Matematik

Ligninger med flere ubekendte/matematiske gåder

12. maj 2011 af anonym1996 (Slettet) - Niveau: C-niveau

 Hej =)

Jeg har længe tænkt over hvordan man løser nogle af de der irreterende matematiske gåder. Det er typisk sådan at du får en række informationer, og så burde man være i stand til at finde et svar, ved hjælp af at reducere?

Jeg tager en lettere en som eksempel: (synes dog ikke, at den er helt let)

Til Byfesten havde der været 56 kvinder, 24 mænd og 32 børn. Indtægten til festen var på 14.076 kr. Da man gjorde kassen op fandt man ud af, at syv kvinder gennemsnitligt brugte lige så meget som 6 mænd, og at 4 børn gennemsnitligt brugte lige så meget som hver kvinde

Hvor mange penge brugte vær' gruppe? 

Tak på forhånd, men fortæl mig venligst også hvordan i gør, altså med tekst. =)


Brugbart svar (1)

Svar #1
12. maj 2011 af Andersen11 (Slettet)

Indfør passende variable k, m, b for, hvor meget en kvinde, hhv. en mand, hhv, et barn bruger.

Oplysningen om den samlede indtægt er da

56·k + 24·m + 32·b = 14076

Oplysningen "syv kvinder gennemsnitligt brugte lige så meget som 6 mænd" oversættes til

7k = 6m

og oplysningen "4 børn gennemsnitligt brugte lige så meget som hver kvinde" oversættes til

4b = k

Vi isolerer nu m og b udtrykt ved k i de to sidste ligninger:

m = (7/6)k og b = (1/4)k , og det indsætter vi i den første ligning til

56·k + 24·(7/6)·k + 32·(1/4)·k = 14076, dvs

56k + 28k + 8k = 14076.

Løs nu ligningen i k og bestem derefter m og b .


Brugbart svar (0)

Svar #2
12. maj 2011 af mette48 (Slettet)

7 kvinder bruger x kr      hver kvinde bruger x/7 kr

6 mænd bruger x kr

4 børn bruger x kr

56 kvinder, 24 mænd og 32 børn bruger tilsammen

56/7 x + 24/6 x + 32/4 x =14.076

8x+4x+8x=14076

20x=14076

x=703,8

kvinderne bruger ialt 56/7 *703,80 kr


Brugbart svar (1)

Svar #3
13. maj 2011 af Andersen11 (Slettet)

#2

Det er ikke korrrekt. For 4 børn bruger ikke det samme som 7 kvinder, således som du påstår her. Ifølge det oplyste bruger 4 børn det samme som 1 kvinde, jvf. #1 .

Med ligningerne i #1 findes

92k = 14076 , hvoraf k = 153, som altså er forbruget for 1 kvinde. Deraf fås så

m = (7/6)k = 178,5 , og

b = k/4 = 38.25

Det samlede forbrug i de tre grupper er så

kvinder:  56·k = 56·153 =     8568
mænd:    24·m = 24·178,5 = 4284
børn:      32·b = 32·38,25 =  1224
I alt                                     14076


Skriv et svar til: Ligninger med flere ubekendte/matematiske gåder

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.