Fysik på A-niveau - vigtigheden af eksperimentel/ praktisk kunnen?

Nej det ville jeg ikke bekymre mig om. Det er meget vigtigere at kunne det teoretiske. På universitetet bliver det meget mere teoretisk, og kun lidt af tiden bruger man på laboratoriearbejde. Altså har du bare klumre fingre, eller? Man arbejder i grupper i laboratoriet, så dine kammerater kan hjælpe med at sætte forsøgene op, og så kan du være den der taster data ind på computeren.

På universitetet er det vigtigere at vide, hvad der foregår i eksperimentet, end at kunne udføre det selv. Der er faktisk berømte fysikere, der stort set aldrig kom på laboratoriet, mens andre er kendte for de eksperimenter, de udviklede.

James Clark Maxwell samlede de ligninger, andre var nået frem til, ordnede dem og opdagede, at der måtte mangle én, som så dammen med en anden viste, at der kunne eksistere elektromagnetiske bølger. (Rent teoretisk arbejde!).

Heinrich Hertz hørte om dette resultat og opbyggede de eksperimenter, der viste, at Maxwell havde ret. (Eksperimentelt arbejde!)

Begge typer fysikere er vigtige i forskningen.

Hej, jeg vil bare lige sige tak for jeres opmuntrende svar. Jeg har tænkt mig at finde mig et fysik A-hold når det nu bliver muligt. Det glæder jeg mig i hvert fald til. Lige et spørgsmål til dig Eksperimentalfysikeren: ud fra dit brugernavn gætter jeg på at du er fysiker...? Eller i hvert fald uddannet inden for faget? Hvis du har studeret fysik eller noget der minder om det på uni, vil du så evt. fortælle lidt om hvordan studiet er? Selvom det måske er længe siden du har studeret det, og selvom studiet måske er lavet lidt om, så ville det stadig være interessant at høre lidt om.

Du har ret, jeg er fysiker, KU.

I min studietid brugte man betegnelserne 1. og 2. del. Det er senere blevet til bachelor og kandidat. En af de væsentlige ændringer er, at bachelor tæller som en afsluttet uddannelse med eksamensbevis, mens 1. ikke havde samme status.

Jeg kender ikke hele studieplanen i dag, men den minder sikkert om den fra min tid.

1. del indeholdt tre store matematikkuser, ét pr år, tre fysikkurser, et lille kemikursus, et lille astronomikursus og filosofikum. Alle kurserne var baseret på forelæsninger. Matematik og fysik var suppleret med regneøvelser. På andet år var der et laboratoriekursus.

Filosofikum var obligatorisk for at man kunne gennemføre kandidatuddannelsen. Det blev dog afskaffet året efter, jeg bestod det. Det blev af mange betragtet som unødvendigt, men er i dag genopstået i ny forklæsning under betegnelsen videnskabsteori. Filosofikum er omtalt i Holbergs "Erasmus Montanus", hvor det nævnes, at en person, der har bestået artium (studentereksamen) men ikke filosofikum kaldes en rus (depositurus). Da man normalt to filosofikum på førsteår, kaldtes dette år for rusåret.

Fysik indeholdt emner som Newtons mekanik og Lagrange mekanik. Det er to forskellige måder at beskrive de samme observationer på. Der er også relativitetsteori, kvanteteori, elektricitet og magnetisme og lyslære.

I matematik blev der lagt ud med at hele gymnasiepensummet inklusiv alle valgmuligheder blev gennemgået mellem 1. september og efterårsferien. Det var en lidt barsk måde at starte på, men det satte gang i de fleste. Fagområderne var bl.a. matematisk analyse, algebra, differentialgeometri og rumgeometri. Der var flere emner, men jeg kan ikke huske dem alle.

Kemi var et ret lille kursus, hvis mål var at give et link mellem kemi og fysik, og at give et vist indtryk i kemiske processer så man ikke dummede sig alt for meget med kemien i fysiklaboratoriet.

