Kemi
surt stof?
Er der nogen der kan fortælle mig, hvordan man undersøger syreegenskaber hos stoffer ud fra deres N-atomer (f.eks. histamin)?
Tak (: Det ville hjælpe til min kemirapport.
Camilla
Svar #1
15. januar 2012 af vejgeh (Slettet)
De mest oplagte muligheder er syre/base-titrering, 13C NMR spektroskopi, eller måske UV el. vis-spektroskopi.
Titrering kender du nok, så den gider jeg ikke forklare.
Hvor meget har du haft om NMR? Afhængigt af om histaminen er protoneret eller ej (-NH3+ versus -NH2), vil der være forskelligt kemisk skifte. Optager man NMR spektre ved forskellige pH-værdier vil der være to forskellige 13C-toppe med hver deres intensitet, afhængigt af pH. På den måde kan man bestemme pKa (som jo er der, hvor halvdelen er på syreform, og halvdelen er på baseform)
For nogen molekyler - gerne dem med en del konjugerede dobbeltbindinger, dvs. noget aromatisk, eller hvor dobbeltbindinger sidder mellem hvert andet atom i en kæde - kan man også måle spektre (enten UV eller synligt lys) ved forskellig pH. Optager man spektre ved forskellig pH vil man ligesom i NMR kunne se, at signalet ændrer sig. Eksempel med warfarin her: http://www.chemagine.co.uk/resources/pka.htm ..
Svar #2
15. januar 2012 af camilla11111 (Slettet)
Nej jeg har ikke kendskab til NMR - kan man finde ud af det ud fra strukturen?
Svar #3
16. januar 2012 af vejgeh (Slettet)
Nej, altså.. NMR benyttes normalt til at finde strukturen af et stof. Men 13C NMR kan også bruges, hvis du vil finde pKa-værdien for et stof. Det kræver bare at du laver mange, nok mindst 8-10, spektre (dvs. 8-10 forskellige forsøg), hvor du varierer pH.
Ved forskellig pH vil spektrene se en smule forskellige ud, og det kan man bruge til at bestemme pKa med. Det er en rimelig besværlig metode, men den fungerer godt med makromolekyler, fx. proteiner.
Skriv et svar til: surt stof?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
