AT - Eø + HIS - Kildekritik + metode

Hej Studieportalen.

Jeg vil gerne prøve at forbedre min kildekritiske analyse i forbindelse med min mundtlige prøve i AT. Jeg føler jeg har meget godt styr på den erhvervsøkonomiske del, men fornemmer jeg halter i min historiske del. Jeg har prøvet at tage fat i en kilde og selv give et forsøg og mangler evt. inspiration eller hjælp til at det bliver ''perfekt''.

Problemformulering
Hvordan har overvågningen ændret sig fra industrisamfundet til videnssamfundet?
Problemstillinger
• Hvordan har ledelse- og organisations feltet ændret sig over tid?
• Forklar Douglas Mc Gregors teori om x og y mennesket
• Hvad menes der med det selvrealiserende menneske?
• Sammenlign de 3 øvrige problemstillinger med arbejdernes forhold i selv samme periode.
• Diskuter i hvilket omfang overvågning finder sted i dag på moderne arbejdspladser.

Problemstilling 3 er den jeg halter en smule på, men her er mit forsøg..

Under påvirkning af industrialiseringen krævede industrien en ny form for arbejdsrytme og disciplin. Man udformede derfor et regelsæt som blev tilrettelagt af fabrikkens ejer. Der vil hovedsageligt fokusere på J.G.A Eickhoffs fabrik som var en middelstor maskinfabrik i København med omkring 100 arbejdere. Fra begyndelsen af 1848 bestod fabrikkens hovedproduktion af maskiner til de grafiske fag, men fra 1880-erne føjedes hertil en større produktion af små gasmaskiner.
Teksten vi fokuserer på er et regelsæt for medarbejdere ansat på maskinfabrikken. Regelsættet blev udstedt af fabrikkens ejer Johan Gottfried August Eickhoff som han udstedte den 19. Januar 1872. Dog er reglementets tiltræden en smule før de tidligere omtalte teorier, men det er samtidigt idet reglementet stadigt gælder i den senere periode. Der er dog foretaget nogle ændringer i reglementet så som, at overlade regler om arbejdstid og lønfastsættelse til de kollektive overenskomster. Kilden er en førstehåndskilde og har været orienteret mod de ansatte på J.G.A Eichhoff. Ser vi på reglementets første paragraf binder man sig ved ansættelse til at følge de resterende 22 paragraffer.
§4 lader til at være utrolig interessant hvis vi skal konkludere noget på de daværende arbejdsforhold. §4 omtaler det antal timer det har været forventet af arbejdsgiveren at de ansatte arbejdede. ’’Arbejdstiden på søgnedage (hverdage) fra om morgenen kl. 6 til om aftenen kl. 6 med følgende opholdstider, frokost 8-8.30, middag 12.30 til 13.30… om lørdagen standses arbejdet 17.45 for pudsning af værktøjet og maskiner… arbejdstiden om søndagen fra om morgenen kl. 6 til om eftermiddagen kl. 4 med følgende opholdstider, frokost 8-8.30, middag 12-12.30’’ . Ville de selv samme krav blive stillet i dag i det velfærdssamfund vi nu engang lever i, ville de for det første aldrig kunne blive vedtaget pga. love, og for det andet ville det blive set som forrykt af største delen af befolkningen. Men er det i virkeligheden så fjernt som vi går og tror? Den almindelige fabriksarbejder arbejder selvfølgelig ikke så mange timer som dengang, men den selvstændige arbejdsgiver arbejder ofte under selv samme pres, måske ikke ligeså fysisk hårdt arbejde, men det psykiske præs er i den grad noget vi ser en stigning af.
Der ses også at reglementet bærer præg af Mc Gregors tidligere omtalte teori om X-mennesket. Ses der eksempelvis på §12,13,14,18 er det ret indlysende at der henvises til den medfødte uvilje mod arbejde der kun kan kontrolleres igennem ’’Kontrol og straf’’. ’’§12 …fratrækkes den dobbelte arbejdsløn for den herfor opgivne eller anslåede tid, eller akkorden hæves. §13… uden varsel og fradrages hans første løn §14… hæves akkorden og der betales da kun løn pr. arbejdstime §18… Den arbejder, der ikke møder til de bestemte tider, bøder for indtil 5 minutter med 2 sk… fra 5 til 15 minutter desuden 2 sk fra 15 til 30 minutter desuden 2 sk…’’. Vi ser altså her hvordan man straffede sine ansatte ved overtrædelse af reglementet. Som det ses var den hyppigste straf bøder der rammer de ansatte på, ifølge Mc Gregors teori den eneste drivkraft nemlig lønnen. (Bilag 1, Hyldtoft, Ole og flere - Det industrielle Danmark side 157-160)

Hvis du samtidig kan give nogle gode råd til metode i historie er du mere end velkommen.

Det jeg har lavet kildekritik af er følgende bilag.

Link til bilag: http://img713.imageshack.us/g/bilag3r.jpg/

Hvis der mangler information eller lign. spørg endelig, på forhånd tak.