Fysik
Neutronernes rolle i en fissionsproces
Er der nogle som kan fortælle mig, eller bare finde et link, om neutronernes rolle i en fissionsprocess? Jeg skal skrive lidt om hurtige og langsommme neutroner.
opgaver lyder: "Gør rede for neutronernes rolle i fissionsprocessen (hurtige, langsomme)"
Svar #1
18. december 2011 af Enhver (Slettet)
Jeg har fundet lidt forskelligt plus et par link. Håber det kan bruges til noget.
Langsomme neutroner indfanges flere hundrede gange lettere af 235U kerner end hurtige neutroner. De indfanges desuden lettere af 235U end af 238U kerner.
Det lettest spaltelige atom er uran-235. Det kan spaltes af både langsomme og hurtige neutroner. Uran-238 og thorium-232 er vanskelige at spalte og kan kun spaltes af hurtige neutroner. Langsomme neutroner er ikke så besværlige at have med at gøre som de hurtige neutroner. Det er derfor betydeligt lettere at konstruere atomreaktorer, der er baseret på uran.235 end at konstruere de såkaldt "hurtige" reaktorer, der udnytter uran-238.
Ved neutroninduceret fission af uran-235 dannes der 2 - 3 neutroner - i gennemsnit 2,5 neutroner - ved hver kernespaltning. Hvis der er tilstrækkeligt mange uran-235 kerner til stede er det muligt, at disse frigjorte neutroner kan spalte flere urankerner. Disse frigør så endnu flere neutroner, der kan spalte endnu flere urankerner. Denne proces kaldes en kædereaktion. For at en kædereaktion kan forløbe skal to betingelser være opfyldt. Der skal produceres mere end én fissionsinducerende neutron pr. kernespaltning. Desuden skal der være en vis mindste mængde fissionsmateriale til stede. Denne mindste mængde kaldes den kritiske masse.
http://www.akraft.dk/fysik.htm
Skriv et svar til: Neutronernes rolle i en fissionsproces
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
