Matematik
Hjælp til bestemmelse af y'
En partikel bevæger sig på en ret linje. Partiklens position y (målt i meter) er en funktion af tidspunktet x (målt i sekunder). På figuren ses grafen for y
Benyt figuren til at bestemme partiklens hastighed y’ til tidspunktet t = 1,5
Figuren er vedhæftet.
Er der nogle der kan vise mig hvordan man skal gøre det og hvad man skal indtegne?
Skal man tegne den bedste rette linje eller hvorledes?
Svar #1
01. december 2011 af Andersen11 (Slettet)
Hastigheden y' til tiden t=1,5 er lig med hældningskoefficienten til tangenten til grafen i punktet (1,5 , y(1,5)). Indtegn derfor tangenten til grafen i dette punkt og bestem tangentens hældningskoefficient, for eksempel ved at aflæse to punkter på tangenten.
Svar #2
01. december 2011 af HenrikN (Slettet)
#1
Efter jeg har lavet en tangent (se mit nye billede)
Så har jeg aflæst følgende punkter
(2, 035) og (1,5 , 0,25)
Hvordan skal jeg så udregne hældningskoeficienten når min linje ikke er lineær?
Svar #3
01. december 2011 af Andersen11 (Slettet)
#2
Enhver linie er lineær. Genlæs #1. Bestem hældningskoefficienten ud fra de to aflæste punkter.
Svar #4
01. december 2011 af HenrikN (Slettet)
#3
Jamen skal man ikke tegne en trekant (deltax/deltay)og derefter bestemme det vha. af de to punkter? det kan jeg ikke da vores graf ikke er en lige streg, men en svigende streg? Forstår så ikke, hvordan man kan bestemme den her hældningskoefficient?
Svar #5
01. december 2011 af Andersen11 (Slettet)
#4
Det er tangentens hældningskoefficient, der skal bestemmes, da den angiver den øjeblikkelige hastighed i det pågældende punkt. Bestem nu tangentens hældningskoefficient ud fra de to punkter på tangenten, du har aflæst.
Tilsyneladende er dine to punkter ikke punkter på tangenten, men på den kurvede graf. Aflæs to punkter på tangenten og beregn så tangentens hældningskoefficient. Vælg punkterne langt fra hinanden.
Svar #6
01. december 2011 af HenrikN (Slettet)
#5
Aha okay, vil det så stadigvæk sige at den skal tangere i 1,5?
Svar #7
01. december 2011 af Andersen11 (Slettet)
#6
Du har jo allerede indtegnet tangenten til grafen i punktet med t = 1,5 . Aflæs nu to punkter på den (røde) tangent og bestem tangentens hældningskoefficient.
Skriv et svar til: Hjælp til bestemmelse af y'
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
