Debat
Side 2 - Uddannelse.
Svar #21
21. juni 2011 af lone1999 (Slettet)
Dit gennemsnit er heller ikke højt nok til at komme ind på kvote 1, hvis det er det dine forældre vil have
Svar #22
21. juni 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
#21
Jo. Det må antages at 10,5 er, hvad der står på eksamensbeviset. Prøv at gange det med 1,08 og se. Derudover så er KU ikke det eneste sted i DK man læser medicin.
Svar #23
21. juni 2011 af Walras
#20 Hvis vi endelig skal gå i detaljer i artiklen påpeger DI også, at det er en dårlig undskyldning, at de studerende ikke kan klare både studie på fuld tid og have et studiejob ved siden af, når tallene tydeligt viser, at de bruger i underkanten af fuld tid samlet set (dette må være i henhold til en 37 timers arbejdsuge). En vis dovenskab må der ligge deri.
Jeg er enig i, at sandsynligheden for succes, hvis den studerende studerer på en uddannelse, vedkommende ikke ønsker, er lille. Men det er vel deri, vi er uenige, at vi har et forskelligt forhold til, hvornår den studerende beslutter sig til, hvorvidt uddannelsen svarer til ens ønsker og behov. For mig at se er det umuligt at beslutte sig til, før uddannelsen er prøvet, men der er uddannelser, der giver bedre mening at vælge ud fra objektive kriterier som løn, jobs, karrieremuligheder, pensionsordninger og selve karakteren af det arbejde, den studerende efter endt uddannelse kommer til at udføre. Desuden mener jeg, at lysten opstår, når du arbejder med stoffet og ikke i dine fordomme omkring, hvordan det ville være. Man kan fatte interesse for alt, når man først kommer dybt ned i det, og man må alligevel tvinge sig selv til at komme dybt ned i stoffet på de fleste uddannelse - interesse eller ej.
Nu vil jeg ikke gå ind i en længere samfundsøkonomisk analyse, for det kommer vi ikke i dybden med alligevel, men der er nu da også spild ved, at en teoretisk dygtig person som #0 (hvilket et højt snit vel må vidne om som det mindste) vælger et praktisk orienteret studie. Det betyder ganske enkelt, at hun skubber en anden ud af beskæftigelse, der højst sandsynligt ikke har mulighederne for at gennemføre et hårdt teoretisk studie, fordi der i disse erhverv er stor arbejdsløshed. Det er muligt, at det ikke er samfundsøkonomisk ideelt, at #0 tager en plads på medicinstudiet, fordi der er så stor (kvalificeret) efterspørgsel efter disse pladser, men da ville det være mest efficient, hvis #0 fik en plads på en anden naturvidenskabelig videregående uddannelse, der ikke var så generelt efterspurgt som uddannelse, hvor hun kunne benytte sine evner, idet naturvidenskabelige kandidater som oftest er efterspurgte i samfundet. Men så langt vil jeg alligevel ikke gå i mine krav for, at vi tænker på samfundet. :-)
For at køre tankegangen helt ud er det klart, at samfundets udvikling ville blive negativ, hvis alle de teoretikerne begyndte at vælge uddannelse, der lå under deres evners niveau. På den måde ville samfundets humankapital langsomt depreciere, mens reinvesteringerne ville blive af stadig ringere kvalitet. Men så er diskussionen også kørt ud i et filosofisk-økonomisk område, hvor de færreste synes, at det er sjovt at være med (og hvor de fleste bliver stødt på følelserne!).
Med hensyn til lønnen så kan du have ret i, at en årlig indtægt på 440.000 kr er ideel for de fleste, men det fordrer så også, at du har et job for at få den indtægt. Igen er der altså nogle uddannelser, der giver en mere stabil tilværelse, hvor antallet af jobs pr. kandidat er flere og sandsynligheden for at være i beskæftigelse er større. På den måde er det ikke muligt at sætte en idealindtægt op. Økonomisk usikkerhed har ofte givet folk søvnløse nætter!
Svar #24
22. juni 2011 af Roman Garcia (Slettet)
# 23
Du skriver: "For at køre tankegangen helt ud er det klart, at samfundets udvikling ville blive negativ, hvis alle de teoretikerne begyndte at vælge uddannelse, der lå under deres evners niveau."
