Kemi

Hjælp til at beregne osmolariteten haster

05. juni 2019 af Lara45 - Niveau: C-niveau

Hej 

Er der nogle der ved hvilken formel jeg skal bruge for at beregne nedenstående to opgaver?

1) Osmolariteten af en vandig opløsning, der indeholder 100 mM maltose og 100 mM NaCI, er ...

Svarmuligheder: 

A) 100 mOsmol/L
B) 200 mOsmol/L
C) 300 mOsmol/L
D) 400 mOsmol/L
E) 500 mOsmol/L

2) Hvad er osmolariteten af en 0,20 M opløsning af KCl? 

Svarmuligheder:

A) 0,20 Osmol/L
B) 0,80 Osmol/L
C) 0,40 Osmol/L
D) 0,30 Osmol/L
E) 0,10 Osmol/L

På forhånd tak 


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. juni 2019 af janhaa

B) 200 mOsmol/L


E) 0,10 Osmol/L


Svar #2
05. juni 2019 af Lara45

#1 Jeg sørger ikke om facit, men om framgangsmåden - hvordan kan jeg komme frem til facit - hvilken formel skal jeg bruge?


Brugbart svar (0)

Svar #3
05. juni 2019 af Sveppalyf

Osmolariteten er koncentrationen af partikler (ioner + molekyler).

1)

Maltose bliver ikke spaltet i ioner eller noget når den bliver opløst, så de 100 mM maltose bidrager bare med 100 mM maltosemolekyler. NaCl derimod bliver spaltet i Na+ og Cl-, så de 100 mM NaCl bidrager med 100 mM Na+ og 100 mM Cl-. Osmolariteten bliver så 100 + 100 + 100 = 300 mOsmol/L

2)

KCl bliver spaltet til K+ og Cl-, så osmolariteten bliver 0,20 + 0,20 = 0,40 Osmol/L.


Svar #4
05. juni 2019 af Lara45

#3 Tak. Står det nogle steder, hvordan får du 0,20 for K^+ og Cl^- i opgave 2 og 100 mM  i opgave 1?. 

Jeg tror ikke, at jeg forstår det. 

På forhånd tak


Brugbart svar (0)

Svar #5
05. juni 2019 af Sveppalyf

1 NaCl-molekyle bliver ved opløsning til 1 Na+-ion og 1 Cl--ion. Så en opløsning der formelt indeholder 100 mM NaCl indeholder i virkeligheden 100 mM Na+-ioner og 100 mM Cl--ioner.

På samme måde bliver et KCl-molekyle ved opløsning til en K+-ion og en Cl--ion. Så når opløsningen formelt indeholder 0,20 M KCl, så indeholder den i virkeligheden 0,20 M K+-ioner og 0,20 M Cl--ioner.


Svar #6
05. juni 2019 af Lara45

#5 Okay det giver meget mere mening - tusind tak, men hvordan ved jeg at K og Cl indeholder 0,20. Det giver mening, at 1 NaCl-molekyle bliver ved opløsning til 1 Na+-ion og 1 Cl--ion, men jeg forstår det ikke helt ift. KCl.

På forhånd tak 


Brugbart svar (1)

Svar #7
05. juni 2019 af Sveppalyf

KCl bliver opløst til K+ og Cl-. Så hvis man har en opløsning på 0,20 M KCl, så er de 0,20 KCl i virkeligheden blevet opløst til 0,20 K+ og 0,20 Cl-

Altså der kommer 2 ioner ud af 1 KCl-molekyle. Så hvis koncentrationen er KCl er 0,20M, så er osmolariteten det dobbelte.


Skriv et svar til: Hjælp til at beregne osmolariteten haster

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.