Skal jeg give mine notater ud?

Er det elektroniske noter eller håndskrevet?

Jeg ved det er et rigtig svært dilema, som du står i :-) jeg har selv stået i samme situation og der valgte jeg at dele mine resultater ud, dette medførte til at vennen(x) tog æren og jeg fik af vide jeg havde kopiret x, derfor skal du tænke dig godt om. knus. håber det hjælper lidt :-)

Ps. Husk at, at hjælpe andre er en fantastisk ting, som dem du hjælper sætter pris på, men nogle udnytter det.! 

synes ikke man i dagens danmark skal være så egoistiske... det kunne lige så godt være dig der manglede de notater.... sæt dig selv ind i andres situationer, så er det hele meget nemmere :)

- tænk også på begeber som næstekærlighed, det dobbelte budskab etc... :)

Det er op til din egen retfærdighedssans, jo... Selvfølgelig skal man hjælpe hinanden så meget man kan, men man kan sku ikke tillade sig, ikke at lave noget i skolen og så nasse de andres arbejde!

Jeg valgte jo også at dele dem med hende, jeg ved at som Isabella siger så er det skønt at hjælpe andre, og jeg deler også tit mine notater, men jeg var lidt i tvivl om dette var for at udnytte, at jeg somregel er meget sød, rimelig genert, og at jeg laver tingene. Altså som i at hun skrev til mig, fordi hun vidste at jeg ikke ville sige nej til at dele dem med hende :-)))

4: Det er jo nemlig det, jeg synes det er lidt svært at vurdere om hun nu slev har gjort en indsats :-)

Da jeg mener at hun sidder på facebook i næsten alle timerne også er jeg heller ikke sikker på hvor mange af opgaverne hun rigtig har lavet. (Hun siger de er forsvundet?) Jeg synes også virker lidt som om hun er ligeglad med eksamen, når hun først spørger en dag før. Hun deltog heller ikke i spørgetimen.

Umiddelbart burde disse par linjer være nok til IKKE at give hende dine notater...

En del elever eller studerende er af den opfattelse, at det gælder om at komme igennem sit studie med mindst mulig indsats og på så kort tid som muligt. Og helst med så høje karakterer som muligt. Disse studerende har sikkert valgt forkert uddannelse eller også er startet for tidligt. Modenhed og tagen ansvar for sit studie er endnu ikke tilstede. Det er ikke sikkert, de nogensinde bliver studiemodne og bør så vælge en anden vej. Jeg kan godt forstå din tvivl, om du vil overdrage dine notater. Egentlig er det ikke dit problem. Og du har faktisk ret til at sige, at dine notater er personlige, og at de ikke kommer andre ved. 

Der er godtnok en del modsigelser i det her. Hvis man er "et godt menneske", så ville man, af to årsager, da med det samme give hende noterne. Først og fremmest vil man ikke tøve. Man vil give med det samme, når nogen virker afhængig af ens hjælp. 2nd of all, hvordan kan du overhovedet overveje at sige nej, når du forinden havde sagt ja til hende/ham/whatever? - Ja. jeg ser helt klart "det gode menneskes" egenskaber ;)

Anyways. Alle har naturligvis deres ret til at beholde deres noter for dem selv. Og alle har vel deres egne synspunkter til dette emne, afhængig af deres retfærdighedssans. Men jeg er enig med "yow" i, at det ikke skader mere end det gavner. Andres noter er absolut heller ikke vejen frem til 12-taller.

Med noter eller ej. Så er det essentielle at fatte stoffet.

Af samme årsag lavede jeg altid noter som kun jeg kunne læse (eller var det fordi min håndskrift bare er ulæselig?? :P).

Jeg sørgede i hvert fald for kun at skrive de mest nødvendige ting ned (små lortedetaljer som læreren hostede op af og til i timen). Resten var nogenlunde fri læsning og man skulle have fattet stoffet før det overhovedet kunne betale sig at nasse notater hos mig. :)

Nummer 9. Jeg tror du misforstod lidt af det. Jeg overvejede ikke at sige nej, efter jeg havde sagt ja. Det ville jeg ikke finde på, da det ville være unfair for personen, jeg svarede også hurtigt tilbage, så hun kunne vide om hun kunne få mine eller ej, så hun havde haft muligheden for at spørge andre. 

Jeg overvejede det lidt før jeg svarede ja. Også ville jeg høre herinde hvad folk mente var rigtig eller forkert hvis jeg kom ud i en lignede situation. Hvilket der jo er stor uenighed om.

jeg ville ikke have gjort det: Empati og medfølelse for andre er fint nok, men for det første er det meget svært at bruge andres noter, for det andet lærer personen jo aldrig at tage konsekvenserne eller stå til ansvar for sine handlinger - det er ligesom curlingforældrene og helikoptermødre, der altid er parate til at hjælpe og supplere.
den eneste måde at lære at tage ansvar og tage konsekvenserne af ens handlinger på er at mærke, at de valg, du træffer har konsekvenser - heriblandt at man mener, man ikke behøver at tage noter og følge med - ren forkælelse og umodenhed.
 

Noget helæt andet er, at der er en form for kntrakt med lærer/institutionen om, at man selvfølgelig gør sine ting. Føler du dig ikke udnyttet på det groveste???

Hvis jeg var dig, så ville jeg have givet det til hende. Selvom, hun skjuler noget - vil jeg alligevel gi' hende noget, hun har brug for indtil hun indser sine handlinger (til sidst).

#0

Ville hun have givet dig noter, hvis du ikke havde lavet dine lektier?

Jeg synes at man skal dele sin viden med andre når man har mulighed for det. Hvis alle holdt deres viden tæt ind til kropppen ville verden ikke udvikle sig.

Ens egen moral og retfærdighedssans kommer i særdelshed til udtryk i de situationer, hvor vi provokeres af de modsat rettede opfattelser af, hvad vi selv synes, er god tone og anstændighed. Der er masser af eksempler på, at det er et vilkår, vi må leve under. Vi er ikke ens (heller ikke) på dét punkt. Vi skal hjælpe hinanden,  - ja, men skal vi også stå til rådighed i situationer, hvor det er så åbenlyst, at man som den svage skal lade sig udnytte af den mindre svage? Hvornår er det udnyttelse eller bare en god vennetjeneste? Er vi klar til at hjælpe hinanden i enhver situation? Fravær p.g.a. reel sygdom eller andet velbegrundet fravær er selvfølgelig en undtagelse. Der stiller vi ikke spørgsmål. Er vi altid parat til at give uden at få bare lidt igen? Eller bliver vi så skuffede gang efter gang, at vi til sidst siger stop?

Der er vist brug for lidt kontant balkansk kynisme i hele den her Kumbayah-suppe.

Cecilie, hvis din luddovne mæfikke af en klassekammerat vælger at "dulle" det meste af skoleåret igennem, kan du jo i princippet være ligeglad. I er alligevel kun klassekammerater (jeg lagde mærke til at du ikke skrev "veninde", men "en i klassen"), så hvad skylder du hende egentlig? Hvorfor skal dit hårde arbejde spildes på at redde en eller anden fremtidig Paradise Hotel-deltagers røv i sidste øjeblik (især når du så at sige har din egen at tænke på lige nu)?

Desuden; hvis du vitterlig går i niende, og ikke har tænkt dig at fjumre et år væk i tiende, kommer du vel aldrig til at se hende igen. Med andre ord kunne (og lignende nasserøve) blive lige så tosset og fornærmet som hun ville; om ikke engang én måned skal du aldrig se Amalieklonen igen.

#17. Meget grov udtalelse, taget i betragtning af at du ikke kender den anden part og bare har dømt vedkommende totalt. Det er i al fald heller ikke god kutyme ;)

Desuden var spørgsmålet om, hvorvidt #0 skulle give sine noter væk til en, som "sidder på facebook i næsten alle timerne(..)" 

Jeg synes, det er noget pjat. Det er heller ikke en ordentlig portion viden, du får i folkeskolen. Og så store "bidrag" giver noter altså heller ikke! Fatter man ikke stoffet, kommer man sgu ikke langt.

Jeg skrev jo også det var balkansk kynisme (og anti-Kumbayah)... ;)

True that :)