Kemi

Atomer

12. august 2021 af Samfundsfagsfidusen - Niveau: C-niveau

Er det korrekt at et atom består af protoner og elektroner? og er det korrekt at elektroner bruges til at holde protonerne sammen da de frastøder hinanden uden hjælp? eller er det forkert? og når jeg definere et atom skal jeg så nævne neutroner eller er det noget andet?


Brugbart svar (1)

Svar #1
12. august 2021 af Curiosity4life

Efter hvad jeg har forstået det:

1. Det er vel korrekt at et atom består af protoner og elektroner, men der er normalt også neutroner indeblandet. Især når der er flere protoner i kernen. Protoner frastøder jo hinanden, og neutroner vil så opføre sig som en lim, som vil binde protonerne sammen. Det skyldes "den stærke kernekraft".

2. Jeg mener mere at elektroner er der for at neutralisere ladningen i et atom.

3. Selvfølgelig skal du nævne neutroner! Neutroner er en del af de tre hovedelementer i et atom.

Det ser ud til at du ikke ved så meget om atomer,  det skader ikke at se et par videoer eller google lidt om dem. Der burde være en masse artikler g videoer derude.

Held og lykke med hvad end du foretager dig!


Brugbart svar (1)

Svar #2
13. august 2021 af Eksperimentalfysikeren

Et atom består af en kerne og en eller flere elektroner. Kernen består af mindste én eller flere protroner og et antal neutroner. Det eneste atom, der ikke indeholder neutroner i kernen er let brint.

Da protroner er positivt elektrisk ladede, frastøder de hinanden. En kerne bestående udelukkende af protroner kan derfor ikke eksistere. Protroner og neutroner påvirker hinanden med nogle såkaldte kernekræfter, der får partiklerne til at tiltrække hinanden. Derfor kan neutroner holde kerner med flere protroner sammen.

Elektronerne bliver tiltrukket af protronerne i kernen, men frastødt af hinanden. Der vil normalt indstille sig en ligevægt, hvor antallet af elektroner er det samme som antallet af protroner. Der er dog en del tilfælde, hvor denne ligevægt forrykkes, så der dannes en ion, dvs. et atom, hvor antallet af elektroner ikke er det samme som antallet af protroner.


Skriv et svar til: Atomer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.