Studievejledning

Medicin --- søger Dr Nielsen !

09. marts 2022 af Krollo (Slettet)

Halløj. Skal alle læger have nattevagt, eller gælder det kun praktiserende læger? Overvejer medicin, men er arbejdstiderne for hårde?

Mange tak på forhånd.


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. marts 2022 af Moderatoren

Nej, alle læger skal ikke have nattevagter. Jeg tror fx ikke, at du kan gå til praktiserende læge om natten. 


Svar #2
10. marts 2022 af Krollo (Slettet)

#1 Tak for svar. Jeg har bare hørt, læger skiftende skal arbejde om natten på hospitalet, men ved ikke, om det er sandt.


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. marts 2022 af Moderatoren

Ja, det er der sikkert nogle læger, der skal. En praktiserende læge arbejder vist ikke på hospitalet. 

Du kan undersøge arbejdstiderne for det lægejob, som du kan tænke dig.

Men du kommer nok ikke udenom, at du på et tidspunkt, enten under uddannelsen eller som færdiguddannet, skal arbejde om natten.


Brugbart svar (1)

Svar #4
11. marts 2022 af DrNielsen

Arbejdstiderne som læge er lidt svært at opgøre og få overblik over. De afhænger af:

1: Hvilken type læger man vil være

2: Hvor meget erfaring man har

3: Hvad man selv er indstillet på

4: Hvor i landet man arbejder

- Og sikkert flere ting også. Jeg skal prøve at skabe et overblik.

Alle læger kommer til at skulle gå nattevagt på et eller andet tidspunkt i deres karriere. Det tror jeg ikke kan undgåes. Der vil sikkert være meget få og særlige tilfælde hvor man alligevel kan finde en vej udenom. Men som oftest undgår man det ikke. Det er meget forskelligt hvor mange, hvor lange og hvor ofte man har nattevagt. Inden man taler arbejdstider tror jeg det giver mening først at se på hvordan et lægeliv typisk ser ud efter universitetet:

1. 1 års klinisk basisuddannelse bestående af 6 md på hospitalt og 6 md i praksis eller i psykiatrien(udfases i disse år).

2. 1 år introduktionsstilling til et speciale, eks. kirurgi, anæstesiologi, praktiserende læge, nyrelæge, øre- næse- halslæge osv. Der er 38 specialer at vælge mellem.

3. 4-5 års ansættelse i hoveduddannelse i det speciale man gerne vil være specialist i.

4. Minimum 8 års erfaring som afdelingslæge(læge med speciale) og herefter:

5. Overlæge

Man kan derudover godt få flere forskellige introstillinger, skrive ph.d., arbejde uklassificeret mv. Men ovenfor er ind til benet den direkte vej. De fleste vil ofte have uklassificerede ansættelser eller flere introer. Selvom de hedder uddannelsesstillinger er man som sådan færdiguddannet. Der er ikke flere eksaminerne - man er bare ved at specialisere sig.

Nå. Så skal vi se på arbejdstiderne. I KBU vil langt de fleste have nattevagter. Der er enkelte steder hvor man undgår det og typisk arbejder til klokken 23.30 i stedet for hele natten. Det er dog få steder. Nå man starter i en introduktionsstilling kommer man også til at gå nattevagt hvis ellers det er et speciale der er tilstede om natten. Vil man gerne have med patienter at gøre kommer man stort set altid til det. Hvis man eksempelvis hellere vil være læge uden patientkontakt såsom klinisk genetiker, farmakolog, klinisk biokemiker eller andet undgår man det. 

Det samme gør sig gældende for hele hoveduddannelsen og når man er udnævnt til afdelingslæge. Hvis man er i et speciale der har funktion om natten, vil man typisk blive ved til man er overlæge godt oppe i årene. Så kan man komme på seniorordning. Som overlæge er der også visse funktioner der fritager en. Ledende overlæger, specialeansvarlige overlæger mv. kan lave aftaler om at undgå det. Det er op til den enkelte afdeling. 

Praktiserende læger er lidt anderledes eftersom de kun holder åbent i dagstid. Der er bare et lillge men. Praktiserende læger er forpligtet til at dække lægevagten. Det er ikke hospitalslæger der gør det. Jeg kan ikke sige dig præcis hvor tit dette skal gøres, men jeg tror ikke det er helt ved siden af med 1, 2 - måske somme tider 3 gange i måneden. Ydermere skal man være klar over at praktiserende læger er specialiserede i det brede. Det betyder at de, under deres hoveduddannelse, skal igennem et hav af forskellige specialer på forskellige afdelinger for at lære en lille smule af det hele. Det betyder at de gennem store dele af deres hoveduddannelse skal skifte arbejdssted hvert halve år. Og her lander man altså nederst i fødekæden hver gang man skifter. I modsætning hertil er eksempelvis en hjertelæge der skifte langt sjældnere, kun er på hjertemedicinske afdelinger i hoveduddannelsen og oparbejder et erfaringsgrundlag der gør at man ikke er nederst i fødekæden.

Et vagtlag består af en forvagt(den mindst erfarne læge på arbejde), nogen gange en mellemvagt og en bagvagt(den mest erfarne på arbejde). Det er typisk forvagterne der har mest at se til. Bagvagter er på hospitalet man arbejder ikke nødvendigvis om natten. Man kan altid ringe og spørge om hjælp. Men som udgangspunkt klares nattens strabadser af de unge.

Dvs. at praktiserende læger typisk altid vil være forvagter mens kolleger med samme erfaring i et andet speciale er mellem- eller bagvagter der typisk sover mere.

Som ung læge i Danmark er man underlagt en overenskomst der er til for at beskytte yngre læger. Den foreskriver at man maksimalt - i gennemsnit - må have vagt hver 6. døgn. Dvs. at man i gennemsnit på en måned må have omkring 4 nattevagter. Det er 1 i ugen.

Jeg har været på afdelinger hvor jeg havde det maksimale antal nattevagter konsekvent. Jeg har også været på afdelinger hvor der var mindre end 1 i ugen. Man skal også huske at selvom det er hårdt, så er det meningen når man arbejder 17 timer hen over en nat, at man også skal have hvile. Det kan ikke garanteres at man får det - men lidt hvile får man typisk. Nogen gange sover man 7-8 timer uafbrudt, andre gange når man ikke at se vagtværelset inden man går hjem. Men selvom disse vagter kan være hårde, skal man også tænke på at en nattevagt modsvarer mere end 2 dages normalt arbejdstid. Med andre ord; man har rig mulighed for at ønske fri i hverdagene til ting man ellers gerne vil.

Langt skriv - håber det gav mening. Ellers skriver du bare igen :-)


Brugbart svar (2)

Svar #5
11. marts 2022 af DrNielsen

Og så tror jeg bare lige jeg bliver nødt til at tilføje at selvom det kan virke uoverskueligt og hårdt - så er det uden tvivl verdens bedste arbejde! Også om natten.

Miljøet på et hospital er noget helt særligt om natten.

Og selvom man somme tider går hjem, totalt kørt over og uden at have sovet - så kan jeg love dig for at det første åndredrag i den friske morgenluft og tanken om at du har reddet et menneskeliv er enestående.


Skriv et svar til: Medicin --- søger Dr Nielsen !

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.