Matematik

Find toppunkt og skæringspunkter

29. oktober 2011 af nuggety (Slettet) - Niveau: B-niveau

Følgende opgaver volder mig store problemer:

Funktionerne f og g er givet ved

f(x) = -x^2+6x+1 og g(x) = x^2-2x+7

a) Bestem toppunktet til grafen for f og tegn denne graf.
b) Bestem koordinatsættet til hvert af skæringspunkterne mellem grafen for f og
grafen for g

Jeg har set, at der er andre tråde med samme opgaver, men jeg forstår dem slet ikke - der bliver den første løst med hjælp af differentialregning, og det har jeg ikke endnu lært - men burde den ikke kunne løses ved hjælp af toppunktsformlen? Det ville jeg gætte på, da det er det, jeg har lært - men jeg kan ikke finde ud af, hvad a er i f(x) (og egentligt heller ikke i g(x)). Og a er vel nødvendig i toppunktsformlen?

 

Tak!


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

Jo, hvis du har toppunktsformlen til rådighed, kan du selvfølgelig bruge den, hvos man indstter koefficienterne for 2.-gradspolynomiet f(x) .

b) Skæringspunktets x-koordinat findes ved at løse ligningen f(x) = g(x) .


Svar #2
29. oktober 2011 af nuggety (Slettet)

Det her er sikkert rigtig dumt, men hvad er koefficienterne? a, b og c? Og hvad er a i saa fald? Det er det, jeg ikke kan finde ud af :(


Brugbart svar (0)

Svar #3
29. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

#2

I et 2.-gradspolynomium er a koefficienten til leddet med x2, b er koefficienten til leddet med x, og c er konstantleddet. Forskriften for f(xx) er

f(x) =  -x2 +6x +1

          ax2 + bx + c

så man aflæser a = -1 , b = 6, c = 1


Svar #4
29. oktober 2011 af nuggety (Slettet)

Ahhh, dumme mig, tror bare, jeg blev forvirret, fordi der foran -x^2 ikke står et tal, men der er selvfølgelig et implicit et-tal :) Tak for din hjælp!


Skriv et svar til: Find toppunkt og skæringspunkter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.