AT eksamen

Det sproglige stofområde ID
De mest benyttede metoder når man skal analysere sprog og sagprosatekster, er beskrevet herunder. Metoderne vil i mange tilfælde kunne supplere hinanden.

Argumentationsanalyse og retorik

I enhver argumentation er der en sag der argumenteres om, en afsender der argumenterer, og en modtager der skal påvirkes af argumentationen

Argumentationsanalyse og retorik 
I enhver argumentation er der en sag der argumentereres om, en afsender der argumenterer, og modtageren der skal påvirkes af argumentationen.

Vil man analysere argumentationen i en tekst (fx politikertale, læserbrev, kommentar), skal man forholde sig til hvordan afsenderen søger at overbevise modtageren om sin sag. Man kan inddrage de tre appelformer fra den klassiske retorik (defineret af den græske filosof Aristoteles) logos, etos og patos, og undersøge hvordan de optræder i talen:

Holder taleren (afsenderen) sig til selve sagen og overbeviser med sine ord? (logos)
Fremtræder taleren (afsenderen) tillidsvækkende? Har hun/han noget på hjerte? (etos)
Bliver publikum revet med? Fremkalder talen følelser hos modtageren? (patos)
Man kan også undersøge hvordan argumentationen er bygget op, og hvilke elementer der indgår. Den engelske filosof Toulmin har opstillet en model hvor han skelner mellem seks elementer: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse. I en argumentationsanalyse skal man kunne identificere disse elementer og karakterisere argumentationen ud fra dem.

Dette skrev min lærer til mig.

Jeg har for lang tid siden sendt jer et link til en artikel af Lisa Villadsen: "Dyre ord, men hvad dækker de?", der ud fra et forskerperspektiv redegør for skellet mellem teori og metode. Her definerer hun teori som 'et system af læresætninger eller antagelser' inden for et fagområde, som kan beskrive og forklare og forudsige fagets fænomener, og som danner forståelsesramme for faget. Eksempler på retoriske teorier: Aristoteles' "Retorik", Bitzers retoriske situation, genreteori
Toulmin og Perelmans argumentationsteorier, Searles talehandlingsteori. Til en teori hører særlige begreber, der udgør elementer af teorien. Hos Aristoteles fx logos, patos, enthymem, paradigme. I genreteori begereber som epideiktik og apologi. Ofte lader retoriske kritikere sig inspirere af andre fagområder som fx sociologi (Facework) og hermeneutisk retorik er påvirket af litteraturvidenskaben.
Metode er så en planmæssig fremgangsmåde til at indsamle/og bearbejde informationer for at nå frem til svar på spørgsmål eller løsning af et problem. Metode er en måde, hvorpå man mener at kunne skabe begrundede antagelser og forståelse. Her kan du komme ind på induktiv (kvantitative) og deduktiv metode. Hermeneutisk metode (kvalitative metoder).
Empiri er jo det konkrete erfaringsmateriale, som du har arbejdet med. Håber, at det afklarede det lidt for dig. Læs i Primus, så du har helt tjek på metoderne også i historiefaget.

 Det gjorde det helt sikkert! tusind tak for hjælpen!