Debat
psykiske problemer blandt gymnasieelever
Jeg er en 18 årig studine som er tæt på at have afsluttet 2.g og så er det bare at jeg her på det seneste har tænkt meget over hvor almindelig psykiske problemer er blandt gymnasieelever...
I min egen klasse har der været et selvmordsforsøg, folk med stress, div. depressioner i form af angst og andet, mavesår mm. tilmed er der utrolig mange, som er faldet fra. Vi startede i 1.g med 28 elever og er nu tæt på kun at være 20 tilbage.. Alene i min årgang har der generelt været et (syns jeg selv) abnormt stort antal elever med spiseforstyrrelser og depressioner.
Det skal lige siges at problemerne i min klasse ikke ligger i det sociale eller elevernes færdigheder da vi har et kanon godt fællesskab i klassen og de elever fra min klasse som har, eller har haft problemer, er lige så gode og kloge som alle andre.
Jeg vil gerne høre om andres erfaringer med og opfattelse af det, som jeg syns er et stort problem.
Svar #1
20. maj 2005 af *A* (Slettet)
Svar #2
20. maj 2005 af erdos (Slettet)
Svar #3
20. maj 2005 af ninnacaroline (Slettet)
#0 Jeg har lidt indtryk af at det også er sådan på mit gymnasie. Ikke i lige så høj grad som på dit, dog. På min efterskole lå tallet af 'sindslidende' på 70%, og de er jo gymnasieelever nu, så tvivler ikke på at antallet er så højt.
Vi var nogle stykker der nåede frem til 'at sådan er det bare' og at en del af dem måske bilder sig selv sygdommene ind (hvilket vel også er en sygdom så?)
Svar #4
20. maj 2005 af *A* (Slettet)
Det er jo et spørgsmål om at der er masser af afleveringer og andet der kan give en stress, især i 2.g, hvilket kan være et problem hvis man har høje forventninger til sig selv. Dette passer også med at det, som du skriver er de ok gode elever der har problemer.
Men ok når jeg tænker mig om har der da også i løbet af de 3 år været mindst en med depression på min skole, samt et selvmord (men det er en helt anden historie!)
Svar #5
20. maj 2005 af fenderlender (Slettet)
Svar #6
20. maj 2005 af Gimmie (Slettet)
Der er da også kun en enkelt der er droppet ud, og vi er stadig 28 tilbage, her i slutningen af 2.g.
Til #4 må jeg spørge hvilken skole du går på?
Svar #7
20. maj 2005 af Slacz Maci (Slettet)
Svar #9
20. maj 2005 af ninnacaroline (Slettet)
Som sagt var det også et ret stort problem på skolen. Både mellem elever, elever-lærer og mellem lærerne. Alt var påvirket af den genrelle dårlige stemning og folk der evig og altid var deprimerede af enten den ene eller anden årsag. (alt lige fra spiseforstyrrelser til forfølgelsesvanvid)
Svar #10
20. maj 2005 af erdos (Slettet)
God læselyst... Hos mig står den på Østblokkens sammenbrud, der trods alt er mere interessant end forgående emne...: Aztekerriget....
Svar #13
21. maj 2005 af Nemesis (Slettet)
Svar #14
22. maj 2005 af Krissie (Slettet)
Jeg ved det af erfaring.. Man har kæmpe forventninger til sig selv, forældrene har kæmpe forventninger, i og med at man altid fik gode karakter i folkeskolen og efterskolen, så kommer man på gymnasiet og bliver jordet med det samme! Plus at der lige pludselig er 28 i klassen og man skal kæmpe for at få læreren til at lægge mærke til en...
Jeg er træt af at blive sammenlignet med nogen der aldrig laver deres lektier og har sagt nada i timerne!
Svar #15
24. maj 2005 af JoachimM (Slettet)
Mht. Indlæg #13 af Nemesis:
Hvad mener du med at hverken faciliteterne eller "klientellet" er særligt prangende på GHG? Det er vel som det er på de fleste andre skoler, måske endda lidt bedre.
Jeg synes GHG er en god skole, med udmærkede lærere (for det meste) og med en masse forskellige personlighedstyper.
Svar #16
24. maj 2005 af tita (Slettet)
Svar #17
24. maj 2005 af 2002x21 (Slettet)
Tror bestemt at der findes flere med psykiske problemer, end man lige umiddelbart tror. Der findes selvfølgelig forskellige grader af psykiske lidelser, og nogen viser og snakker mere åbent om det end andre..
Nogen vælger at skjule det for omgangskredsen (selvom de måske er i behandling) for fx ikke at virke svage eller fordi de ikke vil behandles anderledes.
Svar #18
24. maj 2005 af migmig (Slettet)
i min klasse virker det heller ikke som om der er nogle med problemer, men alligevel har næsten alle i klassen det.. man skjuler det jo bare.. selvfølgelig..
Svar #19
24. maj 2005 af JoachimM (Slettet)
Selvfølgelig lå der noget dybere bag, det jeg beskrev var en grov forenkling af hans situation.
Svar #20
24. maj 2005 af Evapigen (Slettet)
Jeg skal ikke gøre mig hellig, jeg har selv nogle skeletter i skabet. Men jeg tror ikke at man skal, hvis man står på sidelinjen, have ondt af de mennesker der har disse problemer. Man må hellere tage stilling og handle. Det er fint at dette indlæg er blevet oprettet - men hvad nytte gør det? Vi dvæler i vores egen generations problemer i stedet for at tage kampen op. Jeg vil da opfordre folk der har overskud til det til at hjælpe ungdommen, f.eks. via frivilig hjælp hos livslinen eller lignende.
Jeg skal ikke lyde som en helgen, men som sagt må man hjælpe sig selv før man kan hjælpe andre.
ynk ikke over andres psykiske problemer, træd hellere ind på banen og deltag i kampen.
Med hensyn til selvmordene, er det en sårbar periode i et menneskes liv, og er man i ubalance skal der ikke meget til, før man vælter HELT. MEN, der skal heller ikke RET meget til før man ser blot et lille lys for enden af tunlen.
-Eva