Bioteknologi

Enheder på hastighedskonstant

23. april 2022 af MajaXm - Niveau: Universitet/Videregående

Hej, 

Jeg er i gang med en opgave om enzymkinetik - og skal lave nogen beregninger med vedhæftede system. 

Senere i opgaven bliver det oplyst at kappa1  har enheden M^-1s^-1 mens k-1 og k2 har enheden s^-1. 

Hvad er grunden til at kappa har en anden enhed? 

Har det noget at gøre med at den beskriver reaktionshastigheden for både substratet og enzymet? 

På forhånd tak for hjælpen:))


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. april 2022 af Sveppalyf

Der er tre forskellige reaktioner:

E + S → ES

ES → E + S

ES → E + P

Den første er en 2. ordens reaktion. Dvs. at

v = -d[E]/dt = κ1[E][S]

Da v har enheden M/s, skal κ1 have enheden 1/(M*s).

Den anden reaktion er 1. ordens. Her gælder

v = -d[ES]/dt = k-1[ES]

Så k-1 har enheden 1/s.

Den tredje reaktion er også 1. ordens, så på samme måde har vi

v = -d[ES]/dt = k2[ES]

Så k2 har også enheden 1/s.


Skriv et svar til: Enheder på hastighedskonstant

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.