Fysik

Spændingsfald vs. spændingforskel?

23. januar 2021 af louisesørensen2 - Niveau: B-niveau

Hej derude

Det slår mig lige.. er der forskel på spændingsforskel og spændingsfald??

Jeg ved at spændingsforskel er defineret som forskellen i elektrisk energi mellem to elektrisk ladede komponenter i et elektrisk kredsløb, som er et udtryk for det "elektriske arbejde" som elektronerne har udført over to komponenter.

Men hvad hulen er spændingsfald så??

Det står ikke i min bog, så derfor spørger jeg i forum.

Vh.


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. januar 2021 af peter lind

det er det samme


Brugbart svar (0)

Svar #2
23. januar 2021 af Eksperimentalfysikeren

Det er ikke det samme.

Elektricitet fordeles til forbrugerne gennem ledninger, hvis modstand ikke er 0. Det bevirker, at når der løber strøm i ledningerne, er der også en spændingsforskel mellem enderne af den enkelte ledning. Denne spændingsforskel kaldes spændingsfaldet over ledningen. Det er det fald, der sker i spændingsforskellen hos forbrugeren.

Derimod er en spændingskildes polspænding ikke et spændingsfald.


Brugbart svar (0)

Svar #3
24. januar 2021 af MandenMedMangeHatte

Man vil kunne undgå en del forvirring om spænding, spændingsfald, og spændingsforskel hvis folk brugte begreberne korrekt og i de rigtige situationer.

Ordet spænding kan kun bruges i situationer, hvor man har lavet et referencepunkt (ground / GND) som per definition er 0 volt. I det tilfælde kan man sige, at et knudepunkt har en spænding på x volt. Denne spænding er i forhold til ground, og det ville være ækvivalent at sige, at spændingsfaldet mellem knudepunktet og referencepunktet (ground) er x volt.

Der kan være to typer spændingsforskelle - et spændingsfald og en spændingsstigning. Bemærk at en positiv spændingsstigning er et negativt spændingsfald, så man kan bruge det samme udtryk til alle polariteter, såfremt man bruger et passende fortegn.


Skriv et svar til: Spændingsfald vs. spændingforskel?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.