Dette forudsætter jo, at folk altid vil vælge uddannelser under deres evner, men du ved godt, at det ikke er tilfældet - nærmere tvært imod. Og når situationen nu er som den er, så er det ikke gavnligt, at ansøgere vælger uddannelser på baggrund af pres fra forældre, fordi man "bør" eller lignende.
Endvidere skriver du: "vi har et forskelligt forhold til, hvornår den studerende beslutter sig til, hvorvidt uddannelsen svarer til ens ønsker og behov. For mig at se er det umuligt at beslutte sig til, før uddannelsen er prøvet, men der er uddannelser, der giver bedre mening at vælge ud fra objektive kriterier som løn, jobs, karrieremuligheder, pensionsordninger og selve karakteren af det arbejde, den studerende efter endt uddannelse kommer til at udføre."
Som jeg påpegede i min sidste besked, så skal det vurderes, hvornår det er mest nærliggende, at man gennemfører en uddannelse. Viljen og motivationen før man begynder på en uddannelse spiller for mig at se en stor rolle. Det er selvfølgelig mulighed for at uddannelsen er anderledes end man tror, da studievejledningen i gymnasiet kunne være bedre, og man som følge heraf dropper ud. Det er dog min klare opfattelse, at vilje og motivation før man begynder en uddannelse er en vigtig faktor for perspektiverne for at gennemføre en uddannelse. Når man sidder kl. 22 på læsesalen (som man gør på en række uddannelser), så er det ikke tanken om pensionsordning eller god løn, der hjælper én videre. Det er selvfølgelig korrekt, at flere burde inddrage mange flere elementer i valgtet af uddannelse, og løn, pension osv. bør nok i højere grad inddrages, men jeg tvivler på, at disse yderligere faktorer vil øge sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse.
I forbindelse med de 440.000 kr. er økonomisk usikkerhed også én af faktorerne. Risikoen for at blive fyret er mindre, når man tjener 440.000 kr. end når man tjener 1 mio. Det skyldes, at man er mere løntung, når man tjener 1 mio., og man besidder en anden type stilling, hvor der sker hyppigere udskriftning.
Svar #25
23. juni 2011 af hotgirl37 (Slettet)
(ja nu blander jeg mig stik imod sund fornuft....)
Walras, du glemmer, at det tårnhøje snit til lægestudiet ikke kun handler om høje faglige krav, men også om den store interesse omkring studiet.
I stedet for at lave en ressourcekrævende adgangsprøve baserer man derfor optagelse på højeste snit. Er snittet sigende omkring individets potentielle evner som læge? Ikke nødvendigvis, men det er en måde at sortere på i ansøgerne. Snittet er baseret på ansøgerens generelle dygtighed og arbejdsindsats inden for en række fag i en gymnasial uddannelse, mange af hvilke ikke har større relevans for lægestudiet - i hvert fald ikke i forhold til personlige egenskaber som fx takt, tålmodighed og empati, der benyttes i kommunikationen med kolleger, patienter og pårørende. Og jeg har da svært ved at se hvordan, eksempelvis, et stort musikalsk talent og dertilhørende høje karakter har betydning for at man bliver en dygtig læge?
Derfor kan det altså ikke bare konkluderes, at man nødvendigvis er bedre udstyret til at blive læge el.lign, bare fordi man har snittet til det. (Derudover skal man selvfølgelig også ville studiet, men det er vist blevet nævnt!)
Du virker også noget elitær, når du taler om værdien af uddannelser, der traditionelt er bogligt og teoretisk krævende modsat mere praktiske uddannelser. Hvad er din holdning til et begreb som social intelligens?
Til trådstarter:
Du skal selvfølgelig vælge noget, du tror du kan leve med - men tænk også forud. Er der en risiko for at du fortryder senere hen? Vil der være jobs i fremtiden som sygeplejerske? Vil du have et alternativ til den tid (uden bonus i snittet)?
Du kan også prøve at tage et sabbatår og arbejde i hjemmeplejen/på et plejehjem - det kræver nemlig psykisk robusthed at håndtere syge og til tider opgivende patienter dagligt, og du skal være sikker på at du vil kunne klare det i længden.
Svar #26
24. juni 2011 af Walleh (Slettet)
Har været lidt i samme situation: I lang tid var det min store drøm at blive frisør, og det syntes folk var spildt når nu jeg var så god i skolen.
