Essay om at miste, hjælp...

Vi hari dansk fået en opgave om at skrive essay, det skal være 2 sider og det skal handle om ' at miste' at fra at miste en blyant til sig selv. jeg har valgt o da jeg mistede min farfar. Jeg vil meget gerne have både respons. både på mit sprog og mit skriflige. i må endelig sige hvis jeg har fejl, jeg har IKKE sat komma helt endnu, og stilen er langt fra færdig, det her er kun starten/indledningen.... 
Jeg håber i har tid og lyst til at læse den igennem og give mig råd. 

At miste, er nogen af det sværeste i livet, men alligevel noget af det der gør dig allerstærkest. At miste nogen der fylder meget i din hverdag er ekstra svært, det er lige meget hvad du mister alt fra et kæledyr til et familiemedlem alt rammer dig hårdt. Jeg mistede min farfar for et par år tilbage, selvom han havde været syg i længe, og jeg vidste at hans tid var knap er det umuligt at forberede sig på ting som døden. Selvom man i hovedet mange gange har tænkt på hvordan man vil reagere når man får at vide at han ikke længere er hos os, reagere man altid uventet. I perioden fra vi fik at vide at han ikke lang tid tilbage, til hans død var svær for mig. Når man skulle ind og besøge ham, vidste jeg ikke hvad jeg skulle forberede mig på. Jeg vidste ikke om det var sidste gang jeg så ham eller om det var sidste gang jeg ville komme der ind med et smil på læben. Men selvom personen er borte, har man altid minderne i hukommelsen.

Jeg står og kigger op på det gamle plejehjem, muren er rød og der mangler lidt af murstene hist og pist. Vinduerne er hvide eller de var i hvert fald, malingen er skallet næsten helt af så de er blevet træfarvet, kun nogen få stykker af det hvide maling hænger tilbage i laser, hængslerne er rustne og slidte efter de mange gange de er blevet åbnet for at ære de mennesker som er døde, for at lukke ånden ud i det uendelige, ud i ingenting, ud i den hvide verden. Døren er høj og bred med kraftige jernbeslag, mest af alt minder den om døren i en gammel landsbykirke fra 1300 tallet, den kirkedør hvor dit liv starter og hvor dit liv slutter. Du bliver båret ind til din dåb for at bekræfte din tro, du bliver båret ud til din begravelse for at blive lagt i jorden, sådan er det bare ikke her, man går ind for at gense bedsteforældre eller oldeforældre, og du går ud med den tanke om du nogensinde skal møde dem igen, tanken om at det måske er sidste gang du kom derind med et smil på læben. Men alt i alt er plejehjemmet en perfekt ramme for de gamle, som tilbringer deres sidste dage inden for de røde mure. Døren er tung, den knirker. Ud strømmer den velkendte lugt af plejehjem, den lugt som ingen kan beskrive.