Samfundsfag

Polaritets teorien - uni, bi og multi

22. november 2011 af Viuffen (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej.

 

Jeg skal til at skrive SRP opgave og skal bla. redegøre for polaritetsteorien. Umiddelbart står der ikke meget i mine bøger eller på nettet - kan altså ikke rigtigt finde nogen definition på teorien. Og hvem har lavet den?

Så hvis nogen kender en website / bog hvor den er udpenslet ville det være dejligt?

Eller evt. hvis nogen kunne give en forklaring?

Jeg er godt kendt med forskellen på en bipolært magtstruktur (som under Den Kolde Krig) og et unipolært (da USA vandt den kolde krig), men hvad har vi fx nu?

 

Alt i alt mangler jeg en præcis definition jeg kan skrive ud fra i mit redegørende afsnit i SRP.

 

Btw skriver jeg om Cuba Krisen og USA's udenrigspolitiske håndtering af krisen.

 

På forhånd tak!


Brugbart svar (2)

Svar #1
25. november 2011 af Andyks (Slettet)

Hej.

Polaritet er, som du selv er inde på, et spørgsmål om hvor mange stormagter, der er at finde i det internationale system. Der er en anerkendt forsker der hedder Kenneth Waltz, der har beskæftiget sig en del med bl.a. polaritet. Han er det man kalder for neorealist - du har formentlig en overordnet ide om, hvad det vil sige, ellers er google din ven. Han har skrevet en bog, der i min litteraturliste er opørt således. Desværre har jeg kun teksten i et kompendium, så jeg kan ikke sende den til dig. Det er en relativt kort tekst, og der burde stå det meste af det du skal bruge. Spørg evt din lærer om hjælp til at skaffe den, eller besøg universitetsbiblioteket i København (hvis det er en mulighed, ellers er Århus/Ålborg/Odense også muligheder)
 

"Waltz, Kenneth N. (1988). The Origins of War in Neorealist Therory. In: Robert I.Rotberg & Theodore K. Rabb (eds.), The Origin and Prevention of Major Wars. Cambridge University Press"

Den korte historiske beskrivelse er, at vi i dag stadig har unipolaritet, men med tendens til tilbagefald til multipolaritet (som vi så det op til første verdenskrig, hvor der var mange stormagter). De nye stormagter der er på vej op i dag er BRIK-landende, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Hvornår der sker en faktisk overgang fra unipolaritet til multipolaritet er svært at sige. Til gengæld er der relativt stor enighed om at Kina ikke bliver en ny unipolær magt (det er ellers et argument mange ynder at fremføre). Føromtalte Kenneth Waltz mener, at et bipolært system er det mest sikre, fordi der derved hele tiden er to stormagter til at holde hinanden i skak. For mange stormagter (multipolaritet) vil medføre for mange krige rundt omkring i forsøg på at styrke sig selv ift. de andre, mens en enkelt stormagt (unipolaritet) vil være centrum for alle internationale anliggender, og derfor altid vil blive anskuet mistroisk og balanceret asymetrisk (som f.eks. 11. september)

Håber at denne mindre roman har sendt dig lidt i den rigtige retning, ellers må du bare vende tilbage.

 

/Andy


Svar #2
26. november 2011 af Viuffen (Slettet)


Skriv et svar til: Polaritets teorien - uni, bi og multi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.