Forklaring af figur! HJÆLP

Makrofagen (del af det innate immunforsvar) "spiser" (fagocyterer) et virus og præsenterer peptidfragmenter på MHC-II. Makrofagen præsenterer virus antigenet for en T-hjælper celle (del af det adaptive immunforsvar). T-hjælper cellen aktiveres og udskiller en række stoffer (forskellige cytokiner). Disse stoffer aktiverer B-lymfocytten (der også selv er i stand til at genkende antigener og aktiveres ved hjælp af T-hjælper celler). B-lymfocytten vil så differentiere sig til hhv. B-huskeceller og plasmaceller. Plasmaceller er antistof fabrikker. 

Antistofferne virker opsoniserende på fagocytosen af virus - forøger altså fagocytose evnen (dette ses ved makrofagen og antistofferne nederst på billedet). T-hjælper cellen stimulerer også makrofagerne. 

T-dræber celler dræber virusinficeret celler gennem genkendelse af fremmede peptidfragmenter præsenteret på MHC-I. 

T-hjælper celler vil desuden differentiere sig til T-huskeceller. 

Det er selvfølgelig ret forsimplet, men håber det giver bedre mening. 

Det er en kæmpe kaskade af interaktioner, der sker under et immusrespons. Det du ser øverst til venstre er en makrofag, der genkender en fri virus som værende et fremmedlegeme, og som derfor begynder at nedbryde virussen (fagocytose). Dette kan lade sig gøre, fordi der er antigener på virus, som bliver genkendt. Imens den nedbryder virussen, bliver små dele af virussen brugt som antigener på makrofagen, som har "spist" virussen. T-hjælpecellen kan binde sig til makrofagen, fordi den nu viser virussens antigener på dens overflade, og dette aktiverer T-hjælpecellen. Den aktive T-hjælpecelle har flere funktioner:

(1) De frigiver cytokiner, der aktiverer flere makrofager, så flere vira kan blive fagocyteret. 

(2) De kan frigive cytokiner der aktiverer T-dræberceller, som kan dræbe virus-inficerede celler.

(3) De kan aktivere B-lymfocytter, som kan producere antistoffer i deres cellemembran. B-lymfocytter kan differentiere til plasmaceller, som kan frigive antistofferne i blodet. Antistoffer binder til antigener på virus eller inficerede celler, og virker som en markør for nedbrydning af disse. 

(4) Når infektionen er færdig, vil mange af de aktive T-hjælpeceller dø men nogle få differentieres til T-huskeceller, som kan "huske" antigenet og vil derfor respondere hurtigt på infektion af samme virus hvis det skulle ske igen. Der laves også B-huskeceller, der allerede har det specifikke antistof klar til hvis en infektion skulle ske igen.

Og det er dét som figuren viser. Håber det hjalp med forståelsen.