Side 2 - hvorfor overhovedet læse!?!

På den anden side er jeg uheldig, hvis jeg trækker en svensk tekst på mandag... (-;

He, skal jeg ikke op i dansk - men dem som skal fra min egen klasse, har svenske romaner opgivet som pensum.
Pär Lagerkvist.

#0: Hvis nogle emner er "dødsdømte", medens andre ikke er, hvad skyldes dette da?

Personligt kender jeg ikke til at være heldig/uheldig. Tricket er simpelthen at forberede sig "lige godt" på alle emner i pensum - tidsforbruget er dog relativt i forhold til emnets sværhedsgrad.

#23 Derfor er der stadigvæk, klart nogle emner, som man hellere vil komme op i, i forhold til andre... :D

Hvis du nu kender alt til Amerikansk Kultur og der er meget at fortælle om emnet, vil du da foretrække dette emne, i fx. forhold til the Amish, som du måske ikke kender nær så godt som Amerikansk Kultur; og du kan derfor fortælle meget om det.

jeg er også enig i, at årskaraktererne heller ikke er ideelle, personligt er jeg ikke typen, som er så meget for, at række hånden op i timen, ikke fordi jeg ikke kan svare, men fordi jeg bare ikke kan få mig selv til det.. jeg tror jeg tænker lidt for meget over det jeg vil sige...

men mht hvordan eksamen foregår, så kan man simpelthen ikke sige, at hvis man bare læser lige godt på det hele, så er det intet problem.. For problemet var jo, at jeg læste lige godt på alt, men at der stadig var nogle emner, hvor jeg var dødsdømt på forhånd....

jeg synes man skulle op i lidt af hver til samme eksamen, så man kunne blive bedømt, både på det man kan, og på det man ikke kan... det ville give et bedre indtryk, synes jeg...

Eksamensdagen er dagen for den velforberedte elev... Kan man stoffet, så spiller held ikke en faktor.

#24+25: Så læser man jo netop et minimum om amerikansk kultur, medens der investeres betydeligt mere energi i de andre emner.

#26: "at række hånden op i timen, ikke fordi jeg ikke kan svare, men fordi jeg bare ikke kan få mig selv til det.."

Undskyldninger er der nok af, men hvis det nu vitterligt er sandt, hvad så til jobsamtalen, på arbejdspladsen etc.?


"kan man simpelthen ikke sige, at hvis man bare læser lige godt på det hele, så er det intet problem.. "

Du overså min pointe med det relative - altså, at der skal investeres mere energi i de "dødsdømmende" emner, end i de "lettere" emner.

Og det skal så være mit sidste indlæg her...

Enig med #23. Hvis man lægger omtanke i sin forberedelse, så er held uden betydning. Jeg har endnu at opleve at være 'heldig' eller 'uheldig' til en eksamen - og har blot to sådanne tilbage før jeg bliver kandidat.

#19 Hvad fanden er det for noget pis at skrive, at hele livet er en eksamen. Jeg vil derimod komme med det modsatte udsagn; hele livet er en lektion! Det tegner kun på din livserfaring er på det minimale.

Det der gør ens eksamen god er evnen til at snakke og, som mange skriver, sælge sig selv. Man kan læse en uge før de vigtige eksamer og stadig få 7 (læg mærke til jeg ikke skrev "kun"!), hvilket i sig selv er en ok karakter, men som af omverdenen (superelever som mange af jer herinde) bliver dømt til noget negativt.
Jeg personligt tilhøre den gruppe af studerende, som er god til at gå til eksamen og har for det meste en positiv oplevelse med det, men jeg har også gjort mit forarbejde i form af arbejde hvori coaching (kommunikation mellem lærer og elev) indgår som en bærende faktor. At jeg er god til eksamen, er dog ikke symonym til begejstring for den danske eksamensform! Som det antydes i #1 så er eksamen UTROLIG betonet af held og som sagt evnen til salg af sig selv.

Jeg kan give et eksempel: En af klassens super elever der kan alle matematiske og fysiske regler i hovedet (hvilket jeg vil kalde en smule autistisk), kommer op til eksamen og indleder først med at glemme at hilse på censor og lærer. Han går direkte til tavlen i sin iver over at fremlægge alt sin viden, i alt sin iver glemmer han småting indenfor de emner han vil fortælle om og standser derfor hele tiden sig selv for at fortælle disse små ligegyldigheder. Dette resultere i et gennerelt dårligt oplæg fordi eleven aldrig har været vandt til at fremlægge mundtligt og hænger sig formeget i detaljer.
Rent videnmæssigt ligger eleven måske til 11, men eksamenskarakteren udmunder i en middelkarakter (7-8). Dette er som sagt blot et eksempel, men minder i høj grad om en oplevelse med en studiekammerat.

På grund af humanisters gennerelt friere tankegang, tror jeg disse er langt bedre i eksamenssituationen, end eksempelvis de fleste HTX-studerende. Hertil skal det tilføjes at jeg selv læser HTX og derfor ikke på forhånd tager parti for de almene sproglige studerende!

Jeg synes nu ikke man kan komme uden om, at eksamen er lidt af et lotteri. Man foretrækker nogle emner frem for nogle andre og sådan er det bare. Et fantastisk eksempel på dette kan være min engelsk eksamen. En pige som ikke kan skid og laver utrolig mange kongruens fejl fik 9, fordi hun kom i en bog vi har brugt "UTROLIG" meget energi på hvorimod jeg kom op i en novelle, som vi ikke havde gennemgået og fik ligeledes 9. Hvordan kan man forsvare sådan noget? Hvis eksamen er en konkurrence, så er det i hvert fald på ulige vilkår. Om sværhedsgraden af teksten gælder ikke altid. En paddehat, der scorede et 5-tal i matematik (og som er elendig) kom op i et bevis for cos-rel og sin-rel i mat og fik 11, kan det være rigtigt?

Altså det er klart, held er en faktor selvom man har læst. Man har ALTID emner man helst vil op i.

Men tænk over det, de snart 6 eksamener i har været til på 3 år, har de ikke været rimelig jævnt fordelt. Personligt har jeg i hvertfald været i gennem både de ting jeg ikke ville op i ,de ting der var ok, og senest i drømmeemnet (i fysik, både rapport og teori var noget af det jeg helst ville op i, hvor heldig kan man være!) Jeg har altså både haft rigtig gode oplevelser med eksamen, ok oplevelser, og så en enkelt skuffende. Men eftersom eksamenskarakterene jo ses samlet må man også sige at de giver et meget godt billede af min kunnen samlet set. Så egentlig er det vel fair nok.