Studievejledning
Jeg er lige startet i 1.g, men jeg er ikke glad for mit gymnasium, skal jeg skifte?
Så jeg vil egentlig bare hører, om i har erfaring med skift af gymnasium, om jeg burde give mit nuværende gymnasium en chance eller om jeg skal skifte nu.
Jeg vil derudover også gerne spørge, om det er overhovedet er muligt at skifte fra HHX til STX? Da jeg har hørt nogle sige man skal gå året om, men hvis man skifter under grundforløbet er det såuligt at skifte?
Jeg håber i vil svarer da jeg er meget forvirret og ved ikke hvad jeg skal gøre.
Svar #1
13. august 2020 af OliverHviid
Du burde være i stand til at skifte til STX her i starten da I lige er begyndt, men senere hen vil det nok være sværere, men jeg vil stadig personligt sige at du bør give det lidt mere tid. Du er lige startet, og det tager altså lidt tid at falde til - både socialt og måske også fagligt; man skal lige ind i rutinen. Følelsen af at du ikke passer ind er selvfølgelig ubehagelig, men hvis jeg var dig, så ville jeg prøve at give den en ekstra skalle rent socialt her i starten; forsøg at tale med dine klassekammerater - f.eks. om hvor de er fra, hvorfor de har valgt skolen, hvad de vil i fremtiden, hvad de laver i fritiden etc. Det kan naturligvis være lidt skræmmende i starten, men det er en god måde at lære folk at kende på - måske finder du så også ud af at du faktisk passer fint ind.
Mht. selve gymnasievalget så skriver du at du hælder mere til en STX. Her ville jeg overveje hvorfor. Du har formodentligt søgt ind på en HHX fordi du finder handel og økonomi interessant, så overvej hvad en STX kan give dig i stedet. Er det fordi du har fortrudt dit valg og faktisk hælder mere til den almendannende natur som en STX giver, eller er der en anden grund?
Til slut vil jeg også lige komme med en personlig anekdote som her er relevant: jeg stod næsten i den præcist samme situation som dig dengang jeg startede i gymnasiet. Jeg startede på en STX og følgte mig udenfor rent socialt; jeg droppede derfor meget hurtigt ud og valgte en 10. klasse og derefter en HF. Selvom det i sidste ende endte fint, så ville jeg stadig have givet min STX-klasse noget mere tid hvis jeg kunne gå tilbage i tiden, så hvis jeg var dig, så ville jeg se tiden an - måske bliver du positivt overrasket.
Håber det hjalp en smule, og hivs du har flere spørgsmål så bare spørg.
Svar #2
15. august 2020 af OcO
Du spørger hvor jeg gerne vil skifte til en STX. Jeg har altid interesseret mig for økonomi og valgte derfor HHX, men den sidste måned har jeg tænkt over, om jeg gerne vil beskæftige mig med økonomi resten af livet, hvilket jeg ikke er helt sikker på om jeg vil. Derudover er det også dels fordi , at alle HHX gymnasier, som ligger tættere på end 30 minnutter med offentlig transport, ikke har det bedste ry.
Men grunden til jeg ikke synes jeg passer ind, er mest fordi jeg går på en skole, som er meget glad for at drikke og feste. Jeg kan af religiøse årsager ikke drikke, og jeg er ikke typen der kan lide at tage til fester. Men min klasse er meget flinke, og det er egentlig ikke fordi, at jeg ikke har nogen at snakke med, jeg føler bare ikke jeg har noget tilfælles med nogen af dem der går der.
Jeg har fået forskellige råd fra venner og familie, og de 2 ting jeg har hørt flest gange er, at jeg skal give det lidt længere tid og prøve at være med til de sociale arrangementer efter skole og så bare undlade at drikke. Den anden ting er, at hvis jeg skal skifte, så skal jeg skifte hurtigst muligt her i starten, så jeg stadig kan være med på det nye gymnasie.
Lige umiddelbart tænker jeg, at jeg vil give det et pat dage mere, og hvis jeg stadig har denne følelse, så vil jeg prøve på at skifte.
Men så er problemet lidt, at det gymnasie jeg vil skifte til, også er ret eftertragtet, så jeg skal nok prøve at skifte hurtigt.
Mend er er selvfølgelig også den mulighed, at vente til vores rigtige klasser bliver dannet efter grundforløbet d. 1 november, men problemet er, at hvis jeg venter så lang tid, så vil det nok være svært at skifte, hvis jeg har samme følelse med min nye klasse.
Skriv et svar til: Jeg er lige startet i 1.g, men jeg er ikke glad for mit gymnasium, skal jeg skifte?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.