Fysik

tryk i væsker

07. februar 2012 af aaaa202 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej allesammen, jeg har et par spørgsmål omkring forståelsen af tryk i væsker.

Jeg tror ikke jeg forstår fortolkningen af tryk helt grundlæggende. Jeg forstår godt, at det er kraft per areal, men i væsker synes jeg det er underligt. Er det tryk, som man observerer på en overflade i en væske lig den kraft som partiklerne i væsken udøver ved kollision med overfladen? Hvis det er rigtigt, varierer så ikke trykket med tiden? Nogle tidspunkter rammer en partikel, andre gange ikke osv. - eller siger man bare, at der er så mange, så der er et konstant tryk?

Nå men med det på plads, så synes jeg stadig, at det er svært at følge min fysikbogs antagelser. For eksempel så udledes der, at trykket stiger jo længere man er nede i en væske, fordi man skal bære mere og mere. Men hvis vi ser på trykket som et bombardement af partikler, så har dette bombardement vel kun noget at gøre med de partikler, som findes i nærheden af det sted i væsken, hvor vi måler trykket. Hvordan kan de øverste partikler i væsken bidrage til et bombardement? Ja i det hele taget kunne jeg også godt bruge en forklaring på, hvorfor man i det hele taget kan sige, at en udsnit af en væske er i hvile (det bruger min bog meget). Partiklerne farer jo rundt og udveksles mellem lag.
 

Det var mange spørgsmål, men jeg håber, at I vil svare på dem alle med pædagogiske argumenter, for jeg har ret svært ved at sætte mig ind i tankegangen :( 

Mange tak!


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. februar 2012 af Andersen11 (Slettet)

Trykket i en væske er en makroskopisk størrelse, der skyldes tyngdekraften på den væskesøjle plus atmosfære, der ligger over det punkt i væsken, hvor trykket betragtes.


Svar #2
07. februar 2012 af aaaa202 (Slettet)

hmm ja, men det må jo skabes af et eller andet mikroskopisk, og det er det som jeg synes er svært at forholde sig til - jvf. de spørgsmål jeg har stillet..


Brugbart svar (1)

Svar #3
07. februar 2012 af Andersen11 (Slettet)

#2

Det skabes af tyngdekraften. Du blander forestillinger fra en gas sammen med væskebegrebet.


Brugbart svar (1)

Svar #4
07. februar 2012 af mathon

  tryk er defineret som kraft pr. areal vinkelret på fladen

             trykket af en
                                 h meter høj, stillestående væskesøjle med densiteten ρ
   kan beregnes af
                                 tryk = (masse · tyngedeacceleration) / areal

                                 tryk = (højde ·areal · densitet · tyngedeacceleration) / areal

                                 P = (h·A·ρ·g) / A

                                 P = h·ρ·g                i SI-enheder


Svar #5
07. februar 2012 af aaaa202 (Slettet)

Jamen altså idéen om trykket i en atmosfære bruges jo lige så godt om en gas som om en væske. Det jeg har svært ved at forstå er, hvordan partiklerne længere nede i gassen eller væsken mærker tyngdekraften fra dem ovenfra, når der er tale om frie partikler, der kører rundt.
 


Svar #6
07. februar 2012 af aaaa202 (Slettet)

Og nu vi er ved det så lad os kigge på systemet på den vedhæftede figur, hvor vandet er i hvile. Hvis nu væskesøjlen ser sådan ud, betyder det at der er et større tryk i den lukkede atmosfære pga. kraften F, som der trykkes ned med. Hvordan kan jeg indse, at dette ekstra tryk er lig ρhg?
Og ville det ændre situationen, hvis arealet som F virkede på blev gjort større? Hvis ja, hvorfor?  

Vedhæftet fil:system.png

Skriv et svar til: tryk i væsker

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.