Matematik

Udregn størrelse på regnvandstank

22. juli 2021 af 10986 - Niveau: B-niveau

Hej SP.

Jeg er ved at udregne størrelsen på en regnvandstank.

Hertil har fundet et eksampel på Miljøstyrelsens hjemmeside - men jeg forstå ikke, hvorfor lager tankens volumen skal ganges med 6%? og derudover forstår jeg ikke ,hvordan de kommer frem til overslagsberegningen - for hvor kommer de (25l/m^2 tag) fra?

(Se foto), eller link: Regnvand (mst.dk) -->  Hvordan er økonomien?

Håber i kan hjælpe mig :-)

Vedhæftet fil: regnvand.jpg

Brugbart svar (1)

Svar #1
22. juli 2021 af Eksperimentalfysikeren

Regn kommer ikke jævnt, men i perioder med regn afløst af perioder med tørvejr. Ved regnvejr fyldes der vand i beholderen. Det bruges nogenlunde jævnt i tiden. Der kommer derfor perioder, hvor vandmængden er større end på andre tider. Erfaringen viser åbenbart, at den største mængde vand, der vil være lige efter et regnvejr, er 6% af det årlige forbrug af vand.

De forskellige regnperioder giver forskellige mængder regn.Regnmængden angives normalt i mm regn, hvilket vil sige, at hvis der falder f.eks. 7mm regn på en vandret flade uden mulighed for at løbe væk, vil vandet stå i en højde på 7mm. Ved lidt omregning af enheder, kan man se, at det er det samme som 7liter pr kvadratmeter, 7L/m2. Den største mængde regn, der falder i et enkelt regnvejr, formodes at være 25L/m2


Svar #2
22. juli 2021 af 10986

Tusind tak for hjælpen! :-)


Brugbart svar (1)

Svar #3
22. juli 2021 af ringstedLC

Det omtalte link:

https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/genbrug-af-vand/regnvand-og-overfladevand/

Det er "udnytteligt regnvand", der ganges med 6% for at beregne tankens volumen. Der redegøres ikke nærmere for hvordan værdien fremkommer, andet end at "Behov" er større end "Udnyttl. regnvand".

Tanken skal så kunne optage "spidserne" af kraftig regn for at anlægget overhovedet giver mening.

Hvis taget var dobbelt så stort, ville "Behov" være mindre end "Udnyttl. regnvand" og man kunne måske klare sig med en mindre tank. Der er jo ingen grund til at opsamle noget som ikke kan bruges.

I flg. DMI har vi 20 døgn med mindst 10 L pr. m² og 121 døgn med mindst 1 L pr. m² om året.


Svar #4
22. juli 2021 af 10986

Mange tak det giver mening! :-)


Skriv et svar til: Udregn størrelse på regnvandstank

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.