Kondition

Det her er mere noget jeg husker fra idræt, men lige netop her bør du kunne bruge det. Det her svarer til viden fra emnet "grundtræning" i idræt.

Når du dyrker motion så ved du, at både hjertet og blodkar skal arbejde for at levere en tilstrækkelig mængde ilt den muskulatur, som arbejder. Ved regelmæssig konditionstræning bliver kroppen nødt til at tilpasse sig de krav, som den stilles. 

Når man træner øges mængden af væske i forhold til røde blodlegemer. Dette "fortynder" blodet, hvilket betyder, at blodet lettere flyder gennem blodårene. Den øgede blodgennemstrøming mindsker risikoen for f.eks. blodpropper.

Det følgende er mere idræts-agtigt (og jeg ved ikke, om du kan bruge det), men øget kapillarisering er interessant, når man taler om træning/bedre kondition. Muskeludholdenhedstræning er meget interessant lige netop på dette område. Når man taler om muskeludholdenhed taler man om ens musklers evne til at udføre kontraktioner (sammentrækninger) over lang tid. Når man træner muskeludholdenhed kommer der flere kapillærer i musklerne (kapillærer er de helt fine blodkar). En øget kapillarisering medfører en øget blodgennemstrømning gennem musklerne, hvilket gør en i stand til at præstere i længere tid uden at blive udmattet. Man arbejder på at få en bedre stofskiftekondition. Dette er musklers evne til at udnytte ilt og bortskaffe affaldsstoffer. Ud over det bliver musklernes evne til at forbrænde fedt og kulhydrater bedre, samtidig med, at musklernes indhold af enzymer, som kan øge forbrændingen, stiger. 

Til videre læsning (det ser fornuftigt ud, men husk at være kildekritisk):

Netdoktor.dk: "Motion- og hjerte-kar-sygdomme"
https://netdoktor.dk/sport/motion_og_sundhed/motion_og_hjertekarsygd.htm

Sportshojskolen.dk: "Pulstræning - Hvad sker der i kroppen?"
https://www.sportshojskolen.dk/vidensbank/pulstr%C3%A6ning---hvad-sker-der-i-kroppen-

Fitness-blog.dk: "Herte og Kredsløb - Viden om kroppen"
https://fitness-blog.dk/hjerte-kredsloeb/

En lille tilføjelse:

Et større blodvolumen vil øge hjertets minutvolumen (den mængde blod, hjertet pumper ud pr. minut). Har man et større blodvolumen, vil hjertet fyldes mere med blod inden hvert slag, og den større fyldning gør, at hjertemuskulaturen "strækkes" mere inden hjerteslaget. Dette gør, at hjerteslaget bliver kraftigere, end normalt. Hvis du er interesseret, hedder denne mekaniske Frank-Starlings hjertelov. Hvorfor tror du, at et større minutvolumen er en fordel, hvis dine muskler arbejder meget, og har brug for mere ilt end normalt?  

Jeg ved det ikke - helt. Måske større minutvolumen = større mængde af blod pr/ minut pumpes ud til muskelcellerne?

Tak for dit svar #1 men når du siger muskulatur - hvad mener du så? ; når du dyrker motion så ved du, at både hjertet og blodkar skal arbejde for at levere en tilstrækkelig mængde ilt den muskulatur, som arbejder. Ved regelmæssig konditionstræning bliver kroppen nødt til at tilpasse sig de krav, som den stilles.

#4 Tak for dit svar #1 men når du siger muskulatur - hvad mener du så? ; når du dyrker motion så ved du, at både hjertet og blodkar skal arbejde for at levere en tilstrækkelig mængde ilt den muskulatur, som arbejder. Ved regelmæssig konditionstræning bliver kroppen nødt til at tilpasse sig de krav, som den stilles.

Hov - jeg skal måske passe på med at bruge for komplicerede ord/fagbegreber. I denne sætning betyder muskulatur bare muskler; hjertet skal levere en tilstrækkelig mængde ilt til de muskler, der arbejder.

#3 Jeg ved det ikke - helt. Måske større minutvolumen = større mængde af blod pr/ minut pumpes ud til muskelcellerne?

Fuldstændig korrekt. 

Et øget blodvolumen er kun godt så længe hjertemusklen kan håndtere det. Ved for store volumina øges trykket i hovedpulsåren. Hvis ikke hjertet er stærkt nok til at pumpe mod dette tryk falder slagvoluminaet og dermed minutvolumen. Men for god ordens skyld er det ellers korrekt  hvad der er anført herover.

Det er også rigtig nok at man - når man er i god form - har øget mængden af kapillærer i sit arbejdende væv. Men effektiviteten sker også grundet to yderligere ting; øget aktin/myosin interaktion samt udskillelsen af EPO fra nyrerne. EPO stimulerer dannelsen af røde blodlegemer i knoglemarven. Herved stiger hæmatokritværdien. Simplificeret betyder det at man har flere enheder til at bære ilten rundt. Øget aktin/myosin interaktion er et molekylært koncept der sker i musklerne. Du kan sammenligne en muskelsammentrækning med tovtrækkeri. Myosin er hænderne og aktin er rebet. Hvis du har flere hænder på torvet til at trække(læs: muskelsammentrækning) vil man kunne øge styrken hvormed man kan trække :-)

Nielsen, er jeg gal på den, hvis jeg siger at hæmatokritten faktisk er lavere hos atleter, pga. deres ofte store plasmaekspansion? Deraf fænomenet "sportsanæmi"? Jeg mener, at EPO-udskillelse hovedsageligt stimuleres af hypoxiske tilstande, som f.eks. aerob træning i højderne. 

DrNielsen: øget aktin/myosin interaktion kender jeg lidt til, ? Vil du ikke bare kort fortælle hvad der menes med det helt præcist ... hvilken interaktionen sker mellem aktin/myosin. Det er nemlig ikke noget der er uddybet ift vores pensum.

Sportanæmi er blevet hypotetiseret men ikke decideret påvist - så vidt jeg ved. Som udgangspunkt mener jeg ikke det giver nogen øget performance hvis kun plasmafraktionen stiger. Så kan du jf. Starling muligvis producerer et større SV og øge dit pulstryk. Men ilten vil forblive den samme. Dvs. den absolutte mængde ilt er den samme. Det giver ikke umiddelbart nogen øget arbejdskapacitet. Det bemærkes selvfølgelig at hæmatokritten ikke må blive for høj - dels af sundhedsmæssige årsager men også fordi man i sport vil falde i dopingkategorien. Om der er visse specifikke tilstande under specielle forudsætninger der provokerer dette fænomen er jeg ikke klar over.

EPO udskilles rigtigt nok under hypoxiske tilstande. Dermed ikke sagt at det er en fasereaktant. Regulationen sker formentlig udfra oxygeneringen af hæmoglobinet men også mængden af jern. Så jo, højdetræning stimulerer - under de rette forhold - udskillelsen. Men det tænker jeg også motion gør - eftersom plasmaekspansion og træning på den aerobe/anerobe grænse i princippet også er hypoxi.

Det er ganske velkendt at et øget volumen udtynder koncentrationen af blodets bestanddele. Lave elektrolytter og lav HgB ses hos de fleste der modtager kraftig væsketerapi. Omvendt kan en høj HgB indikerer dehydrering. Sætter man det på spidsen kan man også sige, at en patient der bløder moderat måske kan nøjes med væske. Men en patient der bløder meget skal blod fordi hæmoglobinet til sidt vil udtyndes.

Det her er primært baseret med mine egne fysiologiske ræsonnementer, så det er mere oplæg til diskussion end det endegyldige svar :-)

_____

#9 - effektivisering af aktin/myosin cross-bridging:

https://www.youtube.com/watch?v=BVcgO4p88AA

Jeg er heller ikke helt skarp på EPO-sekretionen, men tænker som udgangspunkt ikke, at den stimuleres ved alm. aerob/anaerob træning tæt ved havoverflade-højde. I højderne falder SpO2 som udtryk for det lave barometriske iltpartialtryk. SpO2 falder kun hos atleter, der er diffusionsbegrænsede, hvilket i øvrigt er et fænomen, der ses relativt sjældent. Jeg tænker, at den af plasmaekspansionen øgede minutvolumen vil levere ilten hurtigere til vævenene. Samme totale mængde ilt som hos en utrænet person, ja. 

Jeg har lige læst op på det på pubmed. Et lineært fald i hæmatokrit følges af en eksponentiel EPO-frigivelse. Denne tilstand defineres som hypoxisk og stimulerer nyrernes dannelse af EPO. Denne artikel tager udgangspunkt i sportsfolk og forudsætter individer med en normal EPO-kapacitet. Med andre ord sker der EPO frigivelse ved træning. 

Det er rigtigt nok at diffusionsbegrænsning hører til de øverste percentiler af sportsfolk. Men ved perfusionsbegrænsning vil man stadig opleve hypoxi eftersom der netto ikke leveres den påkrævede mængde ilt. Men som anført, for at holde en normal hæmatokrit, kræves stimulation af knoglemarven - det giver god mening. Ydermere må man antage at topatleter forsøger at ligge så tæt på på grænsen som muligt - netop fordi det er præstationsfremmende. Og fordi det ville være aldeles uhensigtsmæssigt ikke at udnytte sit potentiale som er en blanding med volumenekspansion og følgeligt en øget mængde blodceller. Jeg kan også godt følge dit ræsonnement ud i at ilten kan leveres hurtigere, men den tror jeg altså ikke holder. Man kan levere den samme mængde ilt som før, men eftersom kravet er højere nytter det ikke det store. I det tilfælde vil man opleve at bruge den tilgængelige mængde ilt hurtigere.