Fysik
store tal vs små tal
Okay min bog siger følgende:
Der findes små tal som 1,10 og 100.
Der findes store tal som 10^23. Lægger man et lille tal til et stort tal får man bare det store tal igen.
Der findes gigantiske tal som 10^(10^23). Ganger man et gigantisk tal får man bare et stort tal igen idet:
10^(10^23)*10^23 = 10^(10^23+23) = 10^(10^23)
Den første regel med addition kan man godt forstå. Har man et system på 10^23 partikler vil det næppe ændre den overordnede opførsel at man tilføjer 10 ekstra partikler. Derimod kan jeg ikke forstå den anden regel. Uanset, hvor stor en mængde partikler man har, vil man jo gøre den 10^23 gange større. Så hvad er det fysiske argument for denne approksimation? Jeg kan godt se det giver mening med matematikken, men der må da også være et fysisk argument - f.eks. at usikkerheden på tallet 10^(10^23) er så stor, at man lige så godt kunne have at, der var 10^23 gange større.
Svar #2
01. februar 2012 af SuneChr
Der er intet mystisk i at multiplicere små som store talstørrelser, frem for at addere. En multiplikation er blot gentagne additioner:
37·13 = 37 + 37 + 37 + ................ + 37 (13 identiske addender) eller
13 + 13 + 13 + ..................+ 13 (37 identiske addender)
Svar #3
01. februar 2012 af Lurch (Slettet)
Den fysiske argumentation afhænger af den givne situation.
Men når der er snak om 10^23, så lyder det som statistisk fysik, hvilket i sin natur baseres på statestik. Her er det relevant at have nok objekter i sit ensemble, sådan at det giver mening af midle de egenskaber man er interesseret i. Her giver det fin mening at bruge approksimationen. 10^(10^23) partikler er helt absurd mange, og om du har 10^23 mere eller mindre er komplet lige gyldigt for statestikken.
Skriv et svar til: store tal vs små tal
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.