Og der sagde min mor noget meget vist: Hvis man klarer sig skidt, så er de øverste muligeder lukkede for én. Hvis man klarer sig godt, skulle det gerne være sådan at det hele er åben for én! OGSÅ de muligheder som også var der for dem der ikke klarede det godt. Man skal jo ikke gå fra at være begrænset i den ene ende, til så bare at være begrænset på den anden led. Det er jo det som er fedt ved at klare sig godt, frit valg på alle hylder. OGSÅ sygepleje uddannelser.
Desuden, du har jo dit snit for altid. Det er jo ikke din eneste chance til at bruge den, så det er da fjollet at snakke om at det skulle være "spild".
Desuden mener jeg at kan huske at man skal have et snit på 8 for at læse til sygeplejeske i KBH. Hvilket jo er en del over landsgennemsnittet på 6,9. Så der skal du jo bruge et godt snit, som du jo har :)
Svar #27
24. juni 2011 af Walras
#25 Lige for en god ordens skyld. Nej, det glemmer jeg ikke. Jeg formoder bare, at lægestudiet er et af de sværeste studier, hvorfor det rent faktisk kræver evner at studere der. Det er der studier, der gør. Økonomi har ikke noget optagesnit, men Københavns polit-studie har de højeste optagelseskrav overhovedet, idet det udover at kræve at visse fag er fuldført med A-niveau (med specifikke karakterkrav) samtidig har en minimumsgrænse, fordi det ikke er forsvarligt at lukke med folk ind med et snit på under 6 (som endda udregnes som snittet imellem det samlede gennemsnit og snittet i matematik). Jeg formoder, at medicin ville have det samme, hvis ansøgningstallet ikke hvert år oversteg antallet af pladser.
#26 Er landsgennemsnittet ikke højere end 6,9? Pinligt!
Jeg tror bare, at jeg lukker med den her: http://www.youtube.com/watch?v=MNbQIQIe9Iw
Svar #28
24. juni 2011 af Walras
"hvorfor det rent faktisk kræver evner at studere der. Det er der studier, der gør."
Ovenstående kom til at lyde uheldigt (specielt når jeg bagefter tog udgangspunkt i meget studie som værende svært - arrogante svin!). Nej, jeg mener såmænd bare, at nogle studier kræver større teoretiske evner end andre. Dermed ikke sagt, at andre studier ikke kræver store evner, men så er det for det meste andre evner. Og derfor mener jeg, at de dygtige teoretikere burde uddanne sig i de teoretiske fag. I øvrigt ikke et ondt ord om nogen faggrupper. Jeg elsker allesammen, for samfundet kunne ikke løbe rundt, hvis verden kun bestod af økonomer, jurister og læger. Scenariet ville være frygteligt! Jeg er dagligt imponeret over, hvad folk kan og formår (desværre også ofte det modsatte).
Svar #29
30. juni 2011 af jalo (Slettet)
Jeg syndes du skulle tænke dig godt om og ikke fortryde senere når det forsent. Det er ikke nemt at få et snit som 10,5, det er dog lidt ærgerligt hvis du ikke bruger det:)
Svar #30
30. juni 2011 af Roman Garcia (Slettet)
# 29
Er det synd, hvis man ikke bruger et højt snit? Hvorfor er det ærgerligt, og for hvem? Man skal ikke overvurdere betydningen af gymnasiesnittet. Havde selv et fint snit, men det kan kun bruges som adgangsbillet, da videregående uddannelser er meget anderledes end gymnasiet.
Svar #31
01. juli 2011 af YesMe (Slettet)
Bla bla bla. Don't fuck with me right? Siham - du skal ikke bare følge dit hjerte, men vær' det, du er mest interesseret i. Du skal ikke tænke på, hvad andre siger til dig, hvad du skal være. Hvis andre siger, at du skal være fysiker, selvom du ikke er interesseret i det, så får du svært ved at lære noget af det samtidig vil du miste din fremtid og det er fucking spildt. Hvis du vil være det, du er mest interesseret i, så vil du nemmere få lært noget af det. Og lad andre ikke fucke med dig ok? Og fuck jer, som har dræbt denne tråd. Og fuck jer igen, fordi I snakker for meget.
Svar #32
01. juli 2011 af mangagirl (Slettet)
Kære allesammen
Tusind Tusind tak for de dejlige råde. Jeg har søgt ind på via som sygeplejerske og det er jeg meget glad for. Jeg ved at jeg kommer ikke til at fortryde det og hvis jeg nu gør, så har jeg altid mit snit, den forsvinder ligesom ikke.
#Walras: jeg har ikke tænk mig og ofre mig for samfundets skyld. du er en af mange som har sagt til mig, at jeg kommer til at spilde min tid med at passe og pleje mennesker, at sygeplejerske uddannelsen er spild af tid for en der har så højt gennemsnit, og det gør mig seriøst meget ked af det. Du har den samme holdning som mine forældre og det pisser mig af. Jeg ved at jeg bliver en fantastisk sygeplejerske. Peace ;)
Kærlig hilsen
Siham
Svar #33
01. juli 2011 af littlejohnn (Slettet)
Lyder fedt at du har fundet din vej.Er selv netop blevet student, og finder det utroligt svært, at finde ud hvilken vej man skal gå.
Man er jo under indflydelse fra alle kanter, så det at finde ud af, hvad man SELV gerne vil, ja det er fandme en proces.
Men lykke til ;)
Btw Mangagirl din stavning retfærdiggøre ikke ligefrem et snit på 10,5? Men meget godt gået;)
Svar #34
01. juli 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
#33
Kan godt lide at du generer andre, mens dine egne indlæg i forskellige tråde er spækket med fejl :)
Svar #35
01. juli 2011 af goathunter (Slettet)
Jeg synes sq også du bør blive læge istedet for, specielt hvis du siger du vil tage en kandidat i sygeplejerske (vidste jeg ik man ku) så tager det jo ca. ligeså lang tid.
Svar #36
03. juli 2011 af Walleh (Slettet)
#35 det viser vel bare netop at hun er meget intresseret i at være sygeplejeske, hvis hun er klar på at bruge så mange år på det alligvel. Det er jo endnu mere grund til at hun så skal gøre det.
Svar #37
03. juli 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Jeg kan stadig ikke se folks argumenter for, at man skal vælge lægefaget over sygeplejefaget, bare fordi man kan. Det er 2 vidt forskellige uddannelser med vidt forskellige arbejdsområder, selvom de har samme arbejdsplads. Man anbefaler heller ikke en person at blive læge, bare fordi personen vil være hospitalspræst, vel? Igen samme arbejdsplads men to vidt forskellige arbejdsområder. Frustrerende så lidt indsigt folk har i de fag de "rådgiver" om.
Svar #38
07. juli 2011 af dannysannem
Jeg synes, det er fedt at du har truffet DIN beslutning om, hvad der er rigtigt at gøre for dig.
Jeg har for nyligt snakket med en studievejleder på jordemoderuddannelsen, som fortæller om hvor meget det belaster systemet fordi unge piger med tårnhøjst gennemsnit søger ind på Jordemoderuddannelsen, bare fordi de her har noget at bruge deres gennemsnit til. Studivejlederen fortæller at mange af dem dropper ud efter kort tid, fordi de finder ud af, at det faktisk ikke har lyst til at være jordemødre, og at de ikke egner sig til jobbet. Denne tendens resulterer i tomme pladser og tabte ressourcer for uddannelsesinstitutionerne. For de unge piger som må droppe ud, kan betyder det helt konkret at de har "spildt" en pose SU, men mere alvorligt kan det betyde et nederlag - et skår i deres faglige selvtillid.
Selvom du er træt af dine forældres attitude, så tror jeg at de har været med til at gøre dig mere sikker i dit valg, for det lyder som om du er blevet udfordret til at tage stilling. Det synes jeg er det vigtigste - at man tager stilling til hvilken forskel man vil gøre med den id man har her på jorden.
På Rønde Højskole hvor jeg arbejder har vi en sygepleje/medicinlinje, hvor vi udfordrer vores elever til at tage stilling til hvor i sundhedsvæsenet, de hører hjemme - hvis de altså overhovedet hører hjemme der. Se fleste søger efterfølgende uddannelser som medicin, sygeplejerske eller jordemoder, men vi havde for nylig en elev, der kom lige fra gymnasiet, og var overbevist om at han skulle være læge. Efter nogle uger kunne han se, at det var ikke vejen for ham. I dag læser han til lærer og er meget glad for det og han bliver en fremragende lærer.
Jeg ønsker dig rigtig god sommer al mulig held og lykke med DIN beslutning.
Svar #39
08. januar 2012 af idlen (Slettet)
Man kan ikke komme igennen medicinstudiet med mindre man virkelig brænder for det. Faktum. Gå ud og bliv verdens bedste sygeplejerske. Så kan du holde os ganske hjælpeløse nyuddannede læger i hånden når vi kommer ud i virkeligheden.