Astronomikurset beskæftigede sig med de fysiske processer, man finder mellem himmellegemerne og inde i stjernerne.

2. del var næsten ren fysik. Der var et enkelt fag, der skildte sig ud, nemlig et værkstedskursus, som havde som mål at gøre det muligt for fysikerne at tale med de teknikkere, der skal lave forsøgsopstillingerne.

Der var tre store fysikkurser: Statistisk mekanik, relativitetsteori og kvantemekanik. De var obligatoriske. Derudover skulle man holde to kolokvier og deltage i korte laboratorieforsøg på andre institutter, f.eks. Århus Universitet, Tandemlaboratoriet, Risø eller DTU. Man skulle planlægge sit hovedfagsstudium ud fra et pointsystem og gennemføre det med eksamen, og så afslutte med et speciale, i mit tilfælde konstruktion af N₂-lasere. Jeg valgt faststoffysik, atomfysik og optik til mit hovedfag.

Mit forløb blev ikke som planlagt. Dels kom jeg ud for en række familieproblemer, der gik ud over studierne, dels har jeg problemer med at læse (det vidste jeg ikke den gang), og dels involverede jeg mig i arbejdet med en forening, Parentesen, som jeg blev formand for et enkelt år. Det kostede mig et år af studiet, men det var her, jeg fandt min bedre halvdel!

Efter universitetet forsøgte jeg at tage pædagogikum for at følge i familiefodsporet: Undervisning. Det lykkedes ikke. Jeg kunne ikke holde så meget ro i en klasse, så jeg kunne gennemføre undervisningen. Derfor fortsatte jeg på DTU på E-retningen: Datamaskinkonstruktion. Det gav mig min først faste stilling.

Ja, hvem husker ikke professor Børge Jessens forelæsninger i matematisk analyse og ikke mindst de håndskrevne forelæsningsnoter i store pakker. Og professor Mogens Pihl i fysik.
Parentesen, ja, man skulle vogte sig for ikke at hænge fast.

Og Hans Thornehaves lune.

Parentesen havde sine lyse sider. Et af medlemmerne sagde, at hvis ikke Parentesen havde været der, ville han være droppet ud.

#5 Hvornår gik du der?

Trådstarter: Undskyld for # 5 og nærværende indlæg sådan at invadere din tråd, men når lejligheden nu
byder sig, vil jeg lige overdrage # 6 lidt materiale, som du også kan more dig med.

# 6: 1970 - 73.  Jeg blev desværre ikke færdig, men interessen har fulgt med i rigt mål.
Parentesen: Sidste sang, side 3, "Vore stormænd" sang vi både i tide og utide. Nogen gange var fredags-
baren mere end fredag.

 

Jeg håber trådstater også får noget ud af det, for studiet er ikke bare set spørgsmål om at sammle stof sammen. #7's vedhæftede fil giver et lille indtryk af den muntre side af Parentesen. En anden side var en lang række faglige og ikkefaglige foredrag. Om onsdagen dansede vi squaredance og et par gange om året tog vi på hyttetur.

#7 Jeg var der fra 1966 til 1977. Jeg dumpede til nogle af de første fag, forsøgte at indhente det året efter, men gik ned med stress, kom i gang igen, men måtte hele vejen igennem slås med en lav læsehastighed uden at vide, at det var det, der var galt. Jeg gennemførte i 1977. Det havde jeg ikke fået mulighed for i dag.

Jeg tror også, vi skal standse her, og håber, at trådstareter også har fået noget ud af det.

Igen må jeg sige mange tak for jeres fyldesgørende svar. Desuden gjorde det ikke spor at I "invaderede" min tråd. Det var faktisk interessant læsning at høre om jeres oplevelser med "Parentesen" - det lyder som om at studiet har et rigtig godt fælleskab! I må have en god dag og en god jul/ et godt nytår når vi når så langt.