Side 2 - Integration af tosprogede!

#20

Det er nok både udtalelserne samt grammatikken, idet grammatikken ikke er ens i alle lande. Ej heller udtales bogstaverne ens i alle lande.

Mange af dem behersker ikke  to sprog, men jeg vil ikke sige, at det gælder for de fleste.

Jeg forstår udemærket din holdning mht., hvorfor du mener, at man skal assimulere sig. Personligt, synes jeg, at det er synd, hvis man ikke bevarer sine egne kulturelle værdier. Man kan godt være en del af det nye samfund, mens man bevarer sine egne kulturelle værdier (integration).

 

Hilsen Tweet ^_^

En udtalelse er en ytring; en tilkendegivelse af et standpunkt. Jf. eng. statement; utterance.

En udtale er en måde at sige en sproglyd på (iht. gældende norm). Jf. eng. pronunciation.

Hov, fejl fra min side :p Tak : )

- Det siger dog lidt sig selv... fail Tweet XD

Hvor du sød Tweet ;D

20# Jeg forstår ikke rigtigt hvad du mener med de øverste 2 linjer, altså jeg ved ikke hvor det pludselig kommer fra. Jeg mener, det med at dansk grammatik ikke er svært?

Jeg forstår godt hvad du mener med, at når man kommer til et land, skal man være en del af samfundet, men jeg vil nu hellere give Tweet ret med, at det ville være syndt at assimilere sig! Jeg synes, at du burde være stolt for, at du er dansker og holde det ved siden af. Man kan da godt balancere det lige. Eller kan man?

Tænk dig om, søde/jaanu (#24). Dansk har ingen kasus (tysk har fire, slaviske sprog syv og ugrofinske sprog op til seksten eller sytten), kun to genus (en, et), samme nutids- og datidsform af udsagnsord for samtlige grammatiske personer, aspektfri verber, og kun fem grammatiske tider. Prøv at rode dig ud i et slavisk sprog, fx polsk eller bosnisk/kroatisk/serbisk, og så bliver det straks mere uoverskueligt for én som skal lære sproget fra bunden af. 

jeg har desværre ikke tid til at læse alle de indlæg I er kommet med, men lad mig li minde jer alle om at ikke bruge P-ordet. hvis man absolut ikke kan finde en ny formulering og er nødt til at bruge ordet så kalde det blot for "P-ordet". på den måde ka i være med at mindske al den racisme vi har i denne VERDEN! 

tak på forhånd

En skam at du så ikke tog dig den fornødne tid, hr. Tango (#26), for så ville du have set at pågældende ord blev brugt i en bestemt og forsvarlig kontekst, og ikke som injurie eller skældsord når de rigtige argumenter slap op.

Nu må folk altså lige tage en slapper med den der politiske hyperkorrekthed... Hvad filan bliver det næste? "Mickey Mouse is not a cartoon; he's merely dimensionally challenged."  Vorherre på lokum...

#25 Hahahahaha... Jaanu ;D Jeg forstod godt hvad han mente med, at dansk er et meget let sprog, men det jeg ikke forstod, var at hvor det pludselig kom fra. Men har tænkt lidt over det, så det giver faktisk mening. Du ved... Man skal lige lige tænke sig om en ekstra gang :p..... Jaanu ;)

#26 Tak for at dele din ide med os. Men jeg tror nu ikke, at det ville gøre et forskel, for det er jo perker du mener, uanset du giver det et andet navn eller ej :( Men vi kan da godt bruge din ide alligevel :)

#25

At påstå at dansk ingen kasus har er da noget af en tilsnigelse, eftersom dansk jo har bevaret to for substantiverne og hele tre for pronominerne.

Nej, jeg vil driste mig til at påstå at dansk kun har oblikformer af de personlige pronomina tilbage (fx jeg > mig; han > ham; I > jer). Hvis man så frygtelig gerne vil påstå at fx genstandsled står i akkusativ, som på tysk, så værsgo, men mening giver det jo ikke, og når det fx hedder "drengen" uanset om det i sin sætning er subjekt, direkte objekt eller indirekte objekt, kan man vel lige så godt gøre det nemt for sprogeleverne og sige at dansk ikke har kasus.

Hvordan skulle vi desuden afgøre hvilken kasus hvilket sætningsled skal stå i, når substantiverne som sagt "hedder" det samme uanset deres grammatiske funktion?

Måske tænker du på genus (en = utrum, et = neutrum) og tilhørende hhv. personligt pronomen den og det (og han og hun for mennesker og andre højerestående levende væsner.)

I forlængelse til mit ovenstående indlæg (#30):

Da videnstørst aldrig har væet et problem i min familie, kastede jeg mig over bøgerne og må konstatere at både Andersen11 og jeg har ret, hver på vores måde. Selvsagt er der tre former af de personlige pronomina; subjektsform, objektsform og ejefaldsform. Man kan muligvis argumentere for at ejefaldsformen af de personlige pronomina sammen med deres objektsform går under 'oblikformer'.

Noget lignende gør sig gældende med substantiver, hvor man kan diskutere hvorvidt ejefalds-s medfører en egentlig kasus, eller om dette agglutinerende -s bare er en partikel.

Danske substantiver og pronominer har to kasus,   -en ubøjet og en bøjet; for substantivernes vedkommende er den bøjed form en genitiv.

De personlige pronominer har to former, en ubøjet og en bøjet (iflg. Rakijovic: "oblik"). Det er nonsens at tale om at pronominer på dansk her f.eks. en akkusativ.  

Hvorfor i alverden skulle "mig" i  "Hun elsker mig" være mere akkusativ end det er dativ i "Hun gav mig et kys" ????

At hævde det er vrøvl.

De bøjede former bruges kort og godt  1) når de ikke er subjekt  og  2) når de står i trykstærk stilling (Det er ikke ham der har gjort det).

Dansk grammatik er ikke latinsk grammatik og kan ikke presses ned i et latinsk korset.

De danske persolige pronominer har  to (2) former og ikke 3 former, og de har IKKE en genitivform.

Der findes derimod  possesive pronominer   (min-din-hans-sin  etc.)

Så blev jeg da lidt klogere -- eller i hvert fald delvist bekræftet i min nuværende klogskab. Svaka vam vast, gospode. Jeg må indrømme at jeg ikke helt troede på at danske personlige pronominer skulle have kasus per se, og sidstnævnte da i hvert fald ikke tre (heller ikke i slaviske sprog er moj / tvoj / naš / vaš osv. at regne for genitivformer af personlige pronominer, men er, lige som på dansk, blot possessive pronominer), men det kunne jo være jeg havde overset noget.

I teorien kunne man i Danmark godt adoptere fx den tyske model og sige at dir. obj. står i akk., indir. obj. i dat., osv., men vi ville jo ikke få en forkrøblet pind uf ad det, især ikke når (som jeg skrev tidligere) substantiver og proprier alligevel hedder samme, uanset deres grammatiske funktion (som du også påpeger, Stygotius).  Noget helt andet er fx b/k/s, hvor de uindviede kan narres til at tro fx sætningsparrene  • Danijel voli Eminu; Danijela voli Emina,  • Eminu voli Danijel; Emina voli Danijela  betyder det samme, eller endnu værre; at der kegler et kvindemenneske ved navn Danijela rundt i halvdelen af sætningerne.

Summa summarum, erklærer jeg mig enig med Stygotius. Det er meget fint med latinske grammatiske termer, men man skal dælme passe på ikke at se dem hvor de ikke er. Dixi. :) (Og lad os så få noget eftermiddagskaffe.)

#20

Nu ved jeg godt, at jeg går langt tilbage i debatten, men jeg har lige noget at sige om dit indlæg.

Du mener, at man ikke tosprogede, hvis man taler dansk og et andet sprog, bare fordi dansk er et nemt sprog?

Hvis det er det du mener så vil jeg sige dig imod, fordi ligemeget hvor let et sprog er, er man stadig tosprogede hvis man taler to sprog. Det siger jo af sig selv. Tosprogede= en der taler to sprog!!

Hvis jeg har forstået dig forkert så sig endelig til, og uddyb det lidt bedre. ;)

#30 #31 #32 #33

Eftersom jeg ikke har lært noget som helst om dansk kasus, og ikke kan forstå alt det i skriver og det giver mig alle mulige misforståelser (hvilket giver mig trængen til at sove), vil i så ikke være så venlige at fortælle det på en måde så en NYBEGYNDER kan forstå det. Det ville gavne mig virkelig meget til at lærer det dansk sprog.

VH. Jannat :D

 

 

#34 "..Det ville gavne mig virkelig meget at lære det danske sprog."

Jeg ved, at det er meget irreterende, men efter at have en debat med sådanne kloge mennesker, så er jeg blevet vant til at rette fejl :p

Men kan vi ikke komme tilbage til debaten, efter at forklare det med kasus, som Jannat97 ville have. Det ville også være meget nyttigt for  mig :)

#35 

Det var en tastefejl :)

Og det gør vidst ikke noget, at du retter op på mig. :P Det gavner mig kun ;)).

Kasus (Latin = "fald"  af verbet 'cado', -at falde) er forskellige former som et substantiv kan stå i -afhængigt af deres funktion (og ofte også pronominer).

Danske pronominer har ikke forskellig form som genstandsled og hensynsled. Derfor giver det ingen mening at tale om at de har en "akkusativ" eller en "dativ"

Danske substantiver har to kasus: -en ubøjet og genitiv. De ubøjede bruges både når substantivet er

a) grundled, b) genstandsled, c) hensynsled og d) styrelse for en præposition. Eks.

a) Drengen hedder Peter

b) Pigen elsker drengen

c) Pigen gav drengen et kys

d) Det var godt for drengen.Som man ser, er der ikke forskellig form i de tilfælde. Der er altså ikke tale om forskellige    kasus.

At der er overleveret nogle få gamle dativformer (de diskuterede det på tinge  -  han kom på fode igen) ændrer ikke på dette.

#34,

Nej, det er ikke det jeg mener. Jeg mener at mange af dem som man kalder "tosprogede" slet ikke behersker to sprog idet de ikke er flydende på dansk. Hvis de virkelig havde været tosprogede, ville der jo ikke  være noget problem med dem i skolen.

#33,

??????, ????????

Det ville ikke give nogen mening at tale om at et direkte objekt står i akkusativ og en indirekte objeklt står i dativ på dansk når der ikke er særlige former i de to tilfælde. Ordene akkusativ og dativ ville i så fald have mistet deres betydning.

 

Dansk er nu engang ikke latin, .........og bosnisk / serbisk heller ikke.

Dine eksempler svarer helt til latin:

puer amat puellam  

puella amat puerum

#38 Jeg har været sammen med tosprogede hele mit liv. Jeg kender ingen tosprogede, der har problemer i skolen. De har måske ikke et stort ordforråd, hvilket jeg heller ikke har, men jeg føler ikke at det er et problem. Alle klarer sig rigelig godt. Og derfor kan man da godt kalde dem tosprogede...