Svar #19
05. juni kl. 13:41 af gerthansen

nu er jeg ikke så god til natur biologi, men hvad jeg kan huske så kan du måle faunan som jeg tror siger noget om hvor mange forskellige dyr der lever. Så kort fortalt tror jeg godt du kan sige at jo større dyr der er, desto bedre er tilstanden. Tror også du kan måle hvor meget ilt der er i vandet, da dette også vil sige noget om hvor store eller små dyr man ville kunne forvente kan leve.


Svar #20
05. juni kl. 14:18 af maria9310

Okay, tror du så godt at man kan sige noget om det her fra da vi var ude at tjekke Davinde Sø " Der var 3 forskellig metoder vi undersøgte søen på da vi var derude. Først kan man finde ud af hvordan temperaturen ændre sig mellem top og bund, og efterfølgende se hvordan sigtbarhed er.? Til dette brugte vi vandhenter, sigtbarheds dims til at måle sigtbarheden og den var på ca. 2 meter. Så havde vi et termometer til at måle temperaturen for top til bund, og det viste sig at temperaturen skiftet mellem ca. 15 og 15,5 grader hele vejen ned. Den anden måde var at se hvor meget nitrat, ammonium og fosfat der er i henholdsvis toppen og bunden af vandet" ? 


Forrige 1 2 Næste

Der er 27 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.