Fysik

Hvorfor er rotationstiden forskellig?

08. juni 2021 af AliceiEventyrland (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hvorfor er rotationstiden for Jorden 24 timer i forhold til retningen til Solen, men 23 timer og 56 minutter i forhold til stjernerne?


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. juni 2021 af Eksperimentalfysikeren

Prøv at gå en gang rundt om et bord og tæl, hvor mange gange, du drejer rundt. (1 gang). Hvis du, mens du går rundt, drejer 2 gange ekstra rundt i forhold til retningen til bordet, så drejer du 3 gange rundt i forhold til rummet udenfor. Tilsvarende drejer jorden 366 gange rundt på et år, men man når kun  at se solen 365 gange. (Se bort fra at året ikke er nøjagtigt 365 dage).


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. juni 2021 af ringstedLC

\begin{align*} \frac{365}{366}\cdot 24\cdot 60=1436.07 &\approx 1436=23\cdot 60+56 \end{align*}


Brugbart svar (0)

Svar #3
09. juni 2021 af Sveppalyf

I løbet af 23 timer og 56 minutter har Jorden drejet sig én omgang i forhold til stjernerne. Men i løbet af denne tid har Jorden også flyttet sig et stykke i sin bane omkring Solen. Jorden skal derfor dreje sig lidt mere før den igen vender på samme måde imod Solen.


Skriv et svar til: Hvorfor er rotationstiden forskellig?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.