Kemi

Procent

21. juni 2022 af Jose309 - Niveau: B-niveau

w/w%, w/v% og v/v% => Er disse enheder altid 100 som det totale, så eksempelvis vil w/w% betyde 1 g pr. 100 g. Eller kan det også være større end 100 g? 

Har jeg forstået det korrekt?


Brugbart svar (1)

Svar #1
21. juni 2022 af Heptan

Det kan være hvad som helst, fx 1 g pr 100 g = 2 g pr 200 g = 10 g pr 1000 g. De er alle sammen 1% (w/w%).


Brugbart svar (1)

Svar #2
21. juni 2022 af Eksperimentalfysikeren

1w/w% betyder 1g pr 100g samlet vægt. 110w/w% skulle så betyde 110g af en samlet vægt på 100g. Det kan ikke lade sig gøre.

Tilsvarende gælder for v/v% med mindre, der er opløsninger, hvor blandingen skrumper meget. Blander man 50ml etanol med 50ml vand, får man lidt mindre end 100ml blanding, så man får en blanding, der har lidt over 50v/v%. Jeg tror ikke, der findes stoffer, hvor dette fænomen kan får v/v% til at stige over 100.

For w/v% er sagen en anden. Hvis massefylden af det, man opløser, er større end massefylden af opløsningsmidlet. Normalt benytter man w/v% for opløsninger af faste stoffer og her giver opløseligheden en grænse for, hvor stor w/v%, man kan opnå. Tillader man brug af væsker, der er blandbare med "opløsningsmidlet" kan man godt komme over 100. Jeg kender et eksempel på det, men vil ikke nævne det her, da processen er vanskelig og farlig. Iøvrigt har en w/v% over 100 ikke nogen praktisk betydning.


Skriv et svar til: Procent

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.