Bioteknologi
den primære analgetiske effekt?
Hej jeg skriver en srp om paracetamol. ville høre om nogle ved hvordan stoffet primært virker smertelindrende. der er jo en del forskning, men kan ikke helt finde frem til, hvad man formoder er den primære årsag.
Svar #1
24. februar kl. 17:11 af HansenDahl98
Ja. Paracetamol menes at have en kompleks virkningsmekanisme, hvor det påvirker forskellige signalveje i kroppen for at lindre smerte og sænke feber. Den primære analgetiske (smertelindrende) effekt af paracetamol menes at skyldes dets evne til at hæmme cyclooxygenase (COX) - enzymerne i hjernen og rygmarven. Enzymernerne er involveret i produktionen af prostaglandiner, som er kemiske signalstoffer, der spiller en vigtig rolle i kroppens smerte- og inflammationssvar. Så ved at hæmme COX-enzymet kan paracetamol reducere produktionen af prostaglandiner og dermed lindre smerter. Det skal dog også lige siges, at paracetamol er mindre effektiv i at hæmme COX-enzymet i perifere væv som fx led og muskler, og derfor er dens antiinflammatoriske egenskaber begrænsede.
Svar #2
24. februar kl. 22:50 af DrNielsen
Det er umuligt at svare på da dynamikken for stoffet ikke er klarlagt. Om end der formentlig er nogen modulering af cyclooxigenaserne(COX) er dette noget omdiskuteret idet hæmning af COX kan ske på flere kemiske måder. Ibuprofen(NSAID) er en selektiv COX hæmmer hvorimod Paracetamol - måske - reducerer(redox) en peroxidase der indgår i reaktionen. I øvrigt er hele diskussionen om prostaglandinsyntesen meget usikker og såfremt sand, kun en enkelt af formentlig flere mekanismer.
Der er tale om et stof der har været kendt og brugt i årtier. Effekten er god - bivirkningerne få. Og så er det sikkert at bruge. Der er således ikke incitament til at afsætte forskningmidler til at forstå mekanismen. Det tror jeg aldrig vi kommer til. Det er lidt den samme sang med morfin.
Her kan du læse en gennemgang af stoffet:
https://www.ptfarm.pl/pub/File/Acta_Poloniae/2014/1/011.pdf
Svar #3
26. februar kl. 15:59 af sar203
#2Det er umuligt at svare på da dynamikken for stoffet ikke er klarlagt. Om end der formentlig er nogen modulering af cyclooxigenaserne(COX) er dette noget omdiskuteret idet hæmning af COX kan ske på flere kemiske måder. Ibuprofen(NSAID) er en selektiv COX hæmmer hvorimod Paracetamol - måske - reducerer(redox) en peroxidase der indgår i reaktionen. I øvrigt er hele diskussionen om prostaglandinsyntesen meget usikker og såfremt sand, kun en enkelt af formentlig flere mekanismer.
Der er tale om et stof der har været kendt og brugt i årtier. Effekten er god - bivirkningerne få. Og så er det sikkert at bruge. Der er således ikke incitament til at afsætte forskningmidler til at forstå mekanismen. Det tror jeg aldrig vi kommer til. Det er lidt den samme sang med morfin.
Her kan du læse en gennemgang af stoffet:
https://www.ptfarm.pl/pub/File/Acta_Poloniae/2014/1/011.pdf
mange tak - men hvis jeg nu skal diskutere de sandsynlige mekanismer, er der så nogle, det vil give bedre mening at behandle (fordi der er større konsensus). Jeg har læst, at stoffet måske har en indvirkning på COX centralt eller at det måske har en virkning på "Serotonergic system". Disse to er blandt mange andre jeg har fundet. Vil det desuden være muligt at kunne kontakte dig gennem mail for at diskutere emnet. På forhånd tak.
Skriv et svar til: den primære analgetiske effekt?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.