Generelt

Vil det betale sig at gennemgå alt inden 2.g?

29. juli 2019 af DenGrundigeStudent

Hej SP!
Nu når jeg skal i 2.g så tænker jeg lidt på om hvor smart det vil være at udnytte den sidste del af ferien for at gennemgå alt undervisning jeg har haft, for at have 110% styr på alt og kunne begreber osv. udenad. Men hvor meget vil man reelt kunne bruge, når nu undervisningen udvikler sig til andre emner, og man ikke kan huske alle begreber og modeller fra hvertfag for hele det første år? - Hvad tænker i?


Brugbart svar (1)

Svar #1
29. juli 2019 af Tqooa

Undervisningen i 2.g og 3.g vil i høj grad bygge oven på de emner, du allerede har haft/forudsætte viden herfra. Så jeg mener bestemt ikke, at de ville være nyttesløse at have helt styr på. Det eneste problem, jeg ser her, er, om det er realistisk at lære det hele før skolestart (i hvert tilfælde uden at du starter helt udmattet på gym igen)

Good luck!


Brugbart svar (1)

Svar #2
29. juli 2019 af EnStuderende

Formålsløst at gå igennem alt. Se på det, du har haft svært ved/ikke har helt styr på, eller læs i forvejen, hvis du ved, hvad curriculum bliver. Work smart, not hard. Jeg kan selv godt lide at have styr på alting, og i gymnasiet var det intet problem og fungerede rigtig fint - men på uni kan man overhovedet ikke gå så grundigt igennem tingene, så det var i retrospekt en virkelig dårlig vane, jeg fik dannet mig. Mit bedste råd til dig nu, uanset om du skal på uni i fremtiden eller ej, er at fokusere på at effektivisere din læringsmåde, så du arbejder mindst muligt, men får de bedste resultater. Man får IKKE de bedste resultater ved at forsøge at lære alt udenad og ned til mindste detalje - trust me, been there done that.... 

Fedt at du har en god motivation - bare sørg for at bruge den rigtigt, ellers bliver den altså udtømt en dag.

Håber ikke jeg kom til at lyde for meget som en demotiveret, livstræt uni-studerende, hah - held og lykke med det ;)


Brugbart svar (1)

Svar #3
29. juli 2019 af OliverHviid

Som en tilføjelse til de andre gode svar, så vil jeg sige, at det vigtigste man kan gøre er at lære de overordnede teorier og hermed være i stand til bedre at abstrahere og reflektere over materialet. F.eks. er det ikke nødvendigvis fordelagtigt at kunne en masse individers fødsels- og dødsdatoer i historie - det giver ikke særlig mange "point" så at sige. Derimod giver det noget at kunne de overordnede træk i de forskellige perioder og så anvende den viden til analyse og diskussion (tænk blooms taksonomi) Der er naturligvis tidspunkter, hvor udenadslære er uundgåeligt, men du vil se, at du generelt kommer meget længere, hvis du kan sætte ting i kontekst og ikke blot remse en masse udenadslære op.


Skriv et svar til: Vil det betale sig at gennemgå alt inden 2.g?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.