Fysik

Brydningsloven og totalrefleksion - Fysik mundtlig årsprøve

21. maj 2023 af Hussein13 - Niveau: C-niveau

Hej jeg er lidt forvirret omkring brydningsloven. Hvad er det helt præcist brydningsloven er, og hvad betyder 

\frac{sin(i)}{sin(b)} = n

Jeg ved at det har noget med forholdet at gøre mellem indfaldsvinklen, og brydningsvinklen men jeg forstår ikke helt hvad n betyder. Derudover forstår jeg heller ikke hvad forskellen mellem totalrefleksion, og refleksion er. 

På forhånd, tak.


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. maj 2023 af Eksperimentalfysikeren

Hvis en lysstråle rammer overgangen mellem to gennemsigtige materialer med indfaldsvinklen i, brydes den, så den fortsætter med vinklen b i forhold til overfladens normal. b kan findes af formlen, hvis man kender n. n kaldes brydningsforholdet.

Det har vist sig, at loven kan skrives på en lidt anden måde, nemlig nb·sin(b) = ni·sin(i). Denne form kaldes Snells lov. De to tal nb og ni kaldes brydningsindeks for de to materialer. De er begge større end eller lig med 1 (der findes dog en undtagelse for röntgenstråler). Brydningsforholdet er:

n=\frac{n_{b}}{n_{i}}

Det tomme rum har brydningsindex 1. Luft haretbrydningsindex, der er en lille smule større end 1. Vands brydningsindex er ca 1,3. For glas er der store variationer efter glasset sammensætning.

Normalt vil en lysstråle, der rammer en overflade deles i to, hvoraf den ene brydes ind i det andet ateriale, mens den anden reflekteres. Det er normal reflektion. Hvis lysstrålen kommer kommer fra det materiale, der har størst brydningsindex, og indfaldsvinklen er tilstrækkeligt stor, vil sin(i)·ni/nb blive større end 1, hvilket sin(b) ikke kan være. Derfor vil hele lysstrlen reflekteres. Det kaldes totalreflektion.


Brugbart svar (0)

Svar #2
21. maj 2023 af peter lind

Hvad mener du med at du ikke ved, hvad n betyder? Den er jo neop defineret ved den formel.

Du kan evt. se https://da.wikipedia.org/wiki/Brydningsindeks  

Forskellen mellem refleksion og totalrefleksion er at i det første tilfælder reflektere kun en del af lyset og i det andet tilfælde refelekteres alt lyset


Skriv et svar til: Brydningsloven og totalrefleksion - Fysik mundtlig årsprøve

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.