Ballade om menneskets infame tilpasninsevne

Jeg er ved at analysere Poul Henningsens digt "Ballade om menneskets infame tilpasningsevne". Er der nogen der kan give mig en hjælpende hånd?

Hvis du trækker fisken op af vandet, dør den,

Flyt en avekat mod nord, så blir den brystsyg,

Men et menneske kan du ganske råt og trøstig

Jage rundt i vand og is og ild og ørken.

Kan du ikke tåle lugten, så gå ud af bageriet,

Bare glid!

Men vi blir jo faktisk alle sammen i'et

Jævne folk kan leve sundt på tre katøfler,

Påstår de der gerne selv har spist for meget

Og engang imellem må ha legemet spæget –

Men hvor mange dør af leverpostej og trøfler?

Kan du ikke tåle maden, så gå ud af bursjoasiet,

Bare glid!

Men vi blir jo faktisk alle sammen i'et

Folk regeres bedst med tvang og med reklame!

Sådan lyder den sidste høje naziordre.

Og den jævne mand skal yde, ikke fordre,

Ellers venter tugt og ris og rasp ham fame.

Kan du ikke tåle trykket, så gå ud af trykkeriet,

Bare glid!

Men vi blir jo faktisk alle sammen i'et

Rige pengemænd og store direktører

- Hvad ved folk om deres glædesløse pligter?

Det er jo kun for vores skyld, de ikke svigter.

Noen må ta det sure job at være fører.

Kan du ikke tåle slævet, så gå ud af slaveriet,

Bare glid!

Men vi blir jo faktisk alle sammen i'et

Næste krig blir lagt til rette ganske drastisk

Af de samme folk der råber: leve freden!

De er kloge nok, de kender menneskeheden.

Den er lydig, uforbederlig elastisk.

Kan du ikke li at myrde, så træd ud af kompagniet,

Bare glid!

Men vi blir jo faktisk alle sammen i